Harun Demirtas: Den kommunale sygepleje kan ikke længere følge med

KOMMENTAR: I kommunerne må sygeplejerskerne løbe stærkere, mens det bliver stadig sværere at rekruttere. Derfor er der behov for en politisk strategi for fastholdelse og anerkendelse af medarbejdere samt øget rekruttering til de sundhedsfaglige uddannelser, skriver Harun Demirtas. 

Dette er et opråb fra den kommunale sygepleje. 

Og inden jeg siger det, ved man på forhånd godt, hvad folk vil tænke: ”Nå ja. Det skal du jo sige, fordi du er fagforeningsmand…”

For desværre er det sådan i denne verden, at når man besidder en post i fagforening og udtrykker en bekymring, bliver det efter min oplevelse ofte til en undervurderet og dårlig kliche. Vores intention om at skabe gode arbejdspladser bliver tit overskygget af en forkert opfattelse af, hvad en fagforening står for. En fagforening står altså for at samarbejde med arbejdsgiverne og indgå i dialog for at løse alle problemerne, før det er for sent.

Derfor er politikerne nu nødt til at lytte med, før det bliver for sent for sygeplejen på det kommunale område.  

Selv om der er gode grunde til det, løber regionerne lige nu med det meste af opmærksomheden, og kommunerne får mindre taletid. Men de to ting burde hænge sammen. Man kan ikke have fokus på det regionale uden at have sikret sig, at de kommunale dele også følger med. Skal man sikre et sundhedssystem, der virker, er man nødt til at kigge på det kommunale også. 

For lige nu halter den kommunale sygepleje bagefter, og medarbejderne løber stærkere for at sikre pleje og behandling til borgerne i eget hjem. 

Sundhedsvæsnet vokser; borgerne stiller høje krav; den teknologiske udvikling mindsker indlæggelsestiden; hospitalsaktiviteter konverteres fra stationære til ambulante; og kommunerne går sammen om at oprette akutte funktioner for undgå unødige indlæggelser.

Men hvem skal passe de opgaver? 

Jeg sidder på en post i Dansk Sygeplejeråd og har blandt andet ni kommuner på Vestegnen som ansvarsområder. Jeg elsker alle disse kommuner, og jeg går ikke på arbejde én dag uden at tænke på, hvad man mon kan gøre for at hjælpe ledelsen med at rekruttere mere arbejdskraft.

Som sygeplejerske ville jeg aldrig have troet på det, jeg skriver nu, men det er en realitet: Tænk, at vi i nogle områder er ved at bevæge os væk fra at sige ”Ansæt flere og sørg for ordentlige normeringer” til ”hold fast i dem du har, for der mangler sygeplejersker”. 

De fleste kommuner, jeg arbejder med på Vestegnen, er meget udfordrede i forhold til at rekruttere sygeplejersker, og politikerne på Christiansborg er nødt til at kommunikere med kommunalpolitikerne. For der er brug for en national plan og en strategi, der virker og kan støtte op om alle kommuner, lokalledelse og medarbejdere. 

Jeg er nemlig ikke i tvivl om, at Vestegnens kommuner ikke er alene om problemet.

Jeg ville ønske, det var så let som at sige, at det alene er ældre- eller sundhedsministerens ansvar, men det, tror jeg, vil være uretfærdigt. 

Kommunalplejen har nemlig været udfordret og haft den samme udsigt, som vi har nu, for 10-15 år siden. Det er dog et uheldigt tidspunkt for de nuværende magthavere på sundhedsområdet, fordi der i dag bliver stillet mange uopnåelige, store krav til hjemmeplejen og hjemmesygeplejen.

Men vi løser ikke kun problemet, ved at Christiansborg-politikerne indkalder ministrene i mange samråd, men ved, at vi alle sammen tør lægge hænderne under stenen for at løfte den sammen. For den kommunale sygepleje skal løftes nu – og det skal ske i fællesskab. 

Jeg har været til mange møder både med sygeplejersker og ledelsen. Der er sådan set ikke nogen ledere, der ikke vil det allerbedste for borgerne og medarbejderne. Men problemet er tit, at man i en periode har været udsat for økonomiske udfordringer og har fået besked på at spare lidt og stramme budgetterne – og pludselig forsvandt vejtiden på kørelisten mellem borgerne, de ansatte søger nye veje, og pludselig står arbejdspladsen måske med færre medarbejdere og et dårligt rygte, som de skal kæmpe i måske flere år for at komme over. 

