Pape og Mercado: Fem nye mål skal genoplive schlütersk sundhedsprincip

DEBAT: Sundhedsvæsenet skal løftes med fem sigtelinjer, der blandt andet skal skabe nærhed for patienter, give flere ressourcer til forskning og rydde op i bureaukratiet, skriver justitsminister Søren Pape Poulsen og socialminister Mai Mercado fra Konservative.

Af Søren Pape Poulsen (K) og Mai Mercado (K)
Hhv. justitsminister, partiformand og børne- og socialminister

Den bedst mulige og tryggeste behandling for patienten har altid været omdrejningspunktet for konservativ sundhedspolitik. Men det er tid til at opstille nye sigtelinjer for fremtidens sundhedsvæsen. Og de binder naturligt tilbage til Schlüters tid.

Schlüters fokus på sundhed
Det var Poul Schlüter, der i 1987 oprettede et sundhedsministerium og udnævnte Agnete Laustsen fra egne konservative rækker som minister.

En minister, der som den eneste ikke havde et askebæger stående på sit skrivebord – hvilket blev bemærket i den tid. Fra det bord arbejdede hun blandt andet for kortere ventetider og mere forebyggelse, og året efter udnævnelsen fik danske patienter direkte klageadgang via et nyoprettet patientklagenævn.

Nogle år efter oprettes en særlig erstatningsordning for patienter med patientforsikringsloven. Patienter får også retten til den information, som vi i dag vil kalde for deres sundhedsdata.

Schlüter gjorde sit for dansk sundhedspolitik. I dag er der behov for nye sigtelinjer, så vores sundhedsvæsen fortsat har mulighed for at levere stadigt højere kvalitet.

Første sigtelinje: Nærhed og tryghed
Første sigtelinje er, at vi har et nært sundhedsvæsen. Udfordringen med at balancere det nære med det specialiserede er mindst lige så vigtig i dag, som den var i starten af 1980’erne.

For vi finder tryghed i det, vi kender, og tryghed ved dem, der kender os. Derfor er det vigtigt at have adgang til sin egen praktiserende læge.

I praksis betyder det, at vi skal se anderledes på opgavefordelingen mellem hospitaler, kommuner og familielægen; lægen på sygesikringsbeviset.

Behandling behøver ikke foregå på hospitalet
Der er ikke nødvendigvis grund til, at personer med kronisk sygdom skal køre til et hospital, hvis behandlingen og opfølgningerne kan klares af deres egen læge.

Med aftalen om bedre lægedækning fra i sommer tog vi et vigtigt skridt på vejen. Den sikrer en læge tæt på borgerne ved at aflønne familielæger uden for de store byer bedre. Vi vil oprette flere uddannelsespladser, så flere læger kan specialisere sig i almen medicin og blive alment praktiserende læger.

Men vi er ikke i mål endnu. For en del af de praktiserende læger har ikke mulighed for at tage flere patienter ind, og en del af lægerne nærmer sig pensionsalderen.

Derfor er der behov for at fremtidssikre familielægen. Det kan blandt andet kræve, at de praktiserende læger får flere ansatte. Eksempelvis en sygeplejerske eller en yngre læge. Derfor skal vi skabe positive incitamenter til at udvikle praksissen og sikre høj faglighed i de enkelte praksisser.

Anden sigtelinje: Sundhedsvæsenet skal geares med ny forskning
Anden sigtelinje er, at vi skal være gearet til fremtiden. Det skriver vi, selvom rekordmange overlever kræft og hjertekarsygdomme. Det skriver vi, selvom ventetiden på hospitalerne er blevet forkortet. For vi skal sikre, at flere patienter får den rette behandling til tiden.

Derfor skal vi investere flere ressourcer i forskning i eksempelvis kræft, hjertekarsygdomme og demens og i samarbejdet mellem universiteter, private og hospitaler. Forskning i genetik kan få stor betydning for vores mulighed for at behandle mere målrettet i fremtiden.

