Her er Sophie Løhdes nye pressechef

NAVNENYT: Innovationsminister Sophie Løhde har fundet sig en ny pressechef, efter Kristian Wederkinck sagde sin stilling op i januar.

<i></i>Innovationsminister Sophie Løhde (V) har ansat en ny pressechef.
Innovationsminister Sophie Løhde (V) har ansat en ny pressechef.Foto: /ritzau/Mads Claus Rasmussen
Emma Qvirin Holst

Der er nu sat navn på innovationsminister Sophie Løhdes (V) nye pressechef.

Det bliver Maja Korshin, som fra 1. marts skal varetage pressehåndteringen for Sophie Løhde og ministerens resortområde i Finansministeriet. Og det er en opgave, som den nye pressechef ser frem til at tage hul på.

”Jeg glæder mig til at sætte fokus og gøre det klart for danskerne, hvad innovationsministeren og hendes embedsværk gør af godt arbejde. Det skal frem i lyset,” siger Maja Korshin til Altinget.

Håndteringen af medierne er ikke hel ny kost for den nye pressechef. Hun kommer fra en stilling som pressekonsulent hos brancheorganisationen Forsikring & Pension, hvor hun siden 2014 har været ansvarlig for organisationens pressehåndtering. Hos Forsikring & Pension har hun især gjort brug af digitale medier, og det er en af de erfaringer, som hun vil tage med sig i sit nye arbejde.

”Jeg vil også bidrage med mere synlighed i forhold til radio og tv. Men også med mere synlighed på regionalt plan. Jeg har god kontakt til de regionale medier. Dér kan godt komme mere synlighed omkring ministeriets arbejde hos de borgere, som vil blive berørt,” siger Maja Korshin.

Læs også

Hun afløser Kristian Wederkinck, der sagde sin stilling op i januar og blev ny kommunikationschef i By og Havn.

Maja Korshin har studeret journalistik på Roskilde Universitet og blev kandidat i jura fra Københavns Universitet i 2010. Sideløbende har hun arbejdet som journalist for blandt andet Jyllands-Posten, Avisen.dk og DR Nyheder, inden hun startede hos Forsikring & Pension.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

Maja Korshin

Pressechef for Sophie Løhde

0:000:00