Kræftens Bekæmpelse til Folketinget: Drop berøringsangsten og tag forebyggelse seriøst

Knap 40 danskere får hver dag kræft, der skyldes livsstil eller miljø. Sådan lød en af overskrifterne i medierne i starten af februar.

For første gang viser danske tal det, som vi godt ved fra talrige undersøgelser – at alt for mange får kræft som følge af blandt andet tobak, sol, overvægt, alkohol.

At vi for første gang har danske data, der underbygger viden og forskning fra udlandet, er en glimrende anledning til at reflektere over, hvorfor pokker der hvert år er 14.000 borgere i Danmark, der får en kræftdiagnose, som kunne have været undgået. Oveni kommer alle de, der rammes af hjerte-kar-sygdom, diabetes, KOL eller andre livsstilssygdomme.

Det er, som om vi er blevet blinde over for det enorme tal. Som om vi har opgivet og tænker: "Nå ja, sådan er det bare". Men vil vi acceptere de samme konsekvenser, hvis det drejer sig om trafikulykker, en fødevare eller anden sygdom? Næppe.

Plasticlegetøj og tatoveringsfarve bliver forbudt på grund af mistanke om sundhedsrisiko. Sådan skal det også være. Men hvorfor er vi så rummelige over for veldokumenterede risici, der skyldes vores livsstil?

Ambitionerne skal være højere

Problemet med forebyggelse er, at ingen rigtig tager ansvar.

For hvis ansvar er det, når vi ryger, drikker, solbader eller æder os til en livsstilssygdom? Skal vi ikke bare selv tage os sammen og spise lidt sundere og få motioneret lidt mere?

Hvorfor er vi så rummelige overfor veldokumenterede risici, der skyldes vores livsstil?

Mette Lolk Hanak
Forebyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse

Nej. Når så mange tilfælde af sygdom og død skyldes vores adfærd, er det ikke længere den enkeltes problem, men et samfundsproblem. Derfor er vi nødt til at snakke om vores fælles ansvar.

Vi kan ikke oplyse, rådgive og anbefale os ud af sundhedsproblemerne og uligheden i sundhed. Vi mangler en national vision og sammenhængende strategi for folkesundheden.

Et næsten samlet Folketing er blevet enige om en ambitiøs og bindende klimalov. Klimaloven fastsætter klare og forpligtende mål, der er gjort til dansk lov, så den til enhver tid siddende regering skal arbejde for at opfylde målene. Danmark skal tage lederskab, hæve ambitionerne og inspirere hele verden, når det gælder grøn omstilling.

Tænk, hvis danske politikere tog lederskab, hævede ambitionerne og inspirerede hele verden, når det gjaldt folkesundheden.

Hvis vi fik klare mål for vores ønsker for sundheden og arbejdede benhårdt for at nå dem. Hvis forebyggelsesområdet ikke bare var præget af puljer og nålestiksoperationer, men af en systematisk, bred og forpligtende politik, som sikrer, at alle sektorer trækker på samme hammel og bidrager til at løfte folkesundheden.

Berøringsangst over for sundhedsfremmende incitamenter

Hverken jeg eller en sundhedsminister kan bestemme, hvor meget der bliver røget, spist og drukket.

Men vi kan dæleme gøre det nemmere at leve sundt og sværere at ødelægge sit helbred. Det kan vi, hvis vi tør bruge de mest effektive redskaber i skuret, nemlig lovgivning og afgifter.

I Danmark er det ikke populært at lovgive om vores sundhedsadfærd. Sjovt nok er der på mange andre områder konsensus om at økonomiske incitamenter og lovgivning er helt nødvendige. Men når det handler om at fremme sundhed og forebygge sygdom, er der en udpræget berøringsangst.

En ansvarlig og empatisk socialpolitik er ikke at holde prisen på smøger og usunde fødevarer nede

Mette Lolk Hanak
Forebyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse

Man kan spørge sig selv, om det er en menneskerettighed, at børn og unge under 18 år kan gå i solariet og købe alkohol døgnet rundt.

Og at sodavand nogle gange er billigere en vand. Vi bliver nødt til at se på pris, markedsføring og tilgængelighed og ikke kun appellere til den enkeltes viljestyrke, hvis vi vil rykke folkesundheden.

Rygning er skyld i omkring halvdelen af de livsstilsrelaterede kræftdiagnoser. Hvert fjerde dødsfald i Danmark skyldes tobak. Hvis vi kunne få færre til at ryge, ville meget være vundet.

Heldigvis er der sket meget de sidste år. Tobakken er blevet dyrere, skjult i butikkerne, og skolerne har fået røgfri skoletid.

Men en målsætning og en strategi som på klimaområdet er der ikke tale om. Der er eksempelvis ikke sat tal på, hvor langt andelen af danskerne, der ryger, skal ned og hvornår. Og så er det svært at vide, om det, som vi gør, er godt nok. Det samme gælder de andre forebyggelsesområder.

Ulighed i sundhed er den største pukkel

En af de største sundhedsudfordringer, som vi står med, er ulighed i sundhed. Dem med lav indkomst og kort uddannelse har statistisk set også dårligere helbred og dør tidligere. En ikke uvæsentlig grund til det er, at de lever mindre sundt, og det går ofte i arv fra forældre til børn.

Vi ved, at oplysningskampagner virker blandt ressourcestærke. Strukturel forebyggelse derimod påvirker os allesammen og især grupper med færre ressourcer.

Derfor skal vi ikke være så bange for at tage regler og rammer i brug. Jamen, er det ikke synd, hvis cigaretterne og øllerne bliver dyrere? Nej, det er ikke synd.

Det er synd, at nogle i samfund skal have et dårligere helbred og dø tidligere end andre. En ansvarlig og empatisk socialpolitik er ikke at holde prisen på smøger og usunde fødevarer nede.

Jeg og Kræftens Bekæmpelse har et brændende ønske om, at regeringen og Folketinget hæver ambitionerne og tager lederskab for folkesundheden i de kommende udspil på sundhedsområdet.