Psykiatri
(Foto: Colourbox)

Her er forslagene fra psykiatriudvalget

4. oktober 2013 kl. 11:00
DOKUMENTATION: Se de mange forslag fra regeringens psykiatriudvalg her.
| Flere
Regeringens psykiatriudvalg kommer med en lang række forslag til forbedring af psykiatrien.

Forslagene er inddelt i to.

Del I indeholder forslag, der kan gennemføres, uden at psykiatrien får flere penge.

Del II indeholder forslag, udvalget mener bør prioriteres, hvis der kommer flere penge til psykiatrien.

Og hvis psykiatrien for alvor skal løftes, skal der penge på bordet til at gennemføre forslag fra del II, vurderer udvalget.

"Det er [...] udvalgets vurdering, at den nye ramme og retning for psykiatrien ikke kan skabes uden, at de forslag, som skal bidrage hertil, tilføres ressourcer," skriver udvalget i rapporten.

Læs alle forslagene herunder.

 

DEL I
Forslag der indebærer en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet på det psykiatriske område.

FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS

Børn og unge

  • Den kommunale sundhedspleje har i sit arbejde med nybagte forældre have øget fokus på psykiske problemstillinger og mistrivsel, samtidigt med at det tværsektorielle samarbejde om børns mentale sundhed mellem sundhedsplejen, dagtilbud og almen praksis styrkes og beskrives i regi af sundhedsaftalerne. (side 122)
  • Den løbende kompetenceudvikling hos sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger og lærere bør have fokus på udbredelse af metoder til koordineret, tværfaglig opmærksomhed på børn med psykiske vanskeligheder. (side 122)
  • Kommuner og ungdomsuddannelser samarbejder om at understøtte udsatte unges mentale sundhed og inklusion samt forebygge frafald, mistrivsel, misbrugsbrugsproblemer og risiko for at udvikle psykiske lidelser, f.eks. i form af adgang til psykologisk rådgivning og støtte. (side 122)

 

Sundhedsfremme på arbejdspladser og jobcentre

  • Arbejdspladserne sætter øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse af psykiske lidelser og stress og får øget adgang til information og rådgivning f.eks. lettilgængeligt og kortfattet evidensbaseret oplysningsmateriale om redskaber til fremme af mental sundhed og fastholdelse på arbejdsmarkedet. (side 132)
  • Særlig opmærksomhed på mistrivsel og dårlig mental sundhed i jobcentrene. (side 132)

 

Voksne og ældre

  • Der samles op på forsøg med fleksibel, udgående sagsbehandling og fremskudte indsatser i forhold til bl.a. unge på ungdomsuddannelser, udsatte borgere i boligområder og hjemløse med henblik på udbredelse af erfaringerne. (side 132)
  • Øget opmærksomhed i regioner og kommuner på at forebygge udvikling og undgå underbehandling og underdiagnosticering af somatisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser med henblik på reduktion af ulighed i sundhed og levetid. (side 133)
  • Kommunerne har særlig fokus på opsporing af psykisk mistrivsel i de forebyggende hjemmebesøg hos ældre, der skal finde sted efter serviceloven. (side 132)

 

STYRKET SAMMENHÆNG

Børn og unge

  • Kommuner og regioner styrker samarbejdet mellem socialforvaltningen, PPR og børne- og ungdomspsykiatri. (side 161)
  • Socialforvaltningen og PPR får efter aftale med regionen, mulighed for at trække på de faglige kompetencer i regioner med henblik på at styrke inklusion. (side 162)
  • Kommuner og regioner prioriterer samarbejdet om en fleksibel overgang fra børne- til voksenområdet for at understøtte, at sårbare unge i risiko for at falde ud af uddannelse eller arbejdsmarked fastholdes eller kommer i job eller uddannelse. (side 162)

 

Voksne

  • Styrket samarbejde mellem den regionale psykiatri (herunder almen praksis) og kommunen om patienter/borgere med ikke-psykotiske lidelser bl.a. angst og depression f.eks. i en shared care organisering. (side 145)
  • Det undersøges om og i hvilken form et stratificeringsredskab kan bidrage til en mere klar afgrænsning af, hvilke borgere/patienter, der skal have et tilbud på hvilket specialiseringsniveau for at sikre, at de rette patienter/borgere får den rette behandling på det rette tidspunkt. (side 157)
  • Kommuner og regioner understøtter tæt tværsektorielt samarbejde for borgere med komplekse og tværgående problemstillinger f.eks. gennem udbredelse og brug af teamorganisering, netværksmøder mv. (side 156)
  • Kommuner opfordres til at sikre match mellem borger og mentor og sikre længerevarende forløb med samme mentor til borgeren på tværs af sektorer og lovgivning. (side 157)
  • Der sker en mere integreret indsats mellem regioner og kommuner, f.eks. i de opsøgende og udgående teams. (side 157)

