Debat

Kronikerne kommer

DEBAT: Hvilken tidshorisont taler vi om, når vi taler om mest mulig sundhed for pengene? Dette spørgsmål stiller Country Manager Henriette Dræbye Rosenquist fra lægemiddelvirksomheden Pfizer i debatten.
"Vi skal hele tiden spørge os selv, hvor vi får mest mulig sundhed for pengene, når der skal investeres i sundhed," skriver Henriette Dræbye Rosenquist i debatten.
"Vi skal hele tiden spørge os selv, hvor vi får mest mulig sundhed for pengene, når der skal investeres i sundhed," skriver Henriette Dræbye Rosenquist i debatten.
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forebyggelse er vigtig, men resultaterne ses som bekendt ikke fra dag 1. Derfor er det væsentligt, at vi tænker på forebyggelse som en investering i sundhed og derfor også anerkender den længere tidshorisont for et ”afkast” af investeringen.

Af Henriette Dræbye Rosenquist
Country manager for Pfizer

Af Henriette Dræbye Rosenquist
Country manager for Pfizer

"Kronikerne kommer" kan lyde som titlen på en dårlig B-film. Det er dog ikke tilfældet.

Det er en konstatering af, at befolkningens aldersmæssige sammensætning ændrer sig betydeligt i de kommende år, hvor der bliver langt flere borgere over 65 år. Derfor kan vi også forvente, at der vil blive flere borgere med kronisk(e) sygdom(me).

Det er en udfordring for vores samfund og sundhedsvæsen, som kræver viden og forslag til løsninger fra såvel den offentlige som den private sektor.

Fakta

En række aktører debatterer sundhedsområdet i løbet af foråret. 

Deltag i debatten og send dit indlæg til [email protected]

Der bliver allerede gjort meget i staten, regionerne, almen praksis og kommunerne for at tilpasse sundhedsvæsenet til at løfte denne store opgave. Men der er fortsat brug for at kigge på, hvor og hvordan opgaverne løses bedst, på at inddrage nye løsningsmodeller for at nedbryde kendte barrierer for sammenhængende forebyggelse og behandling for patienter med kronisk sygdom og på den tidshorisont, hvormed vi går til opgaven.

Vi skal hele tiden spørge os selv, hvor vi får mest mulig sundhed for pengene, når der skal investeres i sundhed. Derfor må vi også finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan målrette indsatsen til grupper af borgere, som er i særlig risiko for at udvikle kroniske sygdomme.

Pengene skal følge udviklingen
Den løbende udvikling i vores viden og teknologiske formåen betyder, at vi vil få stadig flere muligheder for at opspore risikofaktorer til en stadig billigere pris. Det rejser spørgsmålet om, hvordan opgaven med at opspore risikofaktorer organiseres mest effektivt.

Denne udvikling i vores viden og teknologiske formåen giver mig ligeledes anledning til at spørge, hvordan foretager vi så de klogeste investeringer indenfor forebyggelse og behandling, og hvor længe skal vi for eksempel vente på at gennemføre nogle initiativer, som giver lidt flere omkostninger i de første 2-4 år, men som har en meget positiv effekt på borgernes sundhedstilstand om 5-10 år?

Der er også behov for, at vi udfordrer det nuværende meget snævre fokus på medicinprisen alene. Vi bør også begynde at inddrage andre samfundsøkonomiske perspektiver i vurderingen af, hvordan vi får mest mulig sundhed for pengene. Sat på spidsen: Hvis nu en ”ny” medicinsk behandling medfører færre indlæggelsesdage og hurtigere genoptræning sammenlignet med at fortsætte med den hidtidige ”billige” medicinske behandling med flere dage på hospitalet og langsommere genoptræning?

Jeg mener ikke, at man kan medicinere sig ud af alting. Forebyggende behandling må nødvendigvis gå hånd i hånd med livsstilsændringer, som kan støttes på forskellige måder.

OPP er vejen frem
For mig at se er en af vejene til at løfte opgaven med kroniske sygdomme øget brug af offentlig-privat samarbejde. Et af de gode eksempler er her den af Sundhedsministeriet nyligt offentliggjorte Partnerskabspulje. Men offentlig-privat samarbejde bør ikke kun forbeholdes tidsbegrænsede puljer eller indretningen af nye hospitalsstuer.

Der er behov for flere muligheder for et bredere offentligt-privat samarbejde, hvor vi også ønsker at byde ind med løsningsforslag.

Endelig er det væsentligt, at vi inddrager hovedpersonen - borgeren/patienten med kronisk sygdom. Inddragelse af patient (og pårørende) er afgørende for succesfuld forebyggelse og behandling. Også på dette område er der mange positive takter, men patienter med kronisk sygdom og få ressourcer har ofte behov for ekstra hjælp for at blive bedre til at håndtere deres sygdom.

Forebyggelse er vigtig, men resultaterne ses som bekendt ikke fra dag 1. Derfor er det væsentligt, at vi tænker på forebyggelse som en investering i sundhed og derfor også anerkender den længere tidshorisont for et ”afkast” af investeringen.

 

Læs Henriette Dræbye Rosenquists første indlæg her

 

Læs også Gitte Handbergs indlæg om kronikere


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00