Her er den nye regerings største problemer på sundhedsområdet

Mens man i rød blok forsøger at blive enige om betingelserne for, at Mette Frederiksen kan blive statsminister, er der en stribe sager, der står og venter på den kommende regering. 

Valget af ny sundhedsminister
Men lad os lige vende sundhedsministerposten. Hvis det, som ventet, bliver en ren S-regering, tror mange på, at det bliver tidligere SF-sundhedsminister Astrid Krag (S). Men også Pernille Rosenkrantz-Theil (S) bliver ofte nævnt. Løber man i folketingsgruppen tør for egnede kandidater nævnes tidligere MF og sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S), der nu er formand for Region Hovedstaden. 

Når det er sagt, så viser historien, at det er yderst sjældent, at man ender med at udpege en sundhedsminister, der har sundhedspolitisk erfaring. I ministerkabaler er erfaring med fagområdet kun et af mange hensyn, der skal tages med i ministervalget. 

Okkels tager endnu en tørn som departementschef
Men tilbage til de ventende problemer, der står parkeret inde i Sundheds- og Ældreministeriet, som i regeringsforhandlingerne også kan skrumpe eller vokse, alt efter hvordan den ministerielle ressortkabale går op. Få regner dog med, at departementschef Per Okkels bliver skiftet ud. Han har vist sig driftssikker og kan med sin enorme viden om sundhedsområdet kompensere for en minister, der er ny i sundhedspolitikken. 

Økonomiforhandlingerne starter i overtiden
Økonomiforhandlingerne er den mest presserende sag, som venter den nye sundhedsminister og finansminister. De plejer at være afsluttet i første uge af juni. Hvis ikke en S-ledet regering skal risikere at lide samme skæbne som Thorning-regeringen og brændemærkes som løftebrudsregeringen, så skal der findes et markant beløb til sundhedsområdet.  

Socialdemokraternes sundhedsudspil overlader en hel del til fantasien i forhold til, hvad der skal ske med sundhedsvæsenet. Men partiets massive annoncekampagne om mere tid til patienterne og flere hænder koster mange penge at føre ud i livet. Og så er der også de andre valgløfter på sundheds- og velfærdsområdet. 

Kampagne på vej om flere penge til sundhedsvæsenet
Lægeforeningerne, Dansk Sygeplejeråd og flere andre tunge sundhedsaktører var med til at skyde Løkkes stort anlagte sundhedsreform i sænk. Men kanonerne vil blive rettet mod regeringen, hvis regionerne "blot" får den sædvanlige halve til hele milliard ved økonomiforhandlingerne og finanslovsforhandlingerne. 

Læger og en stribe andre personaleorganisationer gik allerede to dage efter valget i gang med helsidesannoncer i store landsdækkende aviser med krav om to procents vækst i sundhedsvæsenets bevillinger. Hvilket i runde tal vil betyde dobbelt op på regionernes vanlige bevilling.  

Psykiatrien – kommer der en melding?
I økonomiforhandlingerne eller i de senere finanslovforhandlinger er det også svært at se regeringen slippe uden at afsætte et markant beløb til psykiatrien. Og en klar melding om planerne for den lovede mere langsigtede genopretning af psykiatrien, som er fælles politik i hele rød blok. Det kan også allerede ske i regeringsgrundlaget.

Helt klassisk for første økonomiforhandling for en nydannet regering vil økonomiaftalen indeholde en del passager om initiativer, som skal forberedes, undersøges og analyseres, inden de kan blive aftalt endeligt i de kommende økonomiaftaler.   

Pengeproblemet i Aarhus
Den kommende sundhedsminister vil samtidig finde et par kedelige arvestykker fra den tidligere regering. Et af de virkeligt ubehagelige hedder Aarhus Universitetshospital, AUH. Hospitalet, der står over for at skulle spare et trecifret millionbeløb i kølvandet på ny- og ombygningen i Aarhus.   

