K: En pakke cigaretter må godt koste mere end 60 kroner

AFGIFTER: Sundhedsordfører Mette Abildgaard (K) er åben for, at en pakke cigaretter skal koste mere end partiets forslag på 60 kroner. Det var en af meldingerne til et stort valgmøde med sundhedspolitikere. Se hele debatten her.  

Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Der er bevægelse i debatten om tobaksafgifter her under valgkampen. Venstre meldte forleden ud, at partiet nu officielt mener, at tobaksafgifterne skal stige. Samtidig så er Konservative nu villige til at acceptere, at en pakke cigaretter stiger til 66 kroner mod de 60 kroner, som partiet spillede ud med tidligere på året.

”Jeg tager gerne kompromisset på 66,6 kroner for en pakke cigaretter. Det er vigtigt, at man kommer i gang med handling nu,” sagde Konservatives sundhedsordfører, Mette Abildgaard onsdag 15. maj.

Ordene faldt et til valgmøde, der var arrangeret af Lif, Lægeforeningen, Ældresagen, Dansk Sygeplejeråd og Altinget.  

Dokumentation

Se debatten her.

Hvad skal en pakke cigaretter koste: 

Politikernes bud: 
Radikale 90 kr (gradvis stigning)
Alternativet: 80 kr. 
SF: 60
EL: 60
Konservative: 60 (men kan forhandles op)
Socialdemokratiet: Ikke afklaret. 
Dansk Folkeparti: 50 
LA: Ingen stigning.

De deltog i debatten: 

Astrid Krag (S), May-Britt Kattrup (LA), Peder Hvelplund (Ø), Mette Abildgaard (K), Stinus Lindgreen (B), Liselott Blixt (DF), Lise Müller (SF), Carolina M. Maier (AL)

 


0:000:00