Klichesprog ikke længere nok efter terrorangreb

KLUMME: Hvilket sprog politikere og myndigheder anvender, har stor betydning for borgernes accept af og vilje til at betale til samfundet, påpeger Altingets udgiver med konkrete eksempler.

Sønderborg – anderledes fredelig sommer end i Barcelona. Byens tone over for ældre medborgere er forbilledlig, mener Altingets udgiver.
Sønderborg – anderledes fredelig sommer end i Barcelona. Byens tone over for ældre medborgere er forbilledlig, mener Altingets udgiver.Foto: Altinget.dk
Rasmus Nielsen

HVORDAN POLITIKERE OG myndigheder udtrykker sig over for borgerne, har stor betydning for opbakningen til folkestyret.

Lad os se på det i dag i anledning af en trist og mere lys sag.

Efter det seneste terronattentat i Barcelona udsendte statsministeren igen de ord, vi kan fremsige i søvne:

"Angrebet fylder mig med sorg. Det er fortvivlende og meningsløst. Men sammen skal vi bekæmpe mørket – lyset vil vinde."

Efterhånden virker sådanne ord, som også de øvrige partiledere står i kø for at markere sig med, nærmest modsat. Hvad betyder det, at Mette Frederiksen (S) nu igen maner til "sammenhold"? "Vi skal stå sammen," siger udenrigsministeren på direkte tv. Det giver ingen mening. Det samme og samme siges igen og igen, og alligevel sker det. Befolkningerne bliver jo påvirket af det og frygter mere og mere for lastbiler, Europas åbne, ydre grænser og den ekstreme islam iblandt os.

Politikernes gentagne ord om at bekæmpe mørket og stå sammen i livslyst – den virker ganske enkelt ikke mere. Det virker hult. Klichefyldt. Som når terroristen forudsigeligt råber Allah-u-Akbar, før han dræber vores med-europæere. Hver befolkning, hver person tænker, at vores folkevalgte ikke kan stille noget op. Man må tage sine egne forholdsregler, for så vidt man kan. Lade sine holdninger til religionsfrihed og indvandring justere.

Politikerne og deres kommunikationsfolk må overveje, hvordan de ved de kommende terrorangreb i Europa kan formulere sig på nye måder, så deres troværdighed bevares i befolkningens øjne. Så borgernes tillid til myndigheder og stat bevares.

Præcist hvordan er svært at analysere. Men det kunne være advarende ord om, at fremtidige terrorangreb vil få repressalier. 

HELDIGVIS HENVENDER POLITIKERE og myndigheder sig også til os borgere i andre og mere konstruktive anledninger. De tre hyppigste kontakter mellem myndigheder og borger er vel 1) skat, 2) byggesager og 3) sundhed.

1) Skat har forbedret sin kommunikation betydeligt de seneste år. Man taler ikke længere ned til borgerne, betalerne. Man kommunikerer i rimelig øjenhøjde. Bortset fra SMS-formuleringen "SKAT har sendt dig en ny digital post. Log på og læs den på Borger.dk eller e-Boks.dk."

Hvorfor i alverden skriver man ikke, hvad det drejer sig om: Din årsopgørelse er klar. Din overskydende skat for 2016 er overført til dig eller lignende. Og et ønske mere kunne være, at Skat en gang imellem sagde: – Tak for pengene. Bare sendte en lille nydelig kvittering for ulejligheden.

2) Kommunernes byggesagskontorer har stadig et ringere omdømme. Forskelligt fra kommune til kommune. Men generelt tales der ned til de initiativrige danskere, der vil forbedre den danske bygningsmasse. Det er altså ikke pr. definition mistænkeligt at ville bygge en carport, en større terrasse eller en tilbygning, generationer vil få glæde af. Bidrage til beskæftigelse, vækst og værdier. Kommunernes kontorer for byggetilladelser har fortsat meget at forbedre. Vær venligere, vær mere sprogligt imødekommende. Og så ikke et ord om sagsbehandlingstiden.

3) Endelig er der sundheden, først og sidst nok det samlet set vigtigste bindeled mellem myndighederne og deres borgere. Lad mig slutte med et rigtig livsbekræftende eksempel på human, ydmyg og imødekommende henvendelse fra kommune til borger. Vi skal til Sønderborg – grænselandsbyen med den smukke nye havnefront over for nationens stolthed Dybbøl. 

Kommunens sundhedscenter, der naturligvis ligger på selveste Grundtvigs Allé, henvender sig til alle, der fylder 80 år (se brevet nedenfor). Det er et venligt tilbud om en samtale, der kan øge trivslen og forebygge sygdom. Individuel i sin tone – med stor respekt for den ældre medborger. Det er ganske enkelt. Men det virker. Man må få lyst til at få besøg af en ældrevejleder til sådan en times vejledende forebyggelsessamtale. Det er da bare om at tage imod. Et-eller-andet på vejlederens palet vil sikkert kunne sætte lidt mere livsfarve på hver enkelt.

NÅR VORES POLITIKERE og myndigheder henvender sig til os i et sprog som i Sønderborg, styrker det lysten til at være med i samfundslivet. Til at betale noget skat. Så skinner lyset. Igen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00