Kandidater: Prioriter livskvalitet i sundhedssystemet

Af Julie Meldgaard Petersen og Lise Desireé Andreasen
Syddansk Universitet

Sundhedsvæsenet står i disse år over for en række udfordringer, hvor optimal anvendelse af dyr medicin er en af dem. De stigende medicinudgifter på sygehusene presser budgetterne, hvorfor der særligt det seneste år har været politisk debat om, hvordan det danske sundhedsvæsen bør tackle denne økonomiske udfordring optimalt. En central problemstilling i denne debat er medicin, der kan forlænge livet kortvarigt for uhelbredeligt syge patienter, men som samtidigt er yderst bekostelig for sundhedsvæsenet. 

Som en løsning har regionerne nu vedtaget et medicinråd, der skal vurdere ibrugtagning af ny dyr medicin. Vurderingen baseres på merværdien af den nye medicin i forhold til nuværende behandlinger. Merværdien defineres af regionerne som den ekstra værdi, et lægemiddel tilbyder en patient i forhold til nuværende behandling med hensyn til livsforlængelse, bivirkninger og livskvalitet.

Det kan argumenteres, at en sådan vurdering bør tage udgangspunkt i befolkningens ønsker og præferencer for, hvilke sundhedsgevinster der giver størst merværdi. Dette ud fra en tankegang om at det offentlige sundhedsvæsen kan ses som en sundhedsforsikring, som vi alle betaler til og derfor også bør have indflydelse på, hvad indeholder.

Som input til denne debat har vi derfor spurgt danskerne om deres præferencer for forskellige nye typer forbedrende behandlinger. I prioritering af dyr medicin og opgørelse af merværdi ved en ny behandling til uhelbredeligt syge patienter bør et nyt medicinråd tage stilling til følgende:

1. Bør en livskvalitetsforbedring og levetidsforbedring betyde lige meget i opgørelsen af merværdi for nye behandlinger til uhelbredeligt syge patienter?
2. Bør forbedringer i uhelbredelige sygdomsforløb tildeles større merværdi end forbedringer i andre sygdomsforløb?

Undersøgelsen indikerer, at der bør tages et særligt hensyn til nye behandlinger, der kan forbedre livskvaliteten for uhelbredeligt syge patienter frem for nye behandlinger, der ’kun’ kan forlænge livet begrænset for disse patienter.

Julie Meldgaard Petersen og Lise Desireé Andreasen
Kandidater, Syddansk Universitet

Livskvalitet eller levetid: Hvad ville du vælge?
Vores analyse tager udgangspunkt i følgende scenarie. Forestil dig en uhelbredelig syg patient (det kunne potentielt være dig) med en resterende levetid på seks måneder og en nedsat livskvalitet. Patienten kan modtage én af to mulige behandlinger. Den ene behandling vil øge livskvaliteten i den resterende levetid, mens den anden vil forlænge den resterende levetid (men ved samme livskvalitet som i udgangssituationen) – se figuren nedenfor.

Hvilken behandling ville du vælge, hvis det var dig, der skulle vælge i et sådant dilemma? I vores studie, der er baseret på et repræsentativt udsnit af danskere, finder vi, at flest danskere vælger behandlingen, som forbedrer den uhelbredeligt syge patients livskvalitet.

Forestil dig yderligere, at behandlingerne i dilemmaet ændres, så valget nu står imellem to andre typer behandlinger til den uhelbredeligt syge patient. Den ene behandling kan nu kun stabilisere patientens (nedsatte) livskvalitet i den tilbageværende levetid, mens den anden behandling kan forlænge patientens liv, dog til en ringere livskvalitet grundet bivirkninger – se figuren nedenfor.

I dette valg foretrækker hele 9 ud af 10 danskere den første behandling, der stabiliserer patientens livskvalitet. Danskerne værdisætter således forbedring i livskvalitet højere i forhold til forlængelse af levetiden ved en uhelbredelig sygdom. Undersøgelsen understreger dermed, at livskvalitet er særligt afgørende for valget af behandling ved en uhelbredelig sygdom. Et relevant spørgsmål til det nye medicinråd er derfor, om vi i Danmark bør differentiere mellem livskvalitetsforbedringer og levetidsforlængelse ved vurdering af nye lægemidler til uhelbredelige sygdomsforløb? 

Større merværdi ved en forbedring for uhelbredeligt syge?
I England og Norge tages et særligt fordelingshensyn til uhelbredeligt syge patienter i prioriteringen af dyr medicin. Skulle dette princip overføres til det nye danske medicinråd, ville det betyde, at en forbedring i et uhelbredeligt sygdomsforløb skulle tildeles større merværdi frem for andre forbedringer til trods for, at det principielt er samme forbedring.

Vi finder dog i vores undersøgelse ved brug af lignende opstillede dilemmaer, at danskerne ikke foretrækker tildeling af større merværdi til nye behandlinger til uhelbredeligt syge patienter frem for midlertidigt syge patienter. Herved matcher danskernes præferencer ikke det særlige fordelingshensyn til uhelbredeligt syge patienter, som der anvendes i andre lande, og som også har været diskuteret som et særligt hensyn, der bør tages i prioritering af sundhedsydelser i Danmark. 

Prioritering i overensstemmelse med danskernes præferencer
Vores undersøgelse stiller samlet set spørgsmålstegn ved Medicinrådets opgørelse af merværdien, som en ny behandling skaber og skal vurderes ud fra. Undersøgelsen indikerer, at der bør tages et særligt hensyn til nye behandlinger, der kan forbedre livskvaliteten for uhelbredeligt syge patienter frem for nye behandlinger, der ’kun’ kan forlænge livet begrænset for disse patienter.

Yderligere bør medicinrådet holde for øje, at nye behandlinger til uhelbredeligt syge patienter ikke bør vægtes højere frem for andre behandlinger til ikke-uhelbredelige syge patienter på baggrund af befolkningens præferencer, som det ellers er tilfældet i andre lande, der prioriterer.