Her er sundhedsreformens vindere og tabere

Regeringen og Lars Løkke Rasmussens (V) forslag til en ny sundhedsreform vil flytte rundt på magtfordelingen og pengene i sundhedsvæsenet. Men hvem vil vinde og tabe på reformen, hvis den bliver gennemført som tiltænkt? Det giver Altinget en stribe bud på.

Regionspolitikerne
Hvis vi starter med taberne, så må man nævne regionsrådene. De foreslås nedlagt. De fem regionsformænd har fået en trøstepræmie, fordi regeringen lægger op til, at de kan få lov at stå i spidsen for hver af de fem sundhedsforvaltninger, der skal styre de slankede sygehusregioner. I hvert fald de første år.

De praktiserende læger
En klar vinder er de praktiserende læger. Hvis sundhedsreformens hovedmål skal nås – at sikre bedre sammenhæng og få behandlet flere patienter uden for sygehusene – så skal de alment praktiserende læger være glade og tilfredse. Målet er, at de ældre læger venter længst muligt med pensionen, og at lægerne generelt kan og vil ansætte sygeplejersker og andet hjælpepersonale og har lyst og evner til at tage nye opgaver. Den seneste overenskomst med PLO og det offentlige, regeringens udspil om almen praksis og sundhedsreformen er fyldt med initiativer, der skal fastholde lægerne og lokke flere læger til almen praksis. Som formand Christian Freitag siger til Dagens Medicin: ”Reformen er en spand kul til vores del af sundhedsvæsenet."  

Danske Regioner
Danske Regioner vil blive nedlagt, da Sundhedsvæsen Danmark bliver det styrende organ over de fem sundhedsforvaltninger. Direktør for Danske Regioner, Adam Wolf, og resten af direktionen skal så finde sig et nyt job, i fald reformen bliver implementeret. Det samme skal en hel del af de andre medarbejdere på Dampfærgevej. En del af de ansatte vil dog beholde deres jobfunktioner, da de varetager en del fællesregionale driftsopgaver. Men mange af dem skal måske flytte til Aarhus, da det bliver hovedsædet for Sundhedsvæsen Danmark. Medicinrådet, Amgros og overenskomstforhandlingsafdelingen er blandt de afdelinger, som overlever.

KL
En klar vinder er også KL. Kommunerne har i årevis været frustrerede over at skulle betale til regionernes sygehuse, uden at de mener, at de har fået reel indflydelse på driften. Års rivalisering med Danske Regioner slutter med nedlæggelsen af regionsrådene og dermed Danske Regioner. Borgmestrene og sundhedsudvalgsformændene i hver kommune får plads i områdets sundhedsfællesskab. Og i hver af de fem regionale sundhedsforvaltningers bestyrelser vil en kommunal repræsentant få plads. En torn i øjet på KL er måske, at man blandt nogle små og mellemstore kommuner dybest set ikke deler hele KL’s vision om, at kommunerne skal spille en meget større rolle på sundhedsområdet. I en række kommuner føler man, at man allerede nu har mere end nok at gøre med at bestyre de andre velfærdsområder.

Sygehusene
Her er vi i den store både-og-kategori. Den voldsomme omstilling af sundhedsvæsenet, der er sket siden 2015, har primært haft fokus på sygehusene. Specialeplaner, sygehusbyggerier, kræftplaner og behandlingsgarantier har primært været centreret om sygehusene og regionerne. Men med sundhedsreformen vil kommunerne få mere indflydelse på sygehusene med sundhedsfællesskaberne og sundhedsbestyrelserne. Samtidig skal penge følge med de mange patienter, der skal behandles uden for sygehusene. Sygehusene er dermed til dels tabere, da fokus og penge står til i højere grad at skulle deles med det primære sundhedsvæsen. Og sygehuslederne kan i mindre grad sætte dagsorden lokalt, når samarbejdet mellem kommuner og almen praksis skal aftales. Men tror man på sundhedsreformens mål, om at langt flere patienter skal behandles uden for sygehusene, og mange indlæggelser vil blive forebygget, så er sygehusene også vindere, fordi de ikke sander til i patienter. Nok er man bredt politisk set enige om, at der er behov for at styrke sundhedsvæsenet uden for sygehusene, men sygehusene har vist sig gode til at tage opmærksomheden i forhold til at få politikernes opmærksomhed og dermed penge. Om sygehusene igen får politikernes hovedfokus om et par år, bliver interessant at se.

