Debat

LA-kandidat: Produktivitetskravet kan opfyldes ved at tænke smartere

DEBAT: Med en række smarte ændringer og tiltag kan landets sygehuse opfylde produktivitetskravet på to procent, uden at personalet behøver at løbe hurtigere, skriver Marianne Mørk Mathiesen, folketingskandidat for Liberal Alliance og læge.

GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Marianne Mørk Mathiesen (LA)
Folketingskandidat for Liberal Alliance og læge

I 2003 vedtog man politisk et krav om to procents årlig effektivisering på landets sygehuse. Ved hjælp af pointsystemet DRG blev alle patientkontakter værdisat i kroner og øre. Hospitalerne honoreres med forskellige beløb for forskellige operationer og undersøgelser. Derved skabte man en måleenhed for effektiviseringen. Det er effektiviseringen/hospitalets omsætning, der skal øges to procent årligt.

Personalet på landets sygehuse siger nu fra over for denne effektivisering. De kan ikke løbe hurtigere, og dette er fuldt forståeligt. "At løbe hurtigere" er i principielt heller ikke nødvendigt. Der skal bare tænkes smartere, og her bør vi politikere hjælpe til.

Giv mulighed for udeblivelsesbøder
Alene i Region Syddanmark er der årligt i alt 100.000 udeblivelser fra operationer, ambulante kontroller og undersøgelser. Disse udeblivelser giver ikke DRG-point, men belaster dog systemet med indledende arbejdsgange, såsom indkaldelser og genindkaldelser.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

I min ungdom pakkede jeg pindeis på Premier isfabrik. Maskiner puttede pindeisen i pose, hvorefter vi fabriksarbejdere lagde dem i kasser. Vores produktivitet blev målt på de antal kasser, der blev pakket. Sommetider var der ikke ispinde i poserne, og sommetider var ispinden ikke kommet i pose. Disse tomme poser og nøgne ispinde kasserede vi. Men det tog lige så lang tid som at lægge de rigtigt pakkede isposer i kasserne. Vi lavede derved arbejde, som ikke blev registreret i produktiviteten.

Det samme gør sig gældende for hospitalsansatte, når patienterne udebliver. Hvis patientudeblivelser blev minimeret, så vil produktionen stige, uden at nogen skal løbe hurtigere. Politikerne bør give hospitalspersonalet en hjælpende hånd og tillade indførelse af udeblivelsesbøder, hvorved udeblivelser formentlig vil falde drastisk.

"At løbe hurtigere" er i principielt heller ikke nødvendigt. Der skal bare tænkes smartere, og her bør vi politikere hjælpe til.

Marianne Mørk Mathiesen (LA)
Folketingskandidat og læge

Brug telefonen
I provinsen er der store afstande for borgerne ind til universitetshospitalerne og de kommende supersygehuse. Ofte må borgerne køre langt for at komme til efterkontroller og blodprøvesvar. Dette kunne i mange tilfælde gøres nemmere for borgeren ved et simpelt telefonopkald, evt. FaceTime. DRG-taksten for en telefonsamtale er 130 kroner. Hvis denne takst blev sat op, vil det animere lægerne til at bruge telefonen noget hyppigere.

Telefonkonsultationen er nemmere for lægen og i særdeleshed også meget nemmere for patienten. Patienterne er kede af al den kørselstid, og for ældre mennesker kan det virke uoverskueligt, hvorfor de melder helt fra. Udover en minimering af besværet ved fremmødekonsultationer,  kunne samfundet også spare store beløb i kørselspenge.

Mindre besvær og færre sygedage
Hver gang en praktiserende læge eller vagtlæge ønsker at indlægge en akut patient, laver og sender indlæggelseslægen en elektronisk henvisning til sygehuset med beskrivelse af patientens symptomer og tegn på sygdom.

Lægen ringer også ind til hospitalets visiterende sygeplejerske og beretter om det, som også står i indlæggelsespapirerne. Man kunne blot nøjes med at sende den elektroniske henvisning og frigive visitationssygeplejersken til andre opgaver.

Da jeg var ung sygehuslæge, var det lægen, der modtog alle disse opkald om akutte indlæggelser. Dengang foreslog jeg, at opgaven blev overgivet til en sekretær. Men det var dengang helt uhørt, og mit forslag blev betragtet som imbecilt. Med fare for lignende beskyldninger foreslår jeg nu, at den telefoniske kontakt helt fjernes.

Sygefraværet for regionsansatte lå i 2015 på 11,7 dage per år. Det vil sige, at hver ansat i gennemsnit næsten har en sygedag om måneden. Hvis sygefraværet blev nedbragt, skulle de "raske" ikke løbe så stærkt som i dag. Ifølge Dansk Sygeplejeråd er 30 procent af  sygeplejerskernes registreringsarbejde overflødigt. Det er da lige til at blive syg af!

Vi trænger til et massivt opgør med new public management. Hvis man tager ansvar og selvstændig tænkning fra mennesker, så fjernes arbejdsglæden.

Jeg er selv læge, men det er mange år siden, jeg arbejdede på et hospital. For en person, der står udenfor, er det svært at få ideer til effektivisering. I sidste uge var jeg til møde med nogle af regionens overlæger og speciallæger. En overlæge mente, at han nok havde flere produktionsfremmende forslag i ærmet.

Lad os nu komme i gang – til alles bedste.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00