Gynækolog-formand: Svært at vurdere bivirkninger ved medicinsk udstyr

Af Frank H. Pedersen
Formand for DFKO, Praktiserende Speciallæger i Gynækologi

Anvendelse af medicinsk udstyr inden for gynækologi og obstetrik ligger på et relativt begrænset niveau.

Imidlertid er det utrolig vigtigt, at fagpersoner har opmærksomheden rettet mod bivirkninger og utilsigtede hændelser.

Problemet er manglende registrering
Inden for lægevidenskaben er der en lang tradition for at være opmærksom på nye behandlingsmetoder, men også bivirkninger heraf.

I den sidste tid har man været opmærksom på specielt to behandlingsmetoder inden for gynækologien, nemlig kunstige net indsat for at afhjælpe nedsynkning og fremfald af underlivet samt kobberspiraler.

Begge typer behandling er i forvejen underlagt krav om, at man skal anmelde alvorlige bivirkninger.

Man kan have svært ved at evaluere kvinders brug af forskellige spiraltyper, når man ikke med sikkerhed ved, hvor mange kobberspiraler der reelt anvendes.

Frank H. Pedersen
Formand for DFKO, Praktiserende Speciallæger i Gynækologi

Problemet med at vurdere omfanget af bivirkninger kan imidlertid være, at der ikke foretages registrering af, hvor mange som i virkeligheden anvender præparaterne.

Kobberspiraler er ikke receptpligtige
I forhold til viden om bivirkningerne af henholdsis net og kobberspiraler er der imidlertid tale om to forskellige problemstillinger.

Indoperation af net er en relativt ny behandlingsform, og som den seneste tids debat illustrerer, er der desværre set alvorlige skader, som er hæftet til særlige typer af net og operationsmetoder, men ikke alle.

Kobberspiralerne er derimod en præventionsform, som siden 1929 har været anvendt i udstrakt grad.

Omfanget af bivirkninger er kendte og stabile gennem mange år, når det drejer sig om kobberspiraler, for eksempel perforation af livmoderen under oplæggelsen, øget blødningstendens eller infektionsrisiko.

Foruden kobberspiraler findes der i dag også flere typer af hormonspiraler på markedet.

Professor Øjvind Lidegaard og professor Ellen Løkkegaard har gennem årene lavet omfattende studier af hormonelle præventionsformer som p-piller og hormonspiraler. Studierne er baseret på blandt andet registerstudier, hvor vi i Danmark har meget fine data.

Samme type systematiske studier kan ikke laves om kobberspiraler, idet disse – i modsætning til hormonspiraler – ikke er receptpligtige.

Kvinder kan føle sig sikre
Man kan have svært ved at evaluere kvinders brug af forskellige spiraltyper, når man ikke med sikkerhed ved, hvor mange kobberspiraler der reelt anvendes.

Set i den sammenhæng ville det være hensigtsmæssigt at gøre kobberspiraler receptpligtige alene ud fra ønsket om en bedre registrering af hyppigheden, hvormed de anvendes.

Omvendt er det tvivlsomt, om et øget krav til registrering af bivirkninger vil bidrage med ny viden eller data, eftersom spiralerne har været anvendt i mange år.

Proceduren vedrørende oplæggelse og fjernelse er uændret. Der er med andre ord ikke sket noget nyt med kobberspiraler de sidste mange år.

Samlet set må man sige, at kvinder, som tilbydes behandling inden for kvindesygdomme og fødsler, kan føle sig sikre over for den medicinske teknologi, de tilbydes i dag.

Selvom der er fokus på net og nedsynkning, skal man huske, at der med de eksisterende behandlingsmetoder findes mange kvinder, som er behandlet med andre typer operationer og andre net, som kan føle sig trygge ved behandlingen.

Det samme gælder anvendelse af kobberspiraler, som kan være den helt rigtige løsning for mange kvinder.