Hjernesagens ønske til den nye sundhedsminister

Lise Beha Erichsen
Direktør i Hjernesagen 

13.000 mennesker i Danmark rammes hvert år af en blødning eller blodprop i hjernen - det, der også hedder apopleksi. Det svarer til en ud af 35. En hjerneskade er en voldsom begivenhed i en families liv, uanset om den rammer et ældre eller et yngre menneske.

Fra at have været sund og rask med et aktivt familieliv, fritidsliv og måske arbejdsliv skal man nu leve livet med en række følgevirkninger af hjerneskaden. Det kan være halvsidig lammelse, tale- og sprogproblemer, koncentrationsproblemer, besvær med at huske og overskue en situation, udtalt træthed og adfærdsændringer. Følgevirkninger, der har indgribende betydning for den ramte og de pårørendes liv.

Det er også følgevirkninger, der har betydning for samfundsøkonomien. Genoptræning og støtte koster mange penge. Der er derfor ingen gode grunde til at lade være med at forebygge. Alligevel kan man ikke kalde indsatsen herhjemme særlig målrettet. Hjernesagen håber, at vores nye minister på området vil tage fat for alvor.

1 mio. har forhøjet blodtryk
Et vigtigt indsatsområde er fokus på blodtrykket. Et forhøjet blodtryk er nemlig den vigtigste risikofaktor for at blive ramt af blodprop og blødning i hjernen. Ca. 1 mio. mennesker i Danmark har et for højt blodtryk, og mange ved det ikke.

Her er der et stort forebyggelsespotentiale, som man ikke har tilstrækkeligt fokus på i dag. Flere kommuner tilbyder blodtryksmåling til forskellige grupper af borgere, men der mangler en overordnet, landsdækkende plan for arbejdet.

Det er også følgevirkninger, der har betydning for samfundsøkonomien. Genoptræning og støtte koster mange penge. Der er derfor ingen gode grunde til at lade være med at forebygge. Alligevel kan man ikke kalde indsatsen herhjemme særlig målrettet. Hjernesagen håber, at vores nye minister på området vil tage fat for alvor.

Lise Beha Erichsen
Direktør i Hjernesagen

Efter Hjernesagens mening bør man tilbyde regelmæssig blodtryksmåling til voksne fra 40-50- årsalderen. Vi ved, at risikoen for at blive ramt af blodprop og blødning i hjernen stiger med alderen, og vi ved, at vi bliver ældre og ældre.

Hjernesagen foreslår derfor, at Sundhedsstyrelsen sætter sig i spidsen for at gennemføre en landsdækkende kampagne med fokus på blodtrykkets betydning for helbredet.

Kend symptomerne og ring 1-1-2
Når man ikke at få blodtrykket ned i tide, rammer apopleksien måske. Og følgerne kan blive voldsomme, især hvis man ikke kender og reagerer på symptomerne. Derfor ønsker Hjernesagen, at alle skal vide, hvor vigtigt det er at ringe 1-1-2, hvis man oplever tegn på apopleksi.

Nogle symptomer kan være kortvarige, og derfor tager man dem måske ikke alvorligt - det kan være fx pludseligt opstået besvær med at tale, at mundvigen hænger, eller at man oplever lammelse af arm og ben i den ene side af kroppen. Ringer man ikke 1-1-2, risikerer man at miste muligheden for rettidig behandling.

Vi håber, at vores nye sundhedsminister vil arbejde for at øge kendskabet til symptomer på apopleksi. Vi stiller os gerne til rådighed.

Hjertepatienter og kræftpatienter får stor opmærksomhed, og det skal de have. Men vi kan ikke blive ved med at gøre så meget mindre ud af den tredje hyppigste dødsårsag i den vestlige verden, apopleksien.

Derfor opfordrer Hjernesagen den nye sundhedsminister til at være med til at forebygge for alvor.