Hjernesagen: Genoptræning er altafgørende

Af Lise Beha Erichsen
Direktør i Hjernesagen

Hjernesagen har til stadighed påpeget, at mennesker med følger efter en hjerneskade ikke i tilstrækkeligt omfang tilbydes fagligt højt kvalificeret genoptræning uden unødig ventetid. 

Vi er derfor ikke overraskede over Rigsrevisionens konklusioner, der påviser en række forhold, som ikke lever op til den standard, man bør forvente. 

Ministeriet sikrer ikke god nok kvalitet
Rigsrevisionen konkluderer i sin rapport, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at rammerne for at skabe sammenhæng og kvalitet efterleves efter hensigten og virker til gavn for patienterne. 

Der står i rapporten, at ministeriet i forbindelse med etablering af ”Puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade 2011/2015” kunne have stillet præcise krav til den enkelte kommunes indsats og samarbejde med specialiserede hjerneskadetilbud.

Ministeriet kunne dermed have modvirket en risiko for afspecialisering, hvor patienter ikke genoptrænes på rette niveau. 

Den rette genoptræning på det rette tidspunkt er afgørende for de ramtes muligheder for at leve et så godt og aktivt liv som muligt.

Lise Beha Erichsen, direktør i Hjernesagen

Mangel på specialiseret behandling
Hjernesagen finder det dybt bekymrende, at antallet af hjerneskadede borgere, der henvises til rehabilitering på specialiseret niveau, er så lavt, som det er.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at ministeriet generelt ikke ved, om genoptræningen i kommunerne lever op til kravene, eller om patienternes behov for avanceret genoptræning og rehabilitering på specialiseret niveau bliver dækket af de eksisterende tilbud. 

Antallet af patienter, der henvises til rehabilitering på specialiseret niveau, er meget lavt – der angives et tal på 49. Sundheds- og Ældreministeriet skønner, at ca. 350 til 450 patienter om året har behov for rehabilitering på specialiseret niveau!

Regionale forskelle er et stort problem
Vi hører oftere og oftere fra fagprofessionelle, at der er indbyrdes problemer mellem hospitaler og kommuner, og at der er store regionale forskelle på antallet af henvisninger. 

Det underbygger undersøgelsen, som viser, at der fortsat er betydelig kommunal forskel på ventetiden til genoptræning for mennesker med følger efter en hjerneskade – fra fem til 32 dage. Den viser desuden, at hospitalerne jævnligt ikke overholder bestemmelsen om, at genoptræningsplanen skal sendes til kommunen senest, når patienten udskrives. 

Det er helt uacceptabelt. Genoptræning er afgørende for den hjerneskadede borger, hvilket dokumenteres i “Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering 2011”.

Hjernesagen forventer, at der meget hurtigt sker en afklaring og opprioritering af dette område.

Retskrav på genoptræning
Hjernesagen mener, at hjerneskadede borgere skal have retskrav på, at genoptræningen bliver sat i gang senest syv dage efter, at en genoptræningsplan er modtaget. Kun faglige eller åbenlyse, helbredsmæssige grunde kan udskyde genoptræningens start. 

Vi har efterhånden mange gange påpeget, at en del borgere med følger efter for eksempel en blodprop eller blødning i hjernen ikke får den nødvendige genoptræning.

Det er dybt bekymrende, da vi fra talrige rapporter ved, at den rette genoptræning på det rette tidspunkt er afgørende for de ramtes muligheder for at leve et så godt og aktivt liv som muligt. 

Derfor er det også særligt bekymrende at læse, at der ikke er ordentligt styr på, om genoptræningen virker efter hensigten, og om kvaliteten er i orden.

Genoptræning skal kvalitetssikres
Hjernesagen vil endnu en gang påpege, at alle genoptræningstilbud rettet mod mennesker med følger efter en hjerneskade skal kvalitetssikres.

Tilbuddene skal blandt andet kunne dokumentere, hvilken faglighed de ligger inde med, hvilke genoptræningsmetoder der benyttes, og hvilke genoptræningsfaciliteter der er på det pågældende sted.

Rigsrevisionen påpeger, at den håber, det bliver mere klart, hvilke måleredskaber regionerne og kommunerne skal bruge på hjerneskadeområdet i fremtiden.

Den henviser til en nedsat national arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Neurorehabilitering, som skal udpege en række fælles test til vurdering af funktionsevnen hos mennesker med erhvervet hjerneskade. 

Hjernesagen finder det positivt, at der er nedsat en national arbejdsgruppe, men det er ærgerligt, at Sundhedsstyrelsen ikke kan påtage sig ansvaret for processen og tovholderfunktionen. Det burde kunne lade sig gøre i en ministeriel styrelse.

Hjernesagen opfordrer Sundheds- og Ældreministeren og vores regionale og kommunale politikere til at sikre en forstærket indsats på genoptræningsområdet, så alle borgere med følger efter en hjerneskade får det rigtige genoptræningstilbud uden unødig ventetid.