IT-leverandør: Vejen til det digitale sundhedsvæsen går gennem personalet

DEBAT: Det er ikke borgerne, men sundhedspersonalet, der er afgørende for, om vi kan få succes med de telemedicinske løsninger, som skal fastholde og udvikle kvaliteten af vores sundhedsvæsen og tilliden til det i det nye årti. I dag bliver sygeplejersker og sosu'er desværre ofte ufrivillige stopklodser, skriver Lorette Bagi Pedersen fra Atea.

Af Lorette Bagi Pedersen
Salgsdirektør for regioner og uddannelse i Atea

Linda Wennecke er hjemmesygeplejerske for ældre i Københavns Kommune.

Linda har byttet de fysiske møder med patienterne ud med skærmbesøg. Over computerskærmen og headsettet taler hun med patienterne og rådgiver dem om for eksempel medicin. Med de nye teknologiske virkemidler når hun ud til langt flere patienter end før og får endda mere tid med den enkelte patient.

Ligesom Linda er de fleste patienter glade for skærmbesøgene, som i øvrigt er et frivilligt tilbud. Mange, for eksempel diabetes-patienter, sætter pris på at få et større ansvar for deres sygdom og liv og på at undgå hyppige besøg i hjemmet.

Digitale sundhedsløsninger er ikke løsningen på alt og skal aldrig erstatte den menneskelige kontakt. 

Men de nye teknologiske muligheder er den eneste farbare vej til at løse de kun voksende demografiske udfordringer, hvor færre skal forsørge flere.

For travlt til forbedringer
Er digitale sundhedsløsninger en nødvendig spareøvelse eller en forbedring af behandlingen? Ideelt set er det begge dele. 

Patientoplevelsen skal udvikle sig positivt, ellers styrker vi ikke relationen og tilliden mellem borgere og myndigheder.

Gode mennesker som Linda Wennecke er afgørende for at sikre dette. Vi kalder personer som hende for ”fyrtårne”, altså dem, der bærer projekter frem og viser vejen for kolleger og patienter. 

Sundhedspersonalet er det helt afgørende bindeled mellem borgeren og systemet. Uden deres opbakning bliver udrulningen af nye teknologiske muligheder i det offentlige aldrig en succes.

Udfordringen er, at personalet i sundhedssektoren i mange tilfælde er så pressede, at de ikke har overskud til at kaste sig ud i nye arbejdsmetoder. Samtidig er en del fortsat skeptiske over at introducere patienterne for ny teknologi og at give dem et større ansvar for deres egen behandling. 

Det er de følelser, jeg tit møder hos sygeplejersker, sosu’er og andre.

Der er ikke tale om ond vilje. Tværtimod er fokus på patienternes behov her og nu, men der mangler overskud og kræfter til at tage ekstra opgaver ind og kigge fremad.

Investeringen værd
Derfor er det, som jeg ser det, ekstremt vigtigt, at investeringen i nye sundhedsteknologiske løsninger,  som også er nødt til at blive speedet op, støttes op af forankring og forståelse i toppen af sundhedsinstitutionerne. 

Lederne skal forstå, at det i implementeringsfasen koster både penge og energi fra medarbejdere ”på gulvet” at skabe morgendagens forbedrede behandlingstilbud.

Til gengæld er gevinsten til at få øje på. I et forsøg med hjertepatienter i Region Nordjylland har udvalgte patienter fået en kuffert med en blodtryksmåler, en badevægt og en tablet, hvorfra de kan skrive med en hjertesygeplejerske, der har online adgang til patientens måleresultater.

Dette kan, ifølge forskningsprojektet TeleCare Nord, spare 40.000 kroner per patient eller 350 millioner kroner årligt for sundhedsvæsnet, primært som følge af færre genindlæggelser. Og endnu vigtigere: Patienterne er glade for og trygge ved behandlingen.

Man skal selvfølgelig huske, at det ikke er enten-eller men både-og, for i nogle tilfælde er det selvfølgelig at foretrække med et fysisk besøg hos lægen eller på hospitalet.

God implementering er afgørende
En spørgeskemaundersøgelse, analyseinstituttet YouGov har foretaget for Atea af danskernes forhold til telemedicin, viser også, at danskerne i højere grad ser nye teknologiske muligheder som en spareøvelse end en forbedring af kvaliteten af behandlingen. 

49 procent svarer, at de ser telemedicin som en måde at spare ressourcer på, mens kun 9 procent ser telemedicin som en forbedring af behandlingen. Dog mener 24 procent, at det er både-og, altså både en forbedring og en besparelse.

Tallene understreger for mig, at der ligger en stor opgave i at vise patienter og pårørende de mange små og store forbedringer, der ligger i de nye teknologiske muligheder. Her er personalet det afgørende bindeled mellem den teknologiske løsning, patienten og de pårørende.

Vi har for eksempel været med til at lette en række processer på danske plejecentre ved at placere en tablet på hver stue. På skærmen kan plejere let registrere udførte opgaver, overlevere til næste vagt, og de pårørende kan hjemmefra tilgå udvalgte informationer om deres kære.

Løsningen var aldrig blevet en succes, hvis ikke de ansatte havde taget den til sig og mærket, at deres arbejdsdag og patienternes oplevelse blev bedre frem for det modsatte.

Vi har et stort ansvar
Som leverandør af udstyret har vi i Atea et stort ansvar for at sikre dette. 

Det er derfor, vi bruger mange ressourcer på at gøre det så simpelt som muligt at bruge sådan en tablet, en KOL-kuffert eller andet udstyr, at vi ikke forlader en patient før, de er trygge ved deres nye ”dimser”, at vi løbende udvikler vores manualer ud fra feedback fra både patienter og personale, og at vi har telefonlinjer med kompetente medarbejdere, der kan guide og rådgive.

Mange er i udgangspunktet skeptiske over for forandringer, og dette forstærkes kun i sårbare situationer som ved stress eller sygdom. Her skal man guides af dygtigt og omsorgsfuldt personale. 

Skal vi lykkes med den store og nødvendige transformering af vores sundhedssystem og have borgerne som aktive medspillere, er det afgørende, at sundhedspersonalet bliver støttet og anerkendt som dem, der kan og skal spille den nødvendige hovedrolle.

Forrige artikel Professor: Børnenes statsminister skal tænke børnepsykiatrien bredere Professor: Børnenes statsminister skal tænke børnepsykiatrien bredere Næste artikel Fond: Hjælp til børn med alvorlig psykisk mistrivsel afhænger af tilfældigheder og postnummer Fond: Hjælp til børn med alvorlig psykisk mistrivsel afhænger af tilfældigheder og postnummer
Podcast: Coronapatienter bliver hurtigere indlagt end i foråret

Podcast: Coronapatienter bliver hurtigere indlagt end i foråret

CORONA-PODCAST: En del COVID-19-patienter er nu mindre syge, før de bliver indlagt. Samtidig har fedme og alder vist sig som de farligste faktorer for corona-patienter. Det er blandt pointerne fra forsker og overlæge Thomas Benfield, der gør status på epidemien og behandlingen af corona-patienterne.