Man tænker måske ikke ofte på dette, men når regionerne går igennem en sparerunde, påvirker det faktisk ikke kun de enkelte afdelinger på hospitalerne, men også kommunerne. Når afdelingerne på grund af underbemanding og besparelser udskriver patienterne hurtigere, stiller det automatisk mange høje krav til hjemmesygeplejen, som selv gennemgår en sparerunde.

Men vigtigst af alt: når en kommune kæmper for at få ansøgninger til en sygeplejerskestilling, kan det blive endnu sværere at rekruttere på grund af dårligt ry, ligesom opgaverne bliver mere komplekse, mens regionerne bliver ved med at udskrive flere, fordi de heller ikke længere kan leve op til kravene. Så stiger pulsen hos den sygeplejerske, der står tilbage, og som også må overveje, om hun skal videre eller blive.

Derfor er min forslag til Christiansborg, at de indser, at det ikke kun handler om ministrene. Det handler om hele sundhedsvæsenet, som er i konstant udvikling, og at vi ikke længere kan følge med.

Der er brug for en strategi, som sikrer, at tingene ikke bliver gjort hurtigt; at kompetencerne i regionen også findes i kommunerne for sikre kontinuitet; at der bliver lavet tydeligere retningslinjer for, hvornår en patient er rask nok til at blive udskrevet; og at vi skal undtage hele sundhedsområdet fra besparelser.

Vi må sikre, at kommunerne ikke pludselig står uden medarbejdere. Vi skal styrke lokalledelsens kompetencer, anerkende medarbejderne og yde en ekstra indsats for at fastholde i medarbejderne, tilbyde dem kompetenceudvikling, igangsætte kampagner for at give unge indblik i de sundhedsfagliges kompetenceområder og inspirere dem til at tage uddannelsen og arbejdet, og uddanne endnu flere sundhedsfaglige.

Vi skal arbejde sammen!

...

Harun Demirtas er tidligere flygtning. Han har arbejdet som sosu-hjælper, assistent og er i dag sygeplejerske. Harun har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om HIV og AIDS. Desuden er han næstformand i Dansk Sygeplejeråd i kreds H samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet.

Forrige artikel Carl Valentin: Vi bør revolutionere vores tilgang til psykisk sygdom Carl Valentin: Vi bør revolutionere vores tilgang til psykisk sygdom Næste artikel Johanne Dalgaard: Min fars tur på supersygehus var knap så super Johanne Dalgaard: Min fars tur på supersygehus var knap så super
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Hvem glæder de ekstra 20 år

    Når den kommunale sygepleje ikke kan følge med kunne det være at man skulle samle den på færre hænder. Kommunerne har jo gennem seneste 30 vist at de er ukvalificerede til de fleste af de opgaver de skal løfte.

    Alt er gået galt siden man for 70 år siden skulle til at effektivisere ved at lukkede det nære sygehus. Det blev så til uhåndterlige og hadede mastodonter der bare blev større indtil man nu er endt med de små enheder igen. Denne gang har man imidlertid skilt behandling og pleje ad da det er billigere.

    Der er ingen der spørger befolkningen om de er interesseret i de sidste 20 svære sygdomsår når det skal betales med kulde. De år som pensionsmodellerne ikke kan skabe plads til fordi belastningerne økonomisk og helbredsmæssigt ikke kan følge med.

  • Anmeld

    Maria K. · sygehjælper-nu folkepensionist

    Sørgelig læsning der jævnligt dukker op

    Hvor er det sørgeligt at erfare,Danmark lå i top 10,ang. det bedste sundheds system engang. Vi sakker langt bagud efterhånden.
    Jeg husker for mange år siden,at omsorg for god pleje ,af de syge var 1. priortet. Holde i hånd-god velnærende mad. Min oversygepleje/afd. sygeplejerske sagde altid. Tilbyd et glas rødvin,til ny opereret,det giver kræfter,hvis familien havde en gave /rødvin med.ellers skaffede sygeplejesken ,rødvin fra køkken ,hvis nødvendigt.
    I dag stresser personalet og hvem har ansvaret her? vores politikere,de seneste regeringer. som vil have ældre bliver længere på arbejdsmarkedet-udsætte pensions-alder,fordi vi lever længere??

  • Anmeld

    Anders L. Rasmussen

    Gode argumenter

    Kommuner har i dag korttidspladser, men med stadig hurtigere udskivninger til kommunerne er der måske behov for kommunale sygehuse? Det var der jo tidligere i vores historie. Vi oplever nu at ældre mennesker sendes hjem efter fald uden at kunne varetage deres egne basale behov, som feks toiletbesøg, med besked på at møde fastende den følgende dag.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    100 kroner for at komme ind................