 

Patient/borger, pårørende og civilsamfund

  • Det tværsektorielle samarbejde om og med borgeren og evt. dennes pårørende styrkes og beskrives i sundhedsaftalerne. (side 145)

 

KVALITET

Børn og unge

  • Kommunerne anvender effektfulde pædagogiske metoder til at inkludere børn og unge i folkeskolen. (side 178)
  • Der er, som en del af den almindelige (efter-)uddannelse løbende fokus på lærernes kompetencer til inklusion af børn og unge med psykiske vanskeligheder. (side 178)
  • Beskæftigelse og arbejdsmarked Løbende fokus på medarbejdernes viden i jobcentre i forhold til hjælp og støtte til arbejdsfastholdelse af personer med psykiske lidelser. (side 184)
  • Kendskabet til og mulighederne for rimelig tilpasning af arbejdspladsen for mennesker med psykiske lidelser formidles på offentlige og private arbejdspladser". (side 185)
  • Regioner og kommuner opfordres til at arbejde med en strategi for rehabiliteringsindsatser for mennesker med ikke-psykotiske lidelser som f.eks. angst og depression med henblik på bl.a. at nedbringe sygefraværet, fastholdelse og tilbagevenden til arbejdet. Løbende fokus på medarbejdernes viden i jobcentre i forhold til hjælp og støtte til arbejdsfastholdelse af personer med psykiske lidelser. (side 185)
  • Der tages initiativ til et nationalt partnerskab med arbejdsmarkedets parter og frivillige foreninger m.fl. med henblik på øget inklusion af mennesker med psykiske lidelser på arbejdsmarkedet evt. knyttet til trepartsdrøftelserne. Løbende fokus på medarbejdernes viden i jobcentre i forhold til hjælp og støtte til arbejdsfastholdelse af personer med psykiske lidelser. (side 185)

 

Den kommunale sociale indsats

  • Fokus på evidensbaserede metoder i den sociale rehabilitering på botilbud og i den socialpædagogiske bistand med henblik på udvikling, afprøvning og erfaringsopsamling af metoder, der understøtter borgerens recoveryproces. (side 195)

 

Den sundhedsfaglige indsats

  • Den regionale psykiatri opfordres til at prioritere differentierede behandlingsmuligheder og en flerstrenget behandling, hvor der anvendes eksisterende evidensbaserede psykoterapeutiske tilbud og psykosociale tilbud, der tager udgangspunkt i en recovery-orienteret tilgang. Løbende fokus på medarbejdernes viden i jobcentre i forhold til hjælp og støtte til arbejdsfastholdelse af personer med psykiske lidelser. (side 205)
  • Ordningen med tilskud til psykologhjælp i praksissektoren gennemgås med henblik på en faglig vurdering af relevante målgrupper, kriterier for henvisning og tidsbegrænsning. (side 205)
  • Data fra den nationale monitorering på psykiatriområdet skal anvendes bedre bl.a. i forhold til at sikre kvalitet i anvendelsen af medicin, behandling i retspsykiatrien og behandling af somatiske sygdomme. (side 210)

 

Kompetenceudvikling

  • Kompetenceskemaer, der understøtter kvalitet i kommunernes sundhedsfaglige opgaver, f.eks. medicinadministration, udbredes bl.a. som led i kommunale sygeplejerskers opgave med at instruere øvrige personalegrupper i sundhedsfaglige opgaver, som medicinhåndtering. (side 208)
  • Der arbejdes systematisk med kompetenceudvikling af alle faggrupper på psykiatriområdet f.eks. gennem efteruddannelse, kompetencekrav og kompetenceskemaer.(side 215)
  • Kommuner og regioner opfordres til at sætte fokus på tværfaglig kompetenceudvikling med fokus på større forståelse for forskellige faggruppers viden og funktion på tværs af forvaltninger og sektorer f.eks. via "fælles skolebænk". (side 216)
  • National platform for recovery og brugerinddragelse med henblik på indhentning og formidling af viden om recovery, udvikling af metoder, formidling af best practice, kompetenceudvikling mv. (side 216)