Praktiserende speciallæger
Må også siges at være klare vindere. Regeringen vil med reformen udvide udrednings- og behandlingsretten, så det ikke kun er i sygehusregi, den gælder, men også hos de praktiserende speciallæger. Hvordan det skal ske, er ikke afklaret. Der skal ifølge regeringen nedsættes en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvordan det kan implementeres. Dermed vil de praktiserende speciallæger alt andet lige komme til at spille en større rolle. Det vil dog kræve en ny overenskomst, og faren for de praktiserende speciallæger er, at regeringen ikke kun har penge klar, men også kontante krav om øget tilgængelighed og måske øgede rabatter per behandling, hvis det offentlige skal bruge endnu flere penge på området. Samtidig skal parterne i fællesskab finde ud af, hvordan man får løst problemet med manglen på speciallæger i store dele af Danmark, mens der er mange læger i speciallægepraksis i især Nordsjælland.

Privathospitalerne
Er også blandt de klare vindere. Regeringen vil som sagt indføre flere patientrettigheder og give sygehusene ansvaret for at være mere proaktive og hjælpsomme i forhold til at få behandlet patienterne på et privathospital, i fald ingen offentlige hospitaler kan levere inden for garantiperioden. Det vil alt andet lige give en markant omsætningsvækst hos privathospitalerne, der stadig drømmer sig tilbage til nullerne, før priserne blev sænket, og regionerne havde større ventelisteproblemer end i dag.

Hjerneskadede og specialiserede indsatser
En række specialiserede socialtilbud og genoptræningstilbud flyttes fra regionerne til kommunerne ifølge reformen. Med strukturreformen overtog kommunerne en del regionale tilbud på dette område. Og det er et af de områder, hvor kommunerne har høstet den allerhårdeste kritik for indsatsen på sundhedsområdet. Heller ikke alle patientforeninger på det psykiatriske områder er lige begejstrede for udsigten til sundhedsreformen. I hvert fald ikke Bedre Psykiatri.

Sygeplejerskerne
Sygeplejerskerne er ligesom de praktiserende læger reformens superstjerner. De to grupper skal spille en hovedrolle i forhold til at øge kapaciteten i en almen praksis og udgøre kernen i sundhedsvæsenet uden for sygehusene: i patienternes eget hjem, i de kommunale sundhedshuse, på plejehjemmene og akutpladserne for svækkede ældre.

Forebyggelse
Forebyggelse er mere et område og et begreb. Den patientrettede forebyggelse nævnes rigtigt meget i regeringens reform. Og en vigtig del af reformen går ud på, at sygehuse og kommuner bliver bedre til at forebygge, at de syge bliver mere syge: den såkaldt patientrettede forebyggelse. Den borgerrettede forebyggelse - dét at sikre, at raske lever mere sundt, så der kommer færre patienter ind i sundhedsvæsenet - fylder meget, meget lidt i udspillet. Så i en intern forebyggelseskonkurrence vinder den patientrettede forebyggelse stort over den generelle forebyggelse. Sundhedsstyrelsen skal dog udarbejde kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet ifølge udspillet.

Patienterne
Er patienterne vindere eller tabere? Hvis reformen gennemføres og viser sig at virke, så vinder de. Hvis reformen ikke virker efter hensigten, så kan patienterne blive taberne, og sundhedsvæsenet kan blive både dyrere og dårligere for nogle patienter.