Hygiejnesygeplejerske: I lyset af pandemien skal hygiejne have meget mere opmærksomhed

På vej ind i butikken spritter jeg mine hænder, som vi nu har lært, at vi skal. Imens går andre forbi mig ind i butikken. Nogle hiver et mundbind op af lommen, hvor det siden sidst har ligget med nøgler, mobiltelefon og barnets sut.

Jeg skal have en pakke med selvtest. Ikke at jeg er syg – eller hvordan skal man vide det, hvis ikke man er blevet testet?

Data i form af skridt, BMI og ventetider har længe været måden vi målte samfundets og individets sundhedstilstand på.

De seneste to års pandemi har tilføjet helt nye data i form af test, incidenstal, positivrater og medierne publicerer dagligt smittetal, antal indlagte, antal på intensiv og hvor mange i respirator. Alt opdelt på alder, køn, bopælskommune.

Ikke omkostningsfrit at teste

Der ligger en handling bag de fleste af tallene – handlinger som har konsekvenser. Det er ikke omkostningsfrit at teste, hverken økonomisk eller på anden vis.

Det er ikke omkostningsfrit at teste, hverken økonomisk eller på anden vis

Hanne Tonsberg Hvingelby
Hygiejnesygeplejerske

På et bosted for handicappede borgere er en medarbejder netop testet positiv for covid-19. Lederen havde en plan om, at hun i dag skulle kontakte en ny beboers pårørende for at evaluere den første tid på stedet.

I stedet sætter hun sig nu med et suk ved skrivebordet for at udfylde skemaet med navne på beboere, som skal testes, fordi de har været i nær kontakt. Dernæst kontakter hun pårørende, som skal give samtykke til, at deres søn, datter, bror eller søster skal testes.

Det er kun beboere på afdelingen, hvor medarbejderen har arbejdet, der skal testes. Fordi personalesituationen er presset, så går aften- og nattevagter på tværs af alle afsnit, så alle beboerne på institutionen skal testes.  

Efter telefonopkaldene kan hun udfylde skemaet og sende det til regionen, som står for test af beboerne. Herefter kommer turen til kollegaerne til den smittede. Hun kigger på vagtplanerne for at sikre, at hun husker alle relevante medarbejdere, og overvejer, hvornår det er okay at ringe til dem, som har været i nattevagt.

Hvis det har ført til færre smittede, så er det svært at finde dokumentationen for det

Hanne Tonsberg Hvingelby
Hygiejnesygeplejerske

Over middag kommer poderne, som skal teste beboerne. Bostedet gør normalt meget for at bevare en rolig stemning og undgå, at beboerne bliver overstimulerede, angste eller urolige. Nu summer det af aktivitet.

Poderne ifører sig hurtigt de blå overtrækskitler, masker, visirer og handsker og går ind til den første beboer. De er efterhånden trænede, og for det meste går det godt, men hos enkelte beboere kræver det overtalelse. Hos nogle må det opgives, fordi de bliver angste eller på anden måde viser, at de ikke vil være med.

Nu er det bare at vente på svaret. Og så skal alle testes igen om 4 og 7 dage.

Hygiejne som våben

En politiker sagde engang i anden sammenhæng, at en gris ikke bliver tungere af at blive vejet. Men sundhedsministeren har gentagne gange sagt, at et af vores vigtigste våben er teststrategien.

Hvis det var rigtigt, så burde vi kunne se langt færre smittede i Danmark end i andre lande? Vi har testet og målt og vejet og talt og dokumenteret alt de seneste to år.

Hvis det har ført til færre smittede, så er det svært at finde dokumentationen for det. Tænk hvis adfærd, øget bevidsthed og et højere vidensniveau om hygiejne i hverdagen fik samme bevågenhed.

Tænk hvis man havde samme forståelse for, at infektionshygiejnisk adfærd på hospitaler og ældreinstitutioner kræver, at der er personale nok, som har tid til at udføre opgaven. Tænk hvis man anerkendte, at rengøring på institutioner er en professionel opgave, som kræver viden, uddannelse og tid.

Skal på dagsordenen

Man skulle tro, at en pandemi kunne rette op på det – og ja, mange har taget håndspritten i indgangen til supermarkedet til sig.

Hygiejne og hygiejnisk adfærd er det vigtigste led i forebyggelse

Hanne Tonsberg Hvingelby
Hygiejnesygeplejerske

Men meget af den tillærte adfærd har mere karakter af ritual – den snavsede maske spreder mere end den forebygger, håndspritten på de våde hænder gør hverken fra eller til, og test er kun et øjebliksbillede, som ikke siger noget om, om vi kan smitte.

Selvfølgelig skal man teste – men måske skulle det reserveres til situationer, hvor der er en indikation.

Der er brug for, at hygiejne i hverdagen og infektionshygiejne i sundhedsvæsnet kommer meget længere op på dagsordenen. Når vi står med smitsomme sygdomme – hvad enten der er tale om banale forkølelser eller alvorlige epidemier – så er hygiejne og hygiejnisk adfærd det vigtigste led i forebyggelsen.