Tænk også på, hvor langt vi er kommet ved hjælp af vacciner, bedre bedøvelse, nye typer af operationer og ny medicin. Indtil slutningen af 1940’erne var stivkrampe almindeligt hos nyfødte. Den medicinske udvikling har sikret os. Den skal vi bidrage til i Danmark.

GPS til demente
Vi skal løbende spørge os selv, om vi er gearet til at tage ny teknologi og nye behandlinger i brug i såvel hospital, kommuner og almen praksis. Det kræver både investeringer i videreuddannelse, ressourcer og kapacitet.

Vi skal også tage teknologien til os, når det giver værdi for det enkelte menneske. Vi foreslår, at mennesker med demens, som bor i eget hjem, gratis kan få en GPS. Det giver større tryghed og livskvalitet for både personen med demens og de pårørende, viser forsøg.

Politiet kunne også se en positiv effekt, for de har skullet bruge færre ressourcer på at finde ældre medborgere, som er blevet væk fra deres bopæl. Alzheimerforeningen vurderer, at 122.000 danskere om tolv år har demens.

Tredje sigtelinje: Bedre forebyggelse mod stress og rygning
De fleste er nok enige i, at det er bedre at forebygge end at helbrede, særligt hvis man som patient kan undgå en operation eller at blive syg. Derfor er sigtelinje nummer tre også bedre forebyggelse.

Man behøver ikke et knoglebrud for at være syg. Vi har set et stigende behov for prioritering af sårbare unge, som har det psykisk svært. Det kan være med stress, depression eller anden sårbarhed. Derfor har vi i regeringen lanceret et psykiatriudspil, hvor vi afsætter 2,1 milliarder kroner frem mod 2022.

Nogle gange kræver forebyggelse, at man ændrer landets love for at gøre op med en usund kultur. Hver dag begynder 40 danske børn at ryge. Og de yngre rygere bliver desværre flere og flere.

Vi foreslår røgfri skoletid, så det er forbudt for børn at ryge i det tidsrum, hvor de er i skole. Der er voksne, der ønsker at ryge, og det har de frihed til – men vi skal holde børnene væk fra cigaretterne.

Højere priser har stor effekt
Og der vil vores forslag om en pris på 60 kroner for en pakke cigaretter have størst virkning for børnene.

Ifølge Dansk Sundhedsinstitut vil det få 20.000 børn og unge til at stoppe med at ryge. De unges forbrug vil falde med 75 procent, siger Sundhedsstyrelsen. Der er simpelthen ingen grund til, at børn får den dårlige vane.

Endnu mere grotesk er det, når de får den, imens de er i skole; i det offentliges varetægt. Det er stik imod deres forældres ønske. Alene vores forslag om røgfri skoletid vil ifølge Kræftens Bekæmpelse få op til hver fjerde rygende elev til at blive ikke-ryger.

Med vores forslag bygger vi videre på, at den konservative sundhedsminister i 2008 hævede aldersgrænsen for købt af tobak til 18 år.

Det undrer os, at vi står alene med vores synspunkter i blå blok.

Fjerde sigtelinje: Ensartet behandling i hele Danmark
Selvom det går fremad med behandlingen af kræft, bekymrer det, at patienter får forskellig behandling, alt efter hvor man bor. Som eksempel kan man nævne blærekræft. 182 flere kvinder ville have fået behandling til tiden, hvis Region Hovedstaden havde været lige så god til at behandle brystkræft som Region Syddanmark. Det er desværre let at finde flere eksempler.

Det er ikke en rar tanke, at enhver kan kigge på sit postnummer og konstatere, at man sandsynligvis ikke vil få behandling til tiden.

Derfor skal de regionale forskelle væk, og det skal det regionale politiske led også. I stedet skal fagprofessionelle inddrages langt mere i driften af vores sygehuse. Det vil også give anledning til en ensretning af it-systemerne, så man ikke har flere forskellige systemer til landets hospitaler.