 

Retspsykiatri

  • Kommuner og regioner opfordres til at have fokus på en tidlig og tilstrækkelig indsats med henblik på forebyggelse af kriminalitet f.eks. ved hjælp af en sund arbejdskultur og udvikling af kompetencer med henblik på at forebygge voldsepisoder og håndtere konflikter. (side 224)
  • Relevant personale informeres om reglerne vedr. arbejdsskade- og voldsoffererstatning.(side 224)

 

INDDRAGELSE AF BORGERE PÅRØRENDE OG CIVILSAMFUND

Patient/borgerinddragelse

  • Borgeren inddrages aktivt i tilrettelæggelse af behandlings- og rehabiliteringsforløb, hvor der sættes særlig fokus på borgerens ressourcer. (side 250)
  • Regionerne opfordres til systematisk at arbejde med kvalitetssikring af journalskrivningen og øge den enkelte patients indsigt i og mulighed for kommentering på journalens indhold. (side 251)
  • Løbende opmærksomhed på, at incitamenter understøtter brug af digitale løsninger på psykiatriområdet. (side 290)

 

Børn som pårørende

  • Øget fokus på indsatsen for børn som pårørende til forælder med psykisk lidelse i regioner og kommuner. (side 251)
  • Øget fokus på indsatsen for søskende til børn med psykiske lidelser i regioner og kommuner. (side 251)

 

Pårørendeinddragelse

  • Regioner og kommuner opfordres til at udarbejde en plan for udvikling af systematisk inddragelse af pårørende, der tager udgangspunkt i best practice, såsom Projekt Pårørende i Psykiatrien. (side 251)
  • Personalet skal sikres tilstrækkelig viden om tavshedspligten, således at tavshedspligten ikke per automatik opleves som en forhindring for samarbejdet med de pårørende. (side 252)

 

Civilsamfund

  • Regioner og kommuner opfordres til at styrke samarbejdet med civilsamfundet f.eks. i form af samarbejdsaftaler og partnerskaber i forhold til indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. (side 252)

 

TVANG

Ledelsesfokus og personalets kompetencer

  • Regionerne har i det løbende arbejde med kompetenceudvikling fokus på nedbringelse af tvang. (side 262)
  • Regionerne sikrer et kontinuerligt ledelsesmæssigt fokus på nedbringelse af tvang. (side 262)
  • I den kommunale sociale indsats er der øget fokus på at reducere magtanvendelse og forebygge vold på botilbud for mennesker med psykiske lidelser. (side 281)

 

STYRING OG RESSOURCEANVENDELSE

Styring i regionerne

  • Regionerne opfordres til at styrke den lokale ledelsesinformation med fokus på sammenkoblinger af aktivitet, økonomi og kvalitet. (side 303)
  • Incitamenter til kvalitetsudvikling gennem synlighed opprioriteres. (side 303)
  • Regionerne opfordres til at øge fokus på planlægning af den samlede behandlingskapacitet i forbindelse med tilrettelæggelse af psykiatri- og praksisplaner. (side 303)
  • Regionerne øger det ledelsesmæssige fokus på rekruttering og fleksibel opgavevaretagelse mellem faggrupperne i den regionale psykiatri. (side 303)
  • Der udarbejdes et inspirationskatalog med forslag til redskaber, som kan understøtte bedre styring, kvalitetsudvikling og ressourceanvendelse på psykiatriområdet. (side 303)
  • Styring i kommunerne Der arbejdes videre med at forbedre datagrundlaget på det sociale område. (side 309)
  • Der udarbejdes en analyse af mellemkommunal refusion på sundhedsområdet. (side 309)

 

Styring på tværs af regioner og kommuner

  • Der udarbejdes visitationsretningslinjer på det psykiatriske område for børn, unge og voksne. (side 313)
  • Regioner og kommuner opfordres til at afprøve nye styringsmodeller for sammenhængende forløb f.eks. i form af integrerede indsatser med fælles budgetter og ledelse. (side 313)
  • Regioner og kommuner drøfter løbende en sammenhængende kapacitetsplanlægning i regi af Sundhedskoordinationsudvalget (side 313).
  • Der sker en løbende og tæt opfølgning på de politisk og økonomisk prioriterede indsatser i en kommende handlingsplan for psykiatrien. (side 315)

 

DEL II
Forslag, udvalget mener bør prioriteres, hvis der tilføres nye ressourcer.

FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS

Overdødelighed

  • Der fastsættes nationale mål for nedbringelse af overdødeligheden for mennesker med psykiske lidelser. Målene skal understøtte fokus på, og prioritering af, at overdødeligheden reduceres. (side 132)

 

SAMMENHÆNG OG KONTINUITET

Mennesker med sværere psykiske lidelser og/eller komplekse problemstillinger

  • Der udarbejdes en generisk model for samordnet og tværsektorielle forløb for mennesker med psykiske lidelser, som regioner og kommuner kan tage udgangspunkt i til lokalt tilpassede forløbsbeskrivelser. (side 145)
  • Der etableres en model for "Borgerens plan" for borgere med psykiske lidelser og komplekse problemstillinger. (side 156)
  • Kommuner afprøver i samarbejde med regioner metoder med koordinerende kontaktperson f.eks. case-managers metoder med dokumenteret effekt for socialt udsatte borgere. (side 156)

 

Mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

  • Region og kommune udarbejder en koordineret indsatsplan for borgere med psykisk lidelse og samtidigt misbrug. (side 167)
  • Ved komplicerede forløb udpeges en tværgående koordinerende kontaktperson. (side 167)
  • Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen udarbejder i fællesskab en vejledning om indholdet i den koordinerende indsatsplan. (side 167)
  • Der udarbejdes faglige anbefalinger på det sociale område for behandling og rehabilitering af personer med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. (side 167)
  • Der gennemføres en planlægning af den specialiserede indsats for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug i regi af den nye nationale koordinationsstruktur på socialområdet. (side 167)

 

Mentor

  • Der udarbejdes et review af nationale og internationale erfaringer med tilbud om mentorer til udsatte borgere med psykiske lidelser, herunder særligt i forhold til borgere, der er i risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse. (side 157)

 

KVALITET

Dokumentation, evidensbaserede metoder, ny viden og forskning

  • Dokumentation af og viden om beskæftigelsesindsatsen for mennesker med psykiske lidelser øges.(side 184)
  • Effekterne af eksisterende modeller for Supported Employment i en dansk kontekst undersøges og afprøves. Det danske forskningsprojekt Inklusion følges og resultaterne formidles til kommunerne, når de foreligger. (side 184)
  • Der udvikles og udbredes evidensbaserede metoder målrettet familier med børn og unge med psykiske vanskeligheder f.eks. metoder målrettet familier med børn med angst eller ADHD. (side 192)
  • Der foretages evaluering og opsamling af erfaringer fra igangsatte udviklingsprojekter på socialområdet, som samler erfaringer med effekt og omkostningseffektive løsninger til brug for kommunernes prioritering. (side 196)
  • Der fastsættes nationale rehabiliteringsmål/målsætninger for den socialfaglige indsats for mennesker med en psykisk lidelse. (side 196)
  • Mere systematisk brug af kliniske databaser samt udvikling af nye inden for børne- og ungdomspsykiatri, voksenpsykiatri og praksissektoren. (side 210)
  • Udviklingen på det retspsykiatriske område skal løbende monitoreres til brug for tilrettelæggelse af den forebyggende, behandlende og opfølgende indsats. (side 224)
  • En bredt sammensat ekspertgruppe udarbejder en national strategi for forskning på psykiatriområdet og kan fungere som et rådgivende forum i forhold til fremadrettet prioritering af forskning på området i forhold til recovery, pædagogiske metoder, sygdomsårsager, sygdomsmekanismer, behandlingsmetoder og i forhold til effekt af tilrettelæggelse af forskellige psykiatriske indsatser mv. (side 212)
  • Der igangsættes en strategisk planlægning med fokus på uddannelse og kompetenceudvikling i forhold til rekruttering af personale til psykiatrien. Relevante parter inddrages i arbejdet. (side 216)

 

