Debat

Formand: Alle akuthospitaler bør have infektionsmedicinske speciallæger

DEBAT: Hvis vi skal imødekomme kommende epidemier, skal vi have opgraderet det infektionsmedicinske speciale og sundhedsvæsenet, skriver formanden for Dansk Selskab for Infektionsmedicin.

Infektionsmedicinerne vil kunne bruges lokalt ved en epidemi, men hvis behovet opstår, vil de også kunne samles på større infektionsmedicinske afdelinger, skriver Rikke Krogh-Madsen.
Infektionsmedicinerne vil kunne bruges lokalt ved en epidemi, men hvis behovet opstår, vil de også kunne samles på større infektionsmedicinske afdelinger, skriver Rikke Krogh-Madsen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rikke Krogh-Madsen
Formand, Dansk Selskab for Infektionsmedicin

Det er vigtigt, at vi lærer af covid-19 pandemien: Hvad gik godt, hvad gik mindre godt, og hvordan gør vi det bedre næste gang?

Vi ved nu, at der bør være planer for en hurtig aktivering af det infektionsmedicinske beredskab og en hurtig omlægning af hele sundhedsvæsenet, næste gang der kommer en epidemi.

Det er nødvendigt at sikre tilstrækkelig sengekapacitet og isolationsfaciliteter, adgang til værnemidler til personalet samt hurtig ekspansion af mikrobiologisk testning, så vi fra starten af en ny epidemi kan bekæmpe infektionen.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Takket være dramatiske tiltag med nedlukning af landet, social og fysisk afstand og god hygiejne er covid-19-epidemien på nuværende tidspunkt på "den grønne kurve", og et sammenbrud af sundhedsvæsenet er forhindret.

Håndtering af kommende epidemier kræver en opjustering af det infektionsmedicinske speciale og sundhedsvæsenet generelt.

Hvordan opruster vi til noget, som trods alt kun sker sjældent?

Rikke Krogh-Madsen
Formand, Dansk Selskab for Infektionsmedicin

Infektionsmedicin står for landsdækkende beredskab
WHO bekræftede 12. januar, at en ny coronavirus, sars-cov-2, var årsag til luftvejssygdom i Hubei-provinsen i Kina, og den første dansker blev 27. februar testet positiv for sars-cov-2.

WHO erklærede 11. marts covid-19 for en pandemi (global epidemi), og statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned. Lidt over en måned senere – den 20. april – startede regeringens kontrollerede genåbningsplan for Danmark.

Opgaverne i det infektionsmedicinske speciale omfatter diagnostik, medicinsk behandling og pleje af patienter med infektionssygdomme, herunder hører importerede infektionssygdomme som for eksempel malaria og andre særligt alvorlige infektioner.

Infektionsmedicin har ansvaret for det landsdækkende beredskab for særligt smitsomme sygdomme som for eksempel ebola, sars og mers – de to sidstnævnte forårsaget af coronavira ligesom covid-19.

Medicinere har arbejdet i døgndrift
Der er særlige sluseisolationsstuer til modtagelse og håndtering af netop denne type patienter på to af landets infektionsmedicinske afdelinger.

Det var derfor helt naturligt, at infektionsmedicinerne tidligt blev involveret i opsporing, diagnostik og behandling af patienter med infektionssygdommen covid-19.

Infektionsmedicinere har siden februar arbejdet i døgndrift med at rådgive patienter og kollegaer samt testet for og behandlet patienter med covid-19.

Infektionsmedicinerne har samtidig i samarbejde med hospitalsledelserne sørget for en struktur på hospitalerne, som kunne håndtere de indlagte covid-19-patienter, samt lagt planer for, hvordan kapaciteten kunne udvides, hvis behovet skulle opstå.

Kunne ikke håndtere epidemien alene
Det er vigtigt at understrege, at infektionsmedicinerne ikke kunne håndtere covid-19-epidemien alene.

Der var naturligvis behov for en samlet indsats fra hele sundhedsvæsenet for at håndtere epidemien, og det skete på imponerende vis.

Sundhedspersonale er flyttet rundt og allokeret til helt nye funktioner. Særlige covid-19-afsnit og testfaciliteter er åbnet og lukket for så at åbne igen.

Patienter mistænkt for covid-19 er ikke set af de praktiserende læger, men vurderet og testet på hospitalerne.