Sigtelinje nummer fire er ensartet og bedre behandling i hele Danmark. Der skal være hjælp og omsorg, når man har brug for det. Uanset hvor man bor.

Femte sigtelinje: Færre krav om dokumentation
Det er vigtigt, at der er tid til den enkelte patient. De danske læger og sygeplejersker er godt uddannet og har et brændende stort ønske om at hjælpe. Men det kræver, at vi giver dem tid til at drage omsorg for patienterne og borgerne.

Vi ønsker at forenkle kravene til dokumentation for sygeplejersker. Kravene til journalføring skal revideres, sådan som vi har lagt op til i regeringen. I ældreplejen gælder det samme: Vi vil afbureaukratisere. Der er for meget arbejde, som det offentlige kræver at få gjort, som ikke nødvendigvis skaber værdi hos patienten eller borgeren.

Hvis vi skal fremtidssikre vores sygehuse og plejesektor, skal vi også tænke på dem, der skal arbejde i sundhedsvæsenet.

Det nytter ikke noget, at vi ender med en regneark-styret hverdag, som er effektiv på papiret, men som hverken de ansatte, indlagte eller ældre bryder sig om.

Det kræver, at vi har tillid til vores sundheds- og plejepersonale, og at vi giver dem gode vilkår for at udføre deres arbejde. Derfor er den femte sigtelinje, at det skal være lettere at være ansat.

Det er dem, der skaber nærheden.

Som Schlüter sagde i sin åbningstale til Folketinget i 1985, så skal sundhedsopgaverne løses ”så tæt på borgerne som muligt”. Sundhed og tryghed hænger sammen. Også i fremtiden.

Forrige artikel Hospitalsdirektør: På Bornholm er sundhedsreformen allerede i gang Hospitalsdirektør: På Bornholm er sundhedsreformen allerede i gang Næste artikel Debat: Luk hul i loven så færre går til uautoriserede behandlere Debat: Luk hul i loven så færre går til uautoriserede behandlere
  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Ikke mere ordskvalder, Tak!

    Tiden er, efter snart 4 år med LLR og ca. det halve med VLAK-regeringen, ikke til flere sigtelinjer, pejlepunkter og metaforer i form af mønter, der kun har to sider, men går på tre ben uden flyvehøjde; men med flyvelængde!

    Pil nu det helt overflødige politiske lag af Regionerne, hvor der sidder 205 bengnavere + Regionsrådets 21 bengnavere, der skal have g'oe ben 2. gang!

    Vis nu, I har agt, hvis I vil noget! - Eller skrub af! 

  • Anmeld

    Søren Degnbol Pedersen · Strandskade

    Præcisering!

    Der er da mange opløftende holdninger i og omkring Konservative i dansk politik lige nu! Hvilket i et omfang genspejles gradvist i øget tilslutning til partiet.
    Endelig kan det konstateres at Hr. Pape stort set (Politisk enig eller ej) leverer varen som minister, seriøs og klar i spyttet.
    Dertil, fint endelig at se een (Ud af mange) ung uprøvet folketingspolitiker, i dette tilfælde en konservativ, udvise den nødvendige ydmyghed/omtanke ifh til sin udnævnelse og ageren som minister. Her tænkes selvsagt på Hr. Jarlov der er havnet i en tidselbusk via finansskandalen omkring Danske Bank og især finansverdenens hule tand - Finansrådet!
    Tilbage til sundhedsprincipperne, citat:
    ”Kravene til journalføring skal revideres, sådan som vi har lagt op til i regeringen.”
    Citat slut.
    Noget tyder på at I fortsat bumler videre og er døve og blinde?
    For at kunne ”tvangs gennemføre” centraliseringen af ALLE borgeres sundhedsdata i een tværfaglig database hvormed der gives adgang til ”praksissektoren” (En paraplybenævnelse for Sosu assistenter, Zone og fysioterapeuter, tandlæger etc.) UDEN patientens samtykke!?
    Udelukkende, ud fra et tamt organisatorisk synspunkt? Der dermed overtrumfer borgernes basale rettigheder? (Hønen el. ægget)
    Og vil man fortsat, i en straffeaktion, stoppe/afvise en hvilken som helst given behandlingen. Hvis en borger vælger at sige nej til afgivelse af DNA -prøver til den centrale DNA -database?
    Er forundret over at klart tænkende Pape, i egenskab af Justitsminister ikke sætter hælene i og samtidig oplyser folketinget, at der her er tale om grove brud på menneskerettighederne samt ikke mindst personfølsomme data med udgangspunkt i dataforordningen? Dernæst,vælger IKKE at lytter til Alm praktiserende lægers org. der fraråder samme!