Retningslinjer, faglige anbefalinger og rådgivning

  • Der udarbejdes nationale og landsdækkende kliniske retningslinjer for udvalgte sygdomme på psykiatriområdet. (side 203)
  • Der udarbejdes en fælles national beskrivelse af den regionale psykiatri samt børne- og ungdomspsykiatri, hvor betegnelser, enhedstyper og tilbud beskrives ensartet. (side 203)
  • Regionerne sikrer en tværfaglig rådgivning om medicinering herunder i forhold til dosernes størrelser, polyfarmaci, interaktion mellem lægemidler, medicingennemgang samt en forstærket indsats i forhold til at tilbyde ned- og udtrapning af medicin under professionel vejledning. (side 207)
  • Der udarbejdes faglige anbefalinger for den sociale indsats for mennesker med psykiske lidelser. (side 196)
  • Der sker et øget sundhedsfagligt tilsyn på botilbud (side 207)

 

Akut og opsøgende indsats

  • Kommuner udbreder sociale akuttilbud til mennesker med psykiske vanskeligheder, som koordineres med den regionale indsats. (side 196)
  • Fortsat udbredelse af opsøgende og udgående teams i den regionale psykiatri med inddragelse af den kommunale sociale indsats i teamet med henblik på at inddrage relevant socialfaglig, beskæftigelses- og uddannelsesrettet indsats og dermed understøtte en mere integreret indsats mellem regioner og kommuner. (side 203)
  • Afprøvning og udbredelse af AAT-teams i den akutte indsats i psykiatrien for mennesker med psykiske lidelser i akut behov for behandling og/eller udredning i samspil med de sociale akuttilbud. (side 203)

 

INDDRAGELSE AF BORGERE, PÅRØRENDE OG CIVILSAMFUND

Partnerskaber

  • Metoder til aktiv borgerinddragelse videreudvikles i samarbejde med borgere og/eller i partnerskab med civilsamfundet. (side 251)
  • Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, KL og Danske Regioner og andre relevante parter udvikler i partnerskab med brugerorganisationer en model for peer-to-peer i dansk kontekst på baggrund af eksisterende nationale og internationale erfaringer. (side 251)
  • Aktivitets- og ydelsesregistreringen i psykiatrien skal understøtte og synliggøre pårørendeinddragelse. (side 251)

 

Digitalisering

  • Afprøvning og udbredelse af digitale løsninger til at forbedre indsatsen for mennesker med psykiske lidelser med særligt fokus på at understøtte patient-empowerment og recovery. (side 290)

 

TVANG

Mål for reduktion af tvang

  • Der fastsættes ambitiøse nationale mål for markant og varig nedbringelse af tvang. (side 262)
  • Psykiatriloven gennemgås med henblik på en modernisering, herunder i forhold til formålsbestemmelser og overensstemmelse med den nye ramme og retning. (side 277)
  • På udvalgte lukkede/intensive afsnit i regionerne afprøves forskellige tiltag, herunder fikseringsfrie afsnit og tvangsfrie afsnit. (side 280)

 

---

 

Udover de konkrete forslag peger udvalget på 10 udfordringer og seks fokusområder i psykiatrien:

UDFORDRINGER

  1. Utilstrækkeligt fokus på tidlig indsats og rehabilitering
  2. Behov for et ligeværdigt, åbent og inkluderende arbejdsmarked og uddannelsessystem
  3. Ulighed i sundhed og levetid
  4. Begrænset inddragelse af borger og pårørende som ressource i borgerens forløb
  5. Utilstrækkelig sammenhæng mellem sektorer og fagområder
  6. Begrænset (tvær-)faglig konsensus og tendens til fokus på den medicinske behandling
  7. Behov for fokus på kompetencer og efteruddannelse
  8. Manglende brug af evidensbaserede metoder og utilstrækkelig forskning, dokumentation og effektmåling af indsatser
  9. Manglende reduktion i tvangsanvendelse
  10. Mangelfuld planlægning og styring og grundlag for bedre ressourceanvendelse i regioner og kommuner

FOKUSOMRÅDER

  1. Forebyggelse og tidlig indsats
  2. Styrket sammenhæng i indsatsen
  3. Høj kvalitet i den faglige indsats
  4. Inddragelse af borgere, pårørende og civilsamfund
  5. Nedbringelse af tvang
  6. Bedre styring og ressourceanvendelse
Dokumentaion

FAKTA OM PSYKIATRIUDVALGET
Regeringen nedsatte i april 2012 psykiatriudvalget, der fik til opgave at komme med forslag til, hvordan indsatsen for personer med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt.

