Forstå regeringens nye sundhedsudspil

VALGKAMP: Regeringen er klar med flere penge til kræftbehandling, kronisk syge og sygehusmedicin. Altingets sundhedsredaktør giver en gennemgang af det nye sundhedsudspil fra Socialdemokraterne og Radikale.

Onsdag præsenterede Socialdemokraterne og Radikale det fælles sundhedsudspil ”Investering i vores fælles fremtid”.

Udspillet blev præsenteret på Aalborg Universitetshospital af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), og det lægger op til, at der næste år skal tilføres 1,9 milliarder kroner mere til sundhedsvæsenet. Det bygger på et sundhedsudspil, som regeringen præsenterede august 2014. 

Pengene skal ifølge de to partiledere primært gå til kræftbehandling, kronisk syge og sygehusmedicin.

Regeringen har allerede meldt ud, at der skal tilføres 15 milliarder frem mod 2020 på sundhedsområdet og til pleje af ældre. Onsdagens nyhed er, at S og R nu har meldt ud, hvor meget af det løft der skal bruges i 2016 – nemlig de førnævnte 1,9 milliarder kroner.

Løft på 2 procent
Det svarer til et løft i regionernes bevillinger på omkring to procent, fortæller Altingets sundhedsredaktør, Ole Nikolaj Toft.

”Det er en større stigning end under kriseårene, hvor væksten gennemsnitligt var under én procent, men stadig mindre end under højkonjunkturen i nullerne, hvor væksten var 3,5 procent,” siger han.

Sundhedsudgifterne er ifølge regeringen i gennemsnit steget 2,5 procent årligt de seneste 20 år.

”Med en lovning på 1,9 milliarder i 2016 forsøger regeringen at stoppe frygten for, at de stigende medicinudgifter vil udsulte resten af sundhedsvæsnet. Regionerne regner med, at udgifterne til sygehusmedicin i 2016 ventes at blive på 1,2 milliarder, og dermed er der nu et råderum til, at der også kan ske forbedringer på andre sundhedsområder,” siger Ole Nikolaj Toft.

Kræft fylder meget
Kræftbehandling fylder meget i det nye SR-udspil, og det er der ifølge Ole Nikolaj Toft to årsager til.

”For det første er kræft et af de vigtigste områder for vælgerne på sundhedsområdet. Og partierne er derfor inde i et sandt kapløb om at tilbyde flest forbedringer på området,” siger han.

Han hæfter sig ved, at regeringen i onsdagens udspil nu også lover en behandlingsansvarlig læge til svage patientgrupper inden for kræftområdet.

”Venstre lovede i sit sundhedsudspil i efteråret, at alle kræftpatienter skal have en behandlingsansvarlig læge. Dermed er der kun små forskelle mellem rød og blå bloks planer på sundhedsområdet,” siger Ole Nikolaj Toft.

Stor debat om udgifter
Den anden grund til, at kræft fylder så meget i sundhedsudspillet, er debatten om de stigende medicinudgifter, hvor blandt andet nye kræftlægemidler er med til at presse udgifterne op.

”Regeringen forsøger at forsikre vælgerne om, at der både er råd til nye lægemidler og de stadig flere ældre, som også øger sundhedsudgifterne,” siger Ole Nikolaj Toft.

Venstres og regeringens sundhedsudspil er svære at sammenligne økonomisk, da Venstre ikke har meldt ud, hvad de vil bruge på sundhedsområdet i 2015. Partiet lover dog, at sundhedsområdet vil få lov at vokse mere end andre velfærdsområder.

Venstre har tidligere sagt, at de er enige i regeringens forslag fra sundhedsudspillet fra august 2014, der handler om at forbedre behandlingen af kronisk syge.

Forrige artikel Her går de sundhedspolitiske skillelinjer Her går de sundhedspolitiske skillelinjer Næste artikel Løkke: Regioner skal levere - ellers bliver de lukket Løkke: Regioner skal levere - ellers bliver de lukket