    - som min gamle ven Tonny Husted (SF) erfarede som mangeårig formand for sundhedsudvalget i det gamle Frederiksborg Amt:

    Det danske sundhedssystem er ved at blive løbet over ende af simulanter. Kun indførelse af et startgebyr hos den visiterende læge på 100 kroner, vil redde systemet, idet det vil genindføre den personlige ansvarlige dømmekraft hos brugerne.

    Sagen er faktisk alvorlig. Vi har læger nok - lægemangel er jo kun et problem enkelte steder, og har intet med uddannelseskapacitet at gøre, og sygehuspladser ligeledes, og behandlingerne bliver år for år bedre og bedre.

    Men det basale sundhedssystem er belastet af patienter der aldrig skulle have været der, og kun et startgebyr, ligesom i Norge og Sverige, kan redde sundhedssektoren. 100 kroner.

    Men desværre kæmper Lægeforeningen imod. De glæder sig over de "nemme patienter" der kun kommer fordi det er "gratis," for regningen for besøget skrives jo ud til regionen - uanset nytten af patientbesøget.

  • Anmeld

    Christian X

    Uansvarlig

    laissez-faire liberal tilgang hos borgere og politikere, medfører fortsat stigende sundhedsudgifter. WHO forudser, at 70% af sundhedsudgifterne i fremtiden går til livsstilssygdomme.

    Vis rettidig omhu og gør noget ved:

    https://udfordringen.dk/2017/06/danske-unge-har-stadig-rekord-druk/
    https://www.sst.dk/publ/publ1999/fedme/Sektion3.htm
    https://www.dbu.dk/indspark/tal-og-fakta/tal-og-fakta-sundhed
    https://www.sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2009/Forebyggelseskom-rap/Forebyggelseskommissionen__rapport.pdf

    Endvidere ville repatriering af de migranter, der kun ligger det offentlige til last, frigive betydelige økonomiske og menneskelige resurser i det offentlige.

  • Anmeld

    Kim Nielden

    Noget underligt krav om brugerbetaling til lægebesøg

    Det er besynderligt at nogen kan tro ved at indføre et gebyr på lægebesøg løser de problemer der på det sundhedsområdet.
    De forringelser på sundhedsvæsenet hidrører fra den hidtidige politik,,at sundhedsområdet ligesom andre offentlige myndigheder og institutionerhar skulle spare 2 % på driftsbudgettet hvert år.
    Det gøres for bl.a. at leve op til EUs konvergenskrav
    Der bliver flere patientgrupper der flyttes fra Sygehusene over til den praktiserende læge, derfor ville det forekomme noget urimeligt hvis det skulle betyde brugerbetaling - der giver administrativ besværlighed og øgede økonomiske omkostninger for samfundet.
    Der er ingen økonomisik rationelle begrundelse for at indføre gebyr for lægebesøg -.og en sådan gebyr vil øge uligheden på et område, hvor uligheden er meget stort

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    SV. til Kim Nielsen, 100 kroner har vi alle.

    -de danske udgifter til sundhedssystemet pr. indbygger ligger i top blandt ligestillede lande, så der er absolut IKKE grund til at tro at problemerne er pengemangel.

    Og antallet af læger er også højt, og er ikke faldende men stigende - men desværre vil de alle helst være i de store byer. Så problemet er heller ikke mangel på læger - eller sundhedspersonale i øvrigt.

    Men i Sverige og Norge har de for mange år siden erkendt, at velfærdssamfundets borgere også SELV skal tage et medansvar for hvornår og for hvad de henvender sig til det offentlige og fællesbetalte sundhedssystem, simpelthen for at begrænse overforbrug af unødvendig behandlingstid.

    Og al erfaring viser, at blot 100 kroner er nok til at få langt de fleste til at tænke sig lidt mere om, og bruge lidt mere af egen erfaring, før sundhedssystemet opsøges.

    Så hvorfor i alverden IKKE gøre brug af de gode erfaringer fra vores nærmeste naboer ? - nå alle pile peger på, at netop DE han løsningen ?

    Men desværre har vi et system hvor de praktiserende læger har tiltaget sig en monopollignende status som den primære indgang til al behandling, og da de ikke er et liberalt erhverv (som de påstår !), men får penge pr. automatik af skatteyderne for hvad som helst, uanset nytte eller ej, vil Lægeforeningen naturligvis plædere for "gratisprincippet," da det holder deres indkomst oppe - uanset hvad.

