Kostekspert: Ernæringsmærker ubrugelige

NYHED: Indsatsen for ernæringsmærker er skønne spildte kræfter, siger kostekspert. Mærkerne har ingen virkning.
Det er i orden at spise et stykke kage en gang imellem. Men det kan man bare ikke finde ud af ved at kigge på ernæringsmærkerne, siger kostekspert.
Det er i orden at spise et stykke kage en gang imellem. Men det kan man bare ikke finde ud af ved at kigge på ernæringsmærkerne, siger kostekspert.
Niels Th. Dahl

Folk mangler seriøst viden om, hvordan man ernærer sig selv. De er simpelthen analfabeter i munden.

Birgitte Escherich
Direktør i Kostkompagniet

Debatten for eller imod ernæringsmærker på de danske fødevarer har raset med uformindsket styrke i de sidste i hvert fald tre år - og der er fortsat store uenigheder om, hvorvidt de skal være obligatoriske, hvordan de skal se ud, og om de skal på alle varer eller kun de sunde.

Men måske har debatten ikke den store betydning for forbrugerne. Nu siger kostekspert og direktør i Kostkompagniet Birgitte Escherich nemlig, at de mange forskellige foreslåede ernæringsmærker ikke kan bruges til noget, i hvert fald ikke uden en langt bedre grundlæggende viden om ernæring hos forbrugerne.

"Vi kan ikke bruge alle de mærker til noget. Det er ærgerligt at bruge en masse millioner kroner på noget, der ikke har en virkning, frem for en mere langsigtet strategi," siger Birgitte Escherich.

0:000:00