Hjerteforening skyder på kommuner

BEHANDLING: Kun hver anden kommune opfylder kravet om efterbehandling af hjertepatienter. Formand for hjerteforeningen kalder det forargeligt.
Hjerteforeningen kritiserer landets kommuner for ikke at tilbyde hjertepatienter den rette efterbehandling. Kritikken er opstået, efter Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har offentliggjort en ny rapport, der viser, at kun 50 uf af landets 98 kommuner har efterbehandlingstilbud til hjertepatienter.

Formand for Hjerteforeningen Peter Clemmensen er vred på kommunerne over deres manglende efterbehandlingstilbud.

"Det er jo rystende, at knap halvdelen af landets kommuner ikke lever op til deres ansvar. Hjertepatienter er en meget sårbar gruppe. Hvis ikke de får hjælp til at vende tilbage til deres normale liv, risikerer de blive indlagt igen. Og i sidste ende kan det koste liv. Det er tragisk, både for den enkelte og for samfundet som helhed," siger han i en pressemeddelelse.

Behov for lovgivning
Peter Clemmensen mener, at der er behov for en klar lovgivning om efterbehandling. I dag deler kommunerne og regionerne ansvaret for efterbehandling af kronisk syge, herunder hjertepatienter, men det er uklart, hvilken instans der har ansvar for hvad.

0:000:00