    Det er faktisk forunderligt så mange der stadig forsvarer et så tåbeligt system, der på den måde favoriserer en faggruppe der har fået nærmest "frit slag" i udnyttelsen af de offentlige kasser.

    Skal vi ikke prøve at gøre det bare LIDT bedre ?

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Det ville føre til endnu mere ulighed i sundhedsvæsenet - Bertel

    Kære Bertil

    Jeg ved ikke hvad det er for gode erfaring fra Sverige og Norge du henviser til

    Jeg ved liberal alliance tit henviser til Sverige som begrundelse for at begrænse velfærdsstaten, men det viser sig ofte ikke at være noget at tilstræbe
    Der er en del grupper i vores samfund der er presset, så 100 kr kan have stor betydning, og det kan vise sig at blive en stor omkostning for nogle af disse, såfremt deres sygdom betyder hyppige lægebesøg

    Det er også barokt når det er et faktum, at det er den bedre og bedste del af samfundet, der drager de størreste fordele ud af sundhedsvæsenet, at man ville remme de svageste stillede.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Kim Nielsen: Stop nu med at ynke "de svagest stillede."

    - der er ikke nogle i det danske velfærdssamfund der ikke har 100 kroner til et nødvendigt lægebesøg.

    Og når disse 100 kroner tilmed kunne sikre dem en bedre behandling og en kortere ventetid, er de givet rigtig godt ud.

    Og "hyppige lægebesøg" er vel blot en dårlig undskyldning for ikke at ville bakke op om ideen, da enhver lovgivning i DK der indebærer en smule egenbetaling, altid bliver udformet med al skyldig hensyntagen til særlige forhold.

    Mig forekommer det, at Lægeforeningen skubber dette "ynkelighedssyndrom" foran sig for at sikre indkomsten på behagelig måde, til skade for os alle sammen.

    Og så har sagen i øvrigt ikke noget at gøre med Liberal Alliance, da det er lige vigtigt for os alle.

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Det er noget nonsen

    Jeg ked af at sige det er noget sludder du skriver, at det kommer også alle til,gode, at der indføres et gebyr på 100 kr for lægebesøg

    Det er at gøre sundhedsvæsenet mere ulige end det er i forvejen.

    Dine tanker minder meg et on liberal Alliance og jeg ved ikke om du går hele vejen ønsker mere bruger betaling på sundhedsydelser og flere private hospitalsordningrt og private forsikringsordninger.

    Der er andre ting i tilværelsen der er langt vigtigere for mig end at tænke snævrede synet




  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Kim Nielsen: Nu mistolker De vist me dvilje

    Hvis ikke 100 kroner for alle og enhver, altså samme beløb, er LIGHED, bliver det vist vanskeligt at tale sammen om noget som helst. Og at påstå, at 100 kroner er et uoverstigeligt beløb for nogle i velfærdssamfundet Danmark med overførelsessystemer til de der mangler, er og bliver noget vås.

    Og et system der vil lette vores allesammens sundhedssystem for overflødig behandlingstid, vil nu engang komme os alle til gode - når vi får brug for sundhedssystemet.

    Måske jeg her tør efterlyse bare en lille smule omtanke ? - og så synes jeg faktisk ikke at Deres Liberal-Alliance-fobi bør forplumre en så vigtigt emne som vores fælles skatteyderbetalte sundhedssystem.

    I øvrigt: netop det skatteyderbetalte system gør jo, at "de bredeste skuldre bærer mest," så Deres besynderlige "ulighedsbetragtning" er også af den grund lidt malplaceret her.

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Svar

    Der er både blevet forsket og beskrevet i medierne, om uligheden på sundhedsområde.
    Det har vist sig bl.a. at de ressource stærke mennesker får den bedste og optimale behandling af sundhedsvæsenet.
    Uligheden viser sig også ved den gennemsnitlige levealders tid, hvor den best stillede af befolkningen lever noget længere end mennesker der tilhører de svageste stillede i samfundet.
    Det har altid været den påstand at det er de bredste skuldrer, der bærer de største omkostninger.
    Dette begreb er blevet indsnævret væsentligt på grund af skattelettelser der fortrinsvis er kommet de bedre og bedst stillede del af befolkningen til gode.
    Mange sociale og andre områder bliver finansieret af mennesker på overførselsindkomster i form af en bevidst valgt lavere regulering af overførelsesindkomsterne.
    Det betyder at de bedre og bedst stilledes er frataget for at være medfinansierende - og det har medført at bl.a. folkepensionister får 600 kr. mindre i folkepension om måneden.
    Det vil være at føje spot til skade at de grupper skal betale et gebyr for at komme til praktiserende læge

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Folkesundhed som statsbegreb minder om nazisme.