  • Anmeld

    Finn West · Konsulent

    Start med at lukke Regionerne

    Regionerne er et overflødigt administrativt og dyrt lag hvor borgene ikke får nok for skattekronerne.
    Derfor skal Regionerne lukkes, bygningerne sælges og besparelserne bruges på at øge budgetterne på de enkelte sygehuse.

    I samme åndedrag skal DRG-systemet afskaffes og det enkelte sygehus får indkomst baseret på produktionen kombineret med kvaliteten hvor det hele styres af en lokal professionel bestyrelse, der refererer direkte til Sundhedsministeriet.
    Det vil give ensartethed og nærhed i patientbehandling en og økonomi i hele landet der styres af kvalitet. Samtidig stoppes det manglende samarbejde mellem Regionerne, der kun har fordyret hele Hospitalsvæsenet med dette ekstra overflødige administrative led, der ikke engang har kunne ud af at samarbejde på tværs.
    Den flerfarvede og dyre charmeoffensiv Regionerne har gang i lige nu - er spildt krudt - det er for sent, når der der først er gået ild i taburetterne. De er alt for langt ude i ulykkerne til at en redningsaktion kan gennemføres.

    Regionerne har haft 10 år til at lære at økonomistyre sygehusvæsenet.
    Regionerne har ikke magtet opgaven og slet ikke fulgt med udviklingen.
    Først nu hvor der er gået ild i deres taburetter begynder de at reagerer og udfylde noget af deres mangeårige pseudoarbejde med tanker om at passe deres egentlige opgaver, men det er for sent.
    Luk Regionerne, sælg bygningerne og brug besparelserne på at lægge budgetterne ud på de steder hvor patienterne befinder sig.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Start med at evaluere

    Godt med målsætninger. Intensionerne er givetvis gode. Men bedst vil det være, hvis man inden nye reformer giver sig tid til
    **en grundig evaluering af det bestående i samarbejde med den store vidensbank, vi har i Danmark.**
    Troede, man var blevet klog af skade ovenpå Skole- og Udflytningsreformerne, hvor man fra Christiansborg tog omfattende beslutninger hen over hovedet på de mange erfarne og vidende mennesker, der til dagligt "har fingrene på pulsen og i bolledejen"
    **Det er alt, alt for omkostningsfuldt både menneskeligt og økonomisk, når I hopper de grundige evalueringer og vurderinger over.**
    En enkelt tema- og konferencedag samt læsning af forskellige høringssvar er godt, men langt fra nok i et oplyst demokrati.
    ....
    Som mangeårig pårørende til en kronisk syg datter, kan jeg forsikre Jer for, at de dygtige personaler er dybt stressede grundet de omfattende nedsparinger, underbemandinger og en absolut dårligt fungerende digital Sundhedsplatform.
    **Det er ikke nok at stoppe omprioriteringsbidraget. Der er nemlig opstået et gabende hul.**
    .Vi har været nødt til under indlæggelser at være til stede i døgndrift for at hjælpe med den almindelige pleje og tjek af medicingivning. Vi har oplevet Sundhedsplatformens manglende sikkerhed, der betød svær fejlmedicinering, og vi har oplevet, at vores datter "bare" blev sendt hjem, så den fortravlede, praktiserende læge kunne tage over. En praktiserende læge og et apoteket, der "desværre" endnu ikke havde fået de rette informationer.
    Digitalisering kan bruges til meget godt, men ikke til personligt nærværende observationer, læge- og sygeplejemæssigt nærvær, observationer og behandling.
    Vi har iagttaget den midaldrende overlæge, der tog sig voldsomt sammen under samtalen med os for at give os tid,... Vedkommende løb efterfølgende alt, hvad hun kunne over parkeringspladsen for at komme rettidigt til en anden patient. Da fejlmedicineringen efter udskrivning blev kendt, blev vi på egen foranledning kaldt til ambulant konsultation. En konsultation kl. 18 om aftenen, Det viste sig, at vedkommende læge ellers havde fri og ansvarsfuldt havde kaldt os ind alligevel.
    **Er det de forhold, I tilbyder personale, patienter og pårørende?**
    ....
    Inde på Christiansborg kan I simpelthen ikke være bekendt, hvis i ikke først og fremmest sørger for, at det nødvendige personale er til stede på Jeres sygehusslotte. Vi patienter og pårørende skal og må ikke udsættes for i effektivitetens navn at bliver ekspresreturneret til kommunen, der ikke har det nødvendige beredskab og til en stresset praktiserende læge, der ikke har modtaget info.
    De nødvendige opnormeringerne skal og må være førsteprioritet, for ude i virkeligheden mangler der praktiserende læger, så dem kan i ikke hasteudskrive til.
    Ansvaret ligger på de ledende politikeres skuldre på Christiansborg. Det er der, de overordnede økonomiske prioriteringerforetages. Det er Jer på Christiansborg, der sidder på pengekassen.
    Se at få sat den rette motorstørrelse i den store, flotte bil.
    Alt andet er bragesnak.
    ....
    Jo. det er dyrt at bemande de mange nye og store sygehuse. Ingen af os ønsker at få brug for lægebistand, men vi håber alle, at hjælpen er der, hvis og når, vi får brug for det. Derfor har vi borgere stor forståelse for, at det koster skattekroner.
    Nedsættelse af spiritusafgiften og forhøjelse af tobaksafgiften er ærligt talt poppede forslag midt i alvorlige problemstillinger.
    Kom nu til biddet og koncentrer Jer om i et evaluerende arbejde at finde ud af, hvad der skal til for at de eksisterende fysiske rammer kan komme til at fungere mere hensigtsmæssig,.... så hjulene kan snurre hensigtsmæssigt.
    Det er vel dybest set det, det drejer sig om.



  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    ..At forestille sig.....

    ...at man fra Christiansborg ved en centralisering ledelsesmæssigt vil kunne overse og magte styringen af hele sundhedssektoren ved nedlæggelse af regionerne og "bare" lade de meget forskellige kommunerne tage skraldet,.... er dybt usagligt og useriøst.
    Kom nu til biddet, så I undgår uigennemtænkte reformforstoppelser.
    Find først og fremmest ud af, hvad der skal til for at de nuværende gode fysiske rammer kan komme til at fungere hensigtsmæssigt. Derefter vil yderligere faglige evalueringer kunne klarlægge, hvilke eventuelle omstruktureringer, der kan være formålstjenlige.

  • Anmeld

    Bodil Otto · Formand HK Kommunal

    Strukturbinge, nej tak

    De mange ansatte i sundhedsvæsenet mener ikke at endnu en strukturændring vil forbedre noget som helst, tværtimod vil det tage fokus fra de rigtige udfordringer. Samtlige faglige organisationer for de ansatte på sygehusene har sagt fra, lad os bruge ressourcerne på at hjælpe patienterne i stedet for de evige strukturændringer, og ingen med forstand på sygehusdrift tror på et statsligt styret sundhedsvæsen. Andre lande har prøvet uden held, og vi har dårlige erfaringer i Danmark med bl.a. skatteinddrivelse.