Den kommende sundhedsminister og finansminister kan groft sagt vælge mellem to ubehagelige løsninger: 

1. Holde fast i, at bevillingerne til de nye supersygehuse er urokkelige, men så se måske varige skader på driften af et af landets vigtigste hospitaler.  
 
2. Give penge og udløse en samlet ukendt ekstra statslig milliardregning fra ti andre kvalitetsfondsbyggerier, fordi redningsaktionen skaber præcedens i de andre regioners sygehusbyggerier. 

Vil de andre regioner hjælpe Region Midt?
En joker er dog, hvordan de andre regioner ser på Region Midtjyllands massive pengeproblem med AUH. Skal effektiviseringskravene til sygehusbyggerierne generelt være tema til økonomiforhandlingerne og dermed hjælpe AUH? Eller må Region Midt forsøge at tigge den nye regering om penge alene? Det skal de fem regioner finde ud af.  

Tankerne fra Løkkes reform skal males røde
Et lidt mindre presserende problem, men langt sværere, er den kommende regerings alternativ til VLAK-regeringens sundhedsreform. I første omgang kører sundhedsvæsenet jo blot videre, selvom flere og flere vurderer, at der er ved at være ret meget ild i platformen.    

Men ingen i rød blok har erklæret sig uenige i det, som Løkkes reform ville forsøge at sikre: 

• Langt flere patienter skal behandles uden for sygehusene.
• Bedre samarbejde mellem sygehuse, almen praksis og kommuner skal sikre bedre sammenhæng og mindre kassetænkning. 
• Et sundhedsvæsen, der kører længere på literen, når sundhedsvæsnet i løbet af de næste årti bliver mødt med en stadig større tsunami af gamle multisyge patienter. 

Her må regeringen og rød blok så beslutte sig for, hvor meget af Løkkes reform der kan genbruges, når lukningen af regionsrådene er droppet.  

Ny reform: Starte forfra eller justere lidt?
Blandt sundhedsaktørerne er der vidt forskellige holdninger til, hvad regeringen bør gøre. Groft sagt er der grundlæggende to versioner, der foreslås:  

1. Den langsomme: Smide stort set hele reformen i makulatoren og sætte et stort kommissions- eller udvalgsarbejde i gang igen – igen igen kunne man sige – og inddrage sundhedsvæsenets aktører i procesessen.  

2. Den lidt hurtigere: Bruge de analyser, der allerede er lavet. Køre videre med regionsrådene og den nuværende struktur. Og i stedet for Løkkes sundhedsfællesskaber udbygge de eksisterende samarbejdsorganer mellem almen praksis, kommuner og sygehuse.  

Men hvad siger KL til en fremtid med regioner?
En joker på dette område er, hvordan KL og kommunerne stiller sig til en reform af sundhedsvæsenet.

En reform, hvor kravet er:

Mere samarbejde mellem kommuner og sygehuse, og hvor regionernes altså ikke bliver nedlagt. Officielt vil KL-svaret være, at det slet ikke har betydning. KL kan vise sig at være lidt mere forbeholden nu, hvor regionerne overlevede valget. 

KL's formand og næstformand slog dog 8. juni fast i en kronik, at man ønsker, at den nye regering tager nogle hurtige beslutninger om, hvordan det nære sundhedsvæsen bliver udbygget, og at kommunernes skal have flere penge til opgaven. 

Arver tandpine
En anden kedelig arvesag er den reform af hele tandområdet, som alle Folketingets partier blev enige om i 2018.

Her har politikerne lovet, at man ved at ruske op i tandlægebranchen vil sikre danskernes både bedre og billigere tandpleje. Det kedelige er, at politikerne ikke rigtigt ved hvordan, uden at det koster penge.   

Største udfordring bliver dog over de næste fire år at sikre en rimelig vækst i sundhedsvæsenets bevillinger, når nu man også har lovet markante forbedringer på de andre velfærdsområder.