    Denne påståede "ulighed" på sundhedsområdet, skyldes IKKE forskelsbehandling i sundhedssystemet, men overrepræsentationen af bevidst helbredsudfordrende adfærd i de nogle lavere socialgrupper.

    En adfærd vi i øvrigt også ser i de højere sociale lag - blot i mindre målestok.

    Og da det IKKE er samfundets opgave at leve den enkeltes liv for vedkommende, er hele denne "ulighedskampagne" det rene vås og fake videnskab under denne nymodens såkaldte "videnskab" der kaldes "Folkesundhedsvidenskab."

    (Begrebet bringer i øvrigt mindelser om nazismen der jo også opererede med et begreb "sundhed i folkelegemet" ud fra den ide at ethvert menneske tilhørte Staten og skulle tjene denne)

    Og 100 kroner for at starte i sundhedssystemet, som adfærdsregulator, har INTET med reguleringerne af nogle overførelsesbeløb at gøre - dertil er beløbet for lille.

    Og det er nu engang, fortsat, sådan at "de bredeste skuldre bærer de største byrder" også efter di små skattereformer der lettede lidt på skatteprocenterne. Og naturligvis får de med de høje indkomster flere kroner ud af denne skatteprocentlettelse, ligesom de jo også kom til at betale langt mere end de levere indkomster dengang procenten steg. Så det rimer jo så udmærket.

    Så: Nej, det vil IKKE være at "føje spot ti skade" at skaffe os alle, også de mest udsatte med de fleste livsstilssygdomme, et bedre sundhedsvæsen ved at efterligne Sverige og Norge på denne lille adfærdsmekanisme der hedder: 100 kroner i startgebyr.

    Og i øvrigt: Hverken i Norge eller i Sverige ligger der nogle og dør ude på gaden eller i ensomhed på et fattigt loftkammer, fordi de manglede 100 kroner. Den slags faktisk eksisterende elendighed blandt nogle få er der da taget højde for - så bare rolig: Ingen efterlades på perronen når toget kører.

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Svar til Bernhard

    Det bliver stadig mere og mere uforståelig
    Der er meget fattigdom og social urolige takke være de borgerlige i Sverigr har haft regeringsmagten i flere år.
    Det er altid et argument den yderste borgerlige højrefløj bruger, det er faktisk egen adfærd der er skyld i deres helbredsproblemer men det ændrer stadigvæk ikke at der en ulighed mht. , hvem der modtager sundhedsydelser
    Siden 2011 og frem til i dag er der givet den bedst og bedre stillede befokningen skattelettelser, hvorimod reguleringen af overførselsindkomsterne er regulerede ned ad.
    Det er især de borgerlige der helt uforståeligt forklare,,at det er klart at de rige får de største skattelettelser i kroner,
    Det er korrekte når man bevist giver alle den samme procent i skattelettelse, man kunne man snildt ændre ved at differencer % sats alt efter de forskellige indtægtsgrupper.
    Du har lov til at den politiske opfattelse at tale til egoismen af værste skuffe - men det ændrer ikke meget ved det faktum at uligheden stiger kraftig i vores samfund og så når det gælder med hensyn til sundhedsydelser

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    SV. til Kim Nielsen

    - jeg forstår ikke hvordan De kan udlægge mit ønske om et bedre fælles skatteyderbetalt sundhedsvæsen til alle som min private egoisme ?

    Som jeg skrev indledningsvis, kommer min inspiration til forslaget om 100 kroner i startgebyr fra den tidligere formand for det gamle Frederiksborg Amt`s sundhedsudvalg, SF-eren Tonny Hussted. Og jeg kan forsikre Dem for, at han kendte til forholdene i systemet og arbejdede for politiske løsninger der absolut IKKE "vendte den tunge ende nedad."

  • Anmeld

    Kim Nieksrj

    Svar

    Sf viste i 2012 at de ikke havde problemer med at forringe levevilkårene for de svageste stillede i samfundet -derfor kommer det ikke som en overraskelse at en SF kan anbefale noget, der øger uligheden i sundhedsvæsenet