Hjertedirektør: Succesfuld hjertebehandling presser sygehuse

INTERVIEW: Hvorfor er der brug for en stor patientforening for hjertepatienterne, når behandlingen for akut hjertesyge er i verdensklasse? Det giver Hjerteforeningens nye direktør Anne Kaltoft sit bud på. Hun peger samtidig på, at der er behov for at tænke nyt, hvis hjertepatienterne ikke skal oversvømme sygehusene.

Bliver du ramt af akut hjertesygdom i Danmark, er dine chancer for at overleve blandt de bedste i verden.

Men at Hjerteforeningen så skulle være overflødig, kunne ikke være mere forkert. Det mener Hjerteforeningens nye direktør, Anne Kaltoft.

Hun har nu i tre uger siddet på posten efter have været formand i samme forening. Det lidt utraditionelle skift vender vi tilbage til.

Men der er masser af arbejde på vegne af hjertepatienterne i Danmark, argumenterer Anne Kaltoft, der før Hjerteforeningen var ledende overlæge på afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital Skejby.

”Hjertepatienternes største udfordringer er ikke på behandlingsområdet. Her er sket en kæmpe udvikling medicinsk og teknologisk. Hjertedødeligheden er mere end halveret over en årrække,” siger Anne Kaltoft.  

De sorte huller i Danmarkskortet
Men ifølge Anne Kaltoft dækker de flotte overlevelsestal over, at der i hjertebehandlingen ikke er samme kvalitet over alt.

”Der er desværre områder i Danmark, hvor behandlingsresultaterne ligger for langt fra de fleste andre sygehuse,” siger Anne Kaltoft. Hun ønsker ikke at sætte sygehus- eller regionsnavn på sin kritik. Den nye direktør vil først på besøg i den region, hvor skoen, ifølge hende, især trykker.

Hun har dog også et klart billede af årsagerne til de geografiske forskelle.

”Nogle steder i landet bliver akut hjertesyge patienter sendt til sygehuse, hvor man ikke kan foretage alle de nødvendige hjerteundersøgelser døgnet rundt. Eksempelvis ultralydsscanning af hjertet, en helt afgørende diagnostik af hjertepatienter,” siger Anne Kaltoft.

Konsekvensen er ifølge hende, at der spildes kostbar tid på det, som nogle gange viser sig at være alvorligt syge hjertepatienter, der så skal flyttes til et andet hospital. Den spildte tid mindsker overlevelseschancerne og øger risikoen for varige skader i hjertet, advarer hjertedirektøren.

”I nogle områder af Danmark mangler man læger, og det er et vilkår, der kan være svært at løse. Det anerkender jeg. Men hvis man ikke har det rette personale hele døgnet, så hellere køre eller flyve patienterne længere, så de bliver undersøgt og behandlet på den rigtige måde,” siger Anne Kaltoft.

Der skal læger i de ambulancer
Hun kritiserer også regionernes forskellige brug af lægeambulancernes specialuddannede ambulanceførere - de såkaldte paramedicinere.

Hjertepatienter har mere gavn af lægeambulancerne, fordi ambulancelægen kan lave flere undersøgelser allerede på stedet, mener hun.

”Hurtig diagnostik er jo helt afgørende for at få afklaret, om vi har et alvorligt tilfælde af hjertesygdom, eller det måske er noget mindre dramatisk, der ikke behøver indlæggelse på en højt specialiseret afdeling,” siger Anne Kaltoft.

Men hun understreger, at Hjerteforeningen ikke ønsker at ændre på opfattelsen af, at hjertebehandlingen generelt er på et højt niveau på sygehusene.

Lever, men lever ikke livet
Derfor er Hjerteforeningens andet fokus også især rettet mod den del af patienternes forløb, der starter, når den egentlige behandling er færdig: Genoptræningen og rehabiliteringen.

”Hvad hjælper det, når man fikser hr. Hansens hjerte, hvis ikke han tør have sex med konen, dyrke motion og leve livet?” spørger Anne Kaltoft og giver selv svaret.

”Det er ikke nok, at vi redder patienternes liv. De skal også turde leve det. Og det gør man med en ordentlig rehabilitering. Her får man patienterne tilbage i den praktiske hverdag, og man hjælper dem med at håndtere den angst og depression, som nogle hjertesyge rammes af,” siger Anne Kaltoft.

Også her peger hun på den geografiske ulighed. Ifølge Anne Kaltoft er der en række kommuner, hvor rehabiliteringen er af alt for lav kvalitet.

Profilen på kommunen med den dårligste hjerte-rehab
Hun ønsker ikke at sætte navne på kommunerne.

Men profilen på en kommune med dårlig rehabilitering kan hun dog godt tegne.

”Det er ofte kommuner med dårlig økonomi. Og desværre også med mange hjertesyge borgere med generelt dårligt helbred,” siger Anne Kaltoft.

Palliation og forebyggelsen er eksempler på andre satsningsområde, som Hjerteforeningen har lagt sig fast på.

”Tager vi forebyggelsesområdet alene, så dør der alt for mange danskere af hjertesygdomme, som kunne være forebygget ved en sundere livsstil. Vi har en dagsorden, der skal løftes på dette område,” siger Anne Kaltoft.

