Fremtiden for unge lægers hade-regl afgøres i 2014

FIREÅRS-REGEL: Ordførere fra Venstre og Enhedslisten regner med, at reglen, der skal presse unge læger til at starte deres speciallægeuddannelse, bliver ændret i 2014.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Fakta
Fireårs-reglen
Formålet med reglen er at tvinge de yngre læger til ikke at udsætte deres speciallægeuddannelse længere end fire år, ved at de ellers mister retten til at få en speciallægeuddannelse i Danmark.

Reglen blev indført af tidligere sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at sikre, at de unge læger også uddanner sig til speciallæger på de mindre populære specialer og på sygehuse uden for de store byer.

Godt nyt for de, der ønsker den såkaldte fireårs-regel fjernet eller i det mindste ændret. Det står klart efter denne uge, hvor fireårs-reglen igen har været til debat.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) var tidligere i år under pres for at droppe eller ændre reglen.

Men hun blev før sommerferien under en forespørgselsdebat i Folketinget enig med de andre regeringspartier, Venstre og Enhedslisten om at nedsætte et udvalg, der skulle komme med alternativer til fireårs-reglen. Fra både Enhedslisten og Venstre hælder man nu til, at reglen i hvert fald justeres. Men der sker først mere, når arbejdsgruppen er færdig med sit arbejde.

0:000:00