KL afviser kommunalt ”misbrug” af diagnoser

SYGDOM: KL mener ikke, at diagnoser i stigende grad ”misbruges” i den socialfaglige sagsbehandling, som direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm vurderer. Socialrådgiverne er dog delvist enige med Brostrøm. 

Foto: Colourbox
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Bliver sygdomsdiagnoser i stigende grad misbrugt til at afgøre de sager i den socialfaglige sagsbehandling, som Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, forleden gav udtryk for?

Styrelsesdirektør advarer mod stigende "misbrug" af diagnoser

”Nej”, mener man hos KL. Jo, det er bestemt et problem, mener man hos Danske Patienter, mens Socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau, delvist er enig i Søren Brostrøms vurdering. 

Dokumentation

Det sagde Søren Brostrøm blandt andet:
"Lægefaglige diagnoser sniger sig i stigende grad over i den socialfaglige sagsbehandling. For at kunne få en ydelse efter sociallovgivningen, så bliver der et stigende krav om, at diagnosticerede har bestemte diagnoser."

Søren Brostrøm mener, at diagnoser ideelt set primært skal være et redskab for lægerne til at udrede patienterne. Man skal ifølge ham være forsigtig med at bruge diagnoser i den konkrete sagsbehandling på socialområdet.   

”Det ikke er lovens ånd, fordi sociallovgivningen fokuserer på funktionsevnetab og rehabilitering af funktionsevne, men sådan bliver diagnoser i stigende grad misbrugt”, sagde Søren Brostrøm, der dog også understregede, at underdiagnostik og underbehandling er lige så stor en udfordring som overbehandling og overdiagnostik.


0:000:00