I kommunalt regi er der etableret mulighed for at håndtere covid-19-patienter, der enten ikke havde behov for indlæggelse eller med behov for pleje og genoptræning efter udskrivelse fra hospitalerne – for eksempel midlertidig døgnplads, kommunal covid-19-plads, plejehjemsplads eller botilbud.

Forskningsaktiviteten har været eksplosiv
Sideløbende har forskningsaktiviteten om covid-19 udviklet sig eksplosivt.

Infektionsmedicinerne har i denne periode stået for og deltaget i store vigtige lodtrækningsforsøg i håbet om at finde en behandling til disse patienter.

Den 30. april blev de foreløbige resultater af et større internationalt forsøg med medicinen Remdesivir offentliggjort.

Studiet viste, at behandling med Remdesivir kan forkorte forløbet med covid-19, og Lægemiddelstyrelsen har nu givet tilladelse til, at speciallæger i infektionsmedicin kan behandle covid-19-patienter med Remdesivir.

Behandlingen kan i skrivende stund kun gives ganske få steder i landet, men det søges at sikre bred adgang til Remdesivir på infektionsmedicinske afdelinger i hele landet.

Læs også

Hospitalsvæsenet var presset i forvejen
Alle disse opgaver er lagt oven på et i forvejen presset hospitalsvæsen.

Der har været en klar forventning om, at infektionsmedicinerne og resten af sundhedsvæsenet med kort varsel har skulle op- og nedskalere ressourcer.

Omstillingsparatheden i hele systemet har været enorm, og antallet af indlagte patienter toppede heldigvis i slutningen af marts.

Men hvad gør vi fremadrettet med hensyn til covid-19, men også ved andre fremtidige globale epidemier?

Behandlingen af patienter med covid-19 varetages naturligt af infektionsmedicinske læger og sygeplejersker. Alle landets akut hospitaler kan modtage og vurdere covid-19-patienter, men ved indlæggelsesbehov bør disse patienter flyttes til infektionsmedicinske afdelinger.

Det er blevet særligt vigtigt, efter at vi har fået virksom medicin mod covid-19. Det må forventes at blive endnu vigtigere i fremtiden, i takt med at behandlingen forhåbentligt kan optimeres.

Behov for hurtig oprustning
På nuværende tidspunkt tyder intet på, at covid-19 vil forsvinde.

En balanceret åbning af landet kombineret med vedvarende befolkningsmæssigt ansvar er nødvendig for, at antallet af patienter ikke overstiger sundhedsvæsenets kapacitet.

På de infektionsmedicinske afdelinger vil behandlingen af covid-19-patienter dog være en opgave, som ligger ud over det vanlige og kræver en hurtig oprustning både, hvad angår personale og antal af sengepladser.

Det vurderes at være helt afgørende at sikre infektionsmedicinske specialafdelinger med samlet ekspertise inden for pleje og behandling af sådanne patienter i moderne isolationsfaciliteter for hurtigt og adækvat at kunne imødegå kommende epidemier.

Flere infektionsmedicinske speciallæger på akuthospitaler
Vi skal tage ved lære af covid-19-epidemien og forberede sundhedsvæsenet og samfundet i øvrigt på kommende lignende epidemier. Men hvordan opruster vi til noget, som trods alt kun sker sjældent?

Under halvdelen af landets akuthospitaler har infektionsmedicinsk ekspertise. Efter vores opfattelse er der allerede nu et behov for mindst tre infektionsmedicinske speciallæger på hvert af de 22 danske akuthospitaler.

Dette kan sikre, at der ydes en høj faglig standard i modtagelsen af patienter med mistænkt eller erkendt infektion af alle sværhedsgrader – og vigtigt i epidemisammenhæng – vil tilstedeværelse af infektionsmedicinske speciallæger på akuthospitalet give bedre mulighederne for hurtig identifikation og korrekt håndtering af patienter med blandt andet isolationskrævende sygdomme.

Infektionsmedicinerne vil kunne bruges lokalt ved en epidemi, men vil også i perioder kunne samles på enkelte større infektionsmedicinske afdelinger, hvis behovet skulle opstå.

Vigtigst er det dog, at en infektionsmedicinsk oprustning på akuthospitalerne vil være fordelagtig, også når der ikke ruller en epidemi ind over landet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00