Debat

Fysioterapeuter: Hjælpepersonale skaber tid i lægepraksisser

REPLIK: Hjælpepersonale i form af fysioterapeuter, jordemødre og bioanalytikere kan giver lægerne mere tid til de patienter, der har brug for dem i lægepraksisserne, skriver Tina Lambrecht, formand i Danske Fysioterapeuter.

Foto: Danske Fysioterapeuter
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Lambrecht
Formand i Danske Fysioterapeuter

Regionerne har det overordnede ansvar for at sikre, at danskerne har adgang til en praktiserende læge. Det er en enorm opgave.

En ny undersøgelse fra PLO viser, at syv ud af ti praktiserende læger nu har lukket for flere patienter. For blot tre år siden var det blot fire ud af ti. Desværre er mange praktiserende læger på vej på pension, så problemet bliver kun større de kommende år.

Derfor er det positivt, at Per Larsen (K), foreslår at de praktiserende læger skal have en større tilskyndelse til at ansætte hjælpepersonale i form af fysioterapeuter, sygeplejersker, bioanalytikere med videre. 

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Hjælpepersonale giver lægerne tid til patienterne
Det er helt oplagt, for vi kan aflaste lægerne og i flere tilfælde løse opgaverne bedre og billigere. For eksempel kan fysioterapeuter udrede og diagnosticere patienter med ondt i bevægeapparatet, bioanalytikerne kan sikre hurtige og korrekte svar på diverse prøver, og jordemødrene kan tale med patienter om prævention, graviditetsforløb med videre.

Det giver alt sammen lægerne plads til at tage sig af de patienter, de er bedst til at håndtere.

De praktiserende læger er den primære indgang til sundhedsvæsenet, og den indgang skal være let tilgængelig.

Tina Lambrecht
Formand i Danske Fysioterapeuter

Det er afgørende, at de nye regionsråd, som trækker i arbejdstøjet ved årsskiftet, ser på udfordringen med lægemangel som noget af det første.

De praktiserende læger er den primære indgang til sundhedsvæsenet, og den indgang skal være let tilgængelig.

Uanset, hvor man er bosat i landet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tina Lambrecht

Fhv. formand, Danske Fysioterapeuter
fysioterapeut (Ergo- og fysioterapeutskolen Aalborg 1995), diplom i ledelse & økonomi, UCN Erhverv 2020, Strategisk Lederskab, CLAVIS 2016, Chairman Degree, Board Governance 2012

0:000:00