LA-regionsrådsmedlem: Torben Mogensen giver arrogant anmeldelse af Jes Olesens nye bog

Af Jacob Rosenberg (LA)
Professor, overlæge, folketingskandidat og medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden

Torben Mogensens arrogante anmeldelse af Jes Olesens bog "Det syge væsen" lyser af en virkelighedsfjern opfattelse af tingenes tilstand.

Jeg læste bogen med stor interesse, fordi vi i det danske sygehusvæsen netop er nået til punkt, hvor der skal drastiske midler til at få tingene ændret.

Vi er skruet ned i en umulig situation, som låser det kliniske miljø fast i utålelige krav til dokumentation og umulige it-systemer (på Sjælland).

Og den eneste mulige løsning er efter min bedste overbevisning at ryste posen på ny ved at gennemføre en markant omstrukturering (læs: nedlæg regionerne). 

For meget administrativt personale
Den centrale administration er vokset til en enorm størrelse.

Man har lov til at være uenig i enkelte detaljer i løsningsforslagene, men det går altså ikke at affeje det som gammelmandssnak.

Jacob Rosenberg
Professor, overlæge, folketingskandidat og medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden

Der skal selvfølgelig være administrative medarbejdere, men når der bliver for mange, så udfylder de deres arbejdsdag med nye tiltag og projekter, som i første omgang kan se fornuftige ud, da de pakkes ind i ord som "kvalitet".

Det har imidlertid meget store konsekvenser for personalet på gulvet. 

Et monstrøst eksempel på dette var akkreditering af sygehusene. En helt igennem misforstået skrivebords-beslutning taget af velmenende administratorer.

Man kan næppe forestille sig, hvilket cirkus dette satte i gang med afbrænding af tusinder og atter tusinder af arbejdstimer, som kunne være brugt på patienterne i stedet. Vi gik dengang i klinikken og rystede på hovedet. Det var i den grad kejserens nye klæder. 

Akkreditering på sygehusene blev heldigvis afskaffet igen, men kører nu i almen praksis og privathospitalerne. Ja, tiden skal jo gå med noget.

Ikke gammelt vin på gamle flasker
Jeg synes, at Jes Olesens bog er et forfriskende indspark i debatten fra en erfaren kliniker, som netop kan berette om forandringerne set over tid. Dette har meget stor værdi og i stedet for at kalde det gammel vin på gammel flaske, så burde man hellere læse det med interesse og respekt for forfatterens store indsigt.

Man har lov til at være uenig i enkelte detaljer i løsningsforslagene, men det går altså ikke at affeje det som gammelmandssnak.

Jes Olesen påpeger i bogen en lang række problemer i vores sygehusvæsen og giver samtidig et katalog af løsningsforslag. Han går hårdt til Sundhedsplatformen og mange andre tosserier i den nuværende sygehusdrift.

Hvis man skal uddrage essensen i bogen, er det nok en påpegning af, at fokus er gledet væk fra kerneopgaven, som er at den syge borger får stillet den rigtige diagnose og får den bedst mulige behandling.

Fokus synes i for høj grad nu at være opfyldelse af diverse mål, fokus på utallige (og hele tiden nye) kvalitetsprojekter og en urimelig voldsom dokumentationsopgave, som trækker sygeplejersker og læger væk fra patienterne og hen til computeren.

Han påpeger, at der i vores nuværende struktur er alt for mange ansatte, som ikke beskæftiger sig med de patient-nære opgaver. Han har således et pragtfuldt kapitel om, hvordan vi bør skære alle funktioner/personer væk, som ikke har direkte betydning for patienterne:

”Mads Eg Damgård startede som uldkræmmer, men endte med at opbygge det store tæppefirma Egetæpper. I moden alder trak han sig tilbage, men efter nogle år gik firmaet dårligt, og den gamle måtte igen tage roret. Han gik rundt i hele virksomheden og spurgte hver enkelt medarbejder: "Hwa lawer do?" Alle, der ikke havde nær tilknytning til produktion eller salg af tæpper blev fyret. Kort tid senere gik virksomheden fint.”

Tankevækkende.

Flyt penge tilbage til kerneydelsen
Sygehusene skriger konstant på flere penge til lønninger, ny teknologi og ikke mindst stigende medicinpriser.

Dette er velbegrundet, da behandlings-krav og -muligheder stiger hele tiden, og patienterne bliver ældre og mere komplekse med flere samtidige sygdomme. Måske kunne man flytte midler fra mindre vigtige opgaver og tilbage til kerneydelsen.

Jeg kan klart anbefale alle beslutningstagere i systemet at læse Jes Olesens bog. Man kan selvfølgelig være uenig i forskellige detaljer, men den giver et sikkert overblik over udviklingen i sygehusvæsenet gennem de sidste mange år, og det er oplagt, at der er plads til forbedring.

Det er, som om vi er endt i en blindgyde, hvor det administrative arbejde har bredt sig fra det administrative personale (som er vokset eksplosivt) og helt ud til det kliniske personale. Og det er altså ikke til patienternes fordel.