Hun vil fortsætte foreningens kurs med at forsøge at overtale politikerne til også at gøre det lettere at leve sundt og dyrere at vælge tobakken og usund livsstil.

Sygehusene presses af levende patienter
Den lave hjertedødelighed har givet masser af danskere flere leveår. Både gode og dårlige. Men denne succes sætter samtidig sundhedsvæsenet under pres, fastslår Anne Kaltoft.

Efter at være behandlet for den akutte sygdom ender patienterne stadig sjældnere på en kirkegård.

De lever ofte i årtier, hvor de er i kontakt med sygehuse, praktiserende læger og ditto speciallæger.

Og med flere ældre og dermed hjertesyge skal der ske markante forandringer på hjerteområdet, hvis ikke sygehusenes hjerteafdelinger og ambulatorier skal sande til i patienter, advarer Anne Kaltoft.

”Vi skal på jagt efter mere kapacitet til at behandle og lave opfølgning på hjertepatienterne. En af løsninger bliver, at også en større del af hjertepatienternes opfølgningsforløb kommer til at foregå uden for sygehusene,” siger Anne Kaltoft.

Men det kræver, vurderer hjertedirektøren, at man i almen praksis får større kapacitet og kompetencer på hjerteområdet.

De stærke patienter skal klare mere selv
Et andet håndtag er, at ressourcestærke og ressourcesvage hjertepatienter skal behandles mere forskelligt i fremtiden.

”I rehabiliteringsfasen og i monitoreringen af deres sygdom vil ressourcestærke patienter skulle gøre mere selv fremover. Både for at skabe mere kapacitet til de stadig flere patienter, men også for at få tid til at hjælpe de svage patienter mere end i dag,” siger Anne Kaltoft og opsummerer:

”Hvis patienterne skal have behandling af samme kvalitet, så skal de ikke behandles lige.”

Det var patienterne. Men hvad med Hjerteforeningen som medlemsorganisation og som sundhedspolitisk aktør? For at vende tilbage til indledningen.

Er der behov for et kæmpe talerør for en patientgruppe, der har oplevet en kæmpe behandlingsfremgang?

Ja, må mange danskere mene. I 2010 havde Hjerteforeningen 114.000 medlemmer, i 2017 havde 148.000 meldt sig ind. Hjerteforeningen er stadig Danmarks næststørste patientforening efter Kræftens Bekæmpelse. 

I Altingets sundhedspolitiske podcast, Stuegang, forslog tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, og tidligere vicedirektør direktør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen, ellers, at Hjerteforeningen blev nedlagt. Eller at foreningen blev fusioneret med andre sygdomsforeninger som Diabetesforeningen og Lungeforeningen, altså set i lyset af de gode behandlingsresultater.  

Der skulle der skiftes direktør
Men at der ikke skulle være brug for Hjerteforeningen er ”sludder”, fastslår Anne Kaltoft og peger på de udfordringer, hun lige har skitseret.

Hjerteforeningen har de sidste fem år haft en del udskiftninger blandt formænd og direktører med i alt fem skift. Anne Kaltofts tiltræden skete, efter at hun som bestyrelsesformand kort tid inden var med til at fyre den hidtidige direktør, Kim Høgh.

Hun ønsker ikke at tale mere om fyringen, men henviser til, at man i pressemeddelelsen om afskedigelsen slog fast, at man ønskede en direktør med en anden ledelsesstil.

I pressemeddelelsen kan man læse, at fyringen begrundes med uenighed mellem direktør og bestyrelse om ledelsesstilen. Og Anne Kaltoft forsikrer, at der ikke venter hende og medarbejderne et oprydningsarbejde.

”I de seneste år er der sket en nødvendig effektivisering og professionalisering af Hjerteforeningen. Nu skal vi udvikle os på det faglige område,” siger Anne Kaltoft.

Hun forklarer, at hun ikke selv tænkt tanken om at gå fra formandsposten til direktørposten. Men under jagten på en ny direktør pegede flere af Hjerteforeningens bestyrelsesmedlemmer på Anne Kaltoft som den oplagte kandidat. På den baggrund besluttede en samlet bestyrelse at tilbyde hende stillingen, som hun efter kort betænkningstid takkede ja til, forklarer Anne Kaltoft.

”Jeg vil hellere tale om fremtiden. Men jeg ser ikke nogen særskilt værdi i, at formænd eller direktører har samme job i evigheder. Jeg ser det som rettidig omhu, at man skifter en organisations ledere, når der er behov for nye kompetencer. Og skulle bestyrelsen om få år vurdere, at der er behov for en direktør, der kan noget andet end mig, så skal de jo reagere på det,” siger Anne Kaltoft.

Forrige artikel Regeringen vil undersøge sosu- og sygeplejerskemangel Regeringen vil undersøge sosu- og sygeplejerskemangel Næste artikel Fra fond til forsker: Forskningsfond giver bevillinger til at undersøge valgløfter og nerveceller Fra fond til forsker: Forskningsfond giver bevillinger til at undersøge valgløfter og nerveceller
Flere sundhedsordførere på plads

Flere sundhedsordførere på plads

NAVNE: Rasmus Horn Langhoff bliver ny sundhedsordfører for S, mens den nyvalgte Stinus Lindgreen er sundhedsordfører for Radikale.