Medlemmer
Psykiatriudvalget har været sammensat af repræsentanter for følgende organisationer:

  • Det Sociale Netværk
  • SIND
  • Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP)
  • Bedre Psykiatri
  • De Lægevidenskabelige Selskaber
  • Danske Regioner
  • Kommunernes Landsforening

Derudover har følgende ministerier været involveret i udvalgsarbejdet:

  • Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, herunder Sundhedsstyrelsen
  • Finansministeriet
  • Økonomi- og Indenrigsministeriet
  • Social-, Børne- og Integrationsministeriet, herunder Socialstyrelsen
  • Ministeriet for Børn og Undervisning
  • Beskæftigelsesministeriet

Kommissoriets opgavebeskrivelse
Udvalget skal komme med forslag til, hvordan indsatsen for personer med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres bedst muligt.

Udvalgets forslag skal falde i to dele.

Del I skal indeholde konkrete forslag, der indebærer en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet på det psykiatriske område. Det omfatter bl.a. forslag, der indebærer en bedre organisering og tilrettelæggelse af psykiatrien, og forslag til mere fokuseret indsats/prioritering baseret på den nyeste viden. Hertil kommer tiltag til bedre styring og omkostningseffektivitet.

Del II skal indeholde nye forslag på området, der efter udvalgets opfattelse kunne prioriteres, baseret på den nyeste viden/evidens for tiltaget og et generelt krav om omkostningseffektivitet.

Regeringen vil med afsæt i udvalgets overvejelser og forslag udarbejde en samlet, langsigtet plan for den fremtidige udvikling og udbygning på området. Planen vil bygge på en prioritering af de i del II fremkomne forslag.

For alle udvalgsforslag skal de økonomiske konsekvenser vurderes.

Udvalgets arbejde skal ses i sammenhæng med andre relevante analyser igangsat af regeringen, herunder evalueringen af kommunalreformen.

Udvalgets arbejde falder i 3 hovedfaser. Fase 1 er en indledende fase, hvor problemstillingen afdækkes og indsnævres. Udvalget skal i denne fase:

  • kortlægge og vurdere den nuværende struktur, kapacitet og gennemførte aktivitet i behandlingspsykiatrien og i den kommunale sektor, herunder forebyggelsesaktiviteter.
  • kortlægge og vurdere indsatser for sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af myndigheder, sektorer og forskellige forvaltninger.
  • beskrive og vurdere udviklingen i psykiatriske diagnoser med særlig fokus på:
  1. børn og unge
  2. diagnoser, der har oplevet den største stigning de seneste 10 år
  3. udviklingen i antallet af retspsykiatriske patienter
  • beskrive og vurdere udviklingen i behandlingsmuligheder bl.a. anvendelsen af medicin.

Fase 2 er analysefasen, hvor udvalget skal:
vurdere mulighederne for at forebygge udvikling og forværring af psykiske sygdomme og for at fremme recovery gennem fx rådgivning, tidlig indsats, rehabilitering mv.

  • vurdere mulighederne for at fremme kvalitet i behandlingen og indsatsen, herunder nedbringe behovet for tvangsforanstaltninger,
  • vurdere mulighederne for aktiv patient/borger- og pårørendeinddragelse i indsatsen for personer med psykiske sygdomme,
  • vurdere mulighederne for at optimere og tilpasse den samlede kapacitet i forhold til personer med psykiske sygdomme, herunder bl.a. se på forholdet mellem stationær og ambulant kapacitet i behandlingspsykiatrien og i sammenhæng hermed forholdet mellem døgntilbud og andre tilbud i den kommunale sektor,
  • vurdere behovet for tiltag, som kan bidrage til at sikre en god styring og effektiv ressourceanvendelse på området.

Fase 3 er afrapporteringsfasen, hvor udvalget sammenskriver den samlede afrapportering og fremlægger forslag til, hvordan behandlingen af mennesker med sindslidelse tilrettelægges og gennemføres bedst og mest effektivt. Udvalgets forslag skal falde i to dele, jf. ovenfor.

Udvalget skal med halvårlige intervaller holde debatmøder med inddragelse af interessenter med henblik på at sikre en bred afdækning af synspunkter i udvalgsarbejdet.

Udvalget kan nedsætte arbejdsgrupper i både den indledende fase (fase 1) og i analysefasen (fase 2).

Fordi der er tale om et bredt dækkende analysearbejde, som samtidig forventes at behandle spørgsmålene grundigt med inddragelse af ekspertise og ny viden, vil der være behov for deltagelse af personer med forskellige baggrunde og faglige profiler i de forskellige arbejdsgrupper.

 

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK