Kjeld Møller Pedersen: Her er de løse ender i regionernes behandlingsråd

Af Kjeld Møller Pedersen
Professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet

Danske Regioners forslag til behandlingsråd er gennemarbejdet og tydeligvis inspireret af erfaringerne fra Medicinrådet, men der er naturligvis nogle hår i suppen, som det er værd at se nærmere på.

Nogle af hårene er større end andre. Hovedsynspunkter nedenfor er, at der er udfordringer vedrørende, hvad der evalueres og valg af evalueringsmodel, samt uklarhed om størrelse af sekretariat og dermed analysekapacitet.

Håbet er, at rådet blandt andet medvirker til at dæmpe omkostningspresset på sundhedsvæsenet ved at sikre indførelse af omkostningseffektive teknologier og apparatur, men der må advares mod overdrevne forventninger om store effekter på udgiftsudviklingen.

Det er nu blevet stuerent at tale om et rimeligt forhold mellem omkostninger og effekt i forbindelse med prioritering i sundhedsvæsenet.

Kjeld Møller Pedersen
Professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet

Dels fordi analysekapaciteten tilsyneladende vil være begrænset, dels fordi behandlingsrådets beslutninger er rådgivende anbefalinger, og i modsætning til Medicinrådet bliver det svært at følge op på, om anbefalingerne bliver fulgt.

Både hospitalsledelser, regioner og virksomheder kan foreslå evaluering af en sundhedsteknologi til behandlingsrådet, dog med den mærkværdige begrænsning, at for virksomhederne gælder, at de skal kunne sandsynliggøre, at deres indstillede teknologi ikke medfører meromkostninger for sundhedsvæsenet eller giver mindre kvalitet.

Med virksomheder tænkes især utvivlsomt på virksomheder, der producerer hjælpemidler eller behandlingsredskaber – under ét på nudansk: medical devices. Jeg håber, at der er tale om en tankesmutter, fordi meget få teknologier er omkostningsneutrale.

Formulering skaber forundring
Forundringen stiger med denne formulering: "Størstedelen af rådets evalueringer vil fokusere på at evaluere markedsført udstyr, devices og sundhedsteknologier".

Hvad betyder "markedsført" specielt i forhold til "sundhedsteknologier", som oftest dækker over nye behandlinger eller behandlingsmetoder og markedsført af hvem? 

Som eksempel på en tænkt virksomhedsindstilling kan man tage en flash-glukosemåler, der kan måle blodsukker hos diabetikere ved at scanne en sensor uden på huden i stedet for at skulle prikke hul på fingeren flere gange dagligt, og behandlingsredskabet patienter med type 1-diabetes mere velreguleret blodsukker og mindsker dermed sandsynligheden for følgesygdomme som nyresvigt, øjensygdom eller hjerte-kar-problemer.

Det vil sandsynligvis give en meromkostning på nok over 100 millioner kroner sammenlignet med almindelige blodsukkermålinger gennem priktest. Skal man derfor udelukke producenten fra at få det evalueret og samtidig risikere, at det gradvist alligevel bliver indført i stedet for en klar anbefaling?

Hertil kommer spørgsmålet, om der er tale om et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab, hvilket blot sætter spørgsmålet om virksomhedsindstilling i endnu skarpere relief (se redegørelse og afgørelse vedrørende flashglukosemåler på www.ast.dk).

Bør behandling på Sjælland underkastes evaluering?
Antag nu i stedet, at en hospitalsledelse (eller mere realistisk: en afdelingsledelse) ønsker en ny behandling indført, for eksempel embolisering af prostata som et alternativ til de eksisterende behandlingstilbud for patienter med forstørret prostata – især den traditionelle kikkertoperation med udskrabning af prostata.

Med det nye indgreb kan læger via lysken komme ind i pulsårerne og blokere for blodforsyningen til prostata med "kugler," der består af kunstige mikropartikler på størrelse med sandkorn og er fremstillet af akryl og gelatine og får prostata til at skrumpe.

Her er det i givet fald tilsyneladende ikke et problem, at ibrugtagning kunne føre til meromkostninger i modsætning til flashglukosemåleren.

Ifølge Berlingske Tidende er der på et hospital i første omgang bevilget penge til at behandle 50 patienter om året, men på længere sigt er forventningen, at op imod 1.000 patienter på Sjælland vil kunne få gavn af behandlingen mod den meget udbredte lidelse.

Bør dette ikke også underkastes en evaluering, herunder de omkostningsmæssige konsekvenser?

Genovervej formulering om omkostninger
Med andre ord: Formuleringen vedrørende omkostninger, når det er virksomheder eller hospitaler, der ønsker en evaluering, bør absolut genovervejes, også i en erkendelse af, at klinikere løbende indføres nye behandlinger/behandlingsmetoder på sygehusene, der også burde vurderes ud fra kriteriet om et rimeligt forhold mellem behandlingsmæssig effekt og meromkostninger.

Der kunne i øvrigt være anledning til, at man tog Sundhedsstyrelsens 'Vejledning om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet' fra 1999 op til genovervejelse med oprettelse af behandlingsrådet, herunder om ibrugtagning og indførelse af nye behandlinger eller metoder som eksempelvis medicin bør systematiseres.

Det hedder i introduktionen, at "Sundhedsstyrelsen finder anledning til at redegøre for lovgivningens bestemmelser i relation til ibrugtagning af nye behandlinger," og det hedder, at efter Sundhedsstyrelsens opfattelse tilsiger god klinisk praksis, at de faglige overvejelser angående sådanne væsentlige og principielle ændringer i behandlingspraksis nedfældes i et beslutningsnotat, som opbevares i den kliniske enhed.