Læge: Urealistisk at flytte flere opgaver ud i presset almen praksis

DEBAT: Hvis de praktiserende læger skal have endnu flere sundhedsopgaver end i dag, stiger risikoen for fejl. Arbejdspresset i almen praksis er i forvejen for højt, skriver læge Daniel Sindhøj.

Af Daniel Sindhøj
Alment praktiserende læge

"Det, der ikke er svært, skal være nært".

Ordene stammer fra en tidligere statsminister i forbindelse med udflytning af flere sundhedsopgaver til det nære sundhedsvæsen i form af kommunerne og de praktiserende læger.

Hvis det da så bare kun var de ikke-svære tilfælde, vi så.

Fredag bød på endnu en hård dag i vores praksis. Af de mest komplicerede sager måtte jeg tage mig af en nyligt udskreven patient. Psykiaterne og neurologerne havde haft lange diskussioner og mente hver især ikke, at patienten hørte til hos dem.

Jeg er enig i, at han havner mellem to stole. Resultatet er dog, at jeg tidligt fredag eftermiddag har en frustreret hjemmesygeplejerske i røret, som ikke kan komme i kontakt med patienten og derfor ikke kan komme ind og dosere hans livsvigtige medicin.

Den efterfølgende halve time må herefter gå med adskillige telefonopkald for at prøve at finde en eller anden ad hoc-løsning, som kan gå lige weekenden over. Min kollega måtte ligeledes bruge over en halv time på telefonopkald for at få indlagt en anden patient med en hastigt progredierende sygdom, fordi der ligeledes var overlap mellem to specialer.

Ikke en atypisk dag
Alt imens vi tager os af disse patienter, har jeg i går set omkring 28 patienter i min konsultation, foretaget et sygebesøg på et af områdets plejehjem, haft adskillige diverse telefonopkald med patienter, pårørende og personale på plejehjem, kontrolleret blodprøver, besvaret mails fra patienter og plejepersonale samt besvaret attester til kommune og forsikringsselskaber.

Set tilbage er jeg ærligt talt overrasket over, at jeg trods alt endte med at være hjemme fra arbejde klokken 16.45 og endte med højst at være ti minutter forsinket undervejs. Det skræmmende er dog, at det slet ikke var en så atypisk dag.

"Det, der ikke er svært, skal være nært". De ord runger stadig i mit hoved, selvom det efterhånden er noget tid siden, de blev sagt. Vi tager os af forkølelse og hoste, forstuvede ankler, ondt i ryggen, hovedpine og forhøjet blodtryk.

Jeg tænker, at tankerne, der ligger bag den udtalelse, er, at det er relativt simple ting, som folk henvender sig til deres alment praktiserende læge med. Sådan kan det sikkert også se ud for den raske, ressourcestærke, veluddannede politiker, som sjældent har behov for at opsøge sin læge. Indimellem er tingene dog ikke altid, som det umiddelbart ser ud.

Blandt de almindelige symptomer gemmer der sig nogle gange alvorlige sygdomme, som vi forsøger at fange. Derudover er vi også en aktiv part i udredning og behandling af kræft, sukkersyge, hjertesygdom, demens, psykisk sygdom, lungesygdom og meget andet. Jeg skal gerne indrømme, at jeg absolut ikke altid mener, at tingene er ligetil og ukomplicerede.

Udflytning af sundhedsopgaver
Flere sundhedsopgaver skal flyttes ud til kommunerne og den alment praktiserende læge. Jeg forstår sagtens argumentet med, at hvis flere sundhedsopgaver kan rykkes nær borgerne, så bliver det lettere for mange. Selvom jeg gerne tager mig af de ting, jeg kan klare, så må jeg personligt også mene, at aktuelt er elastikken strakt til bristepunktet.

Vi er aktuelt i en landsdækkende historisk stor mangel på alment praktiserende læger. Mange mennesker står helt uden en praktiserende læge. Derfor virker det specielt paradoksalt at snakke om udflytning af arbejdsopgaver i den nuværende situation. Elastikken er strakt, men trods dét er jeg da åben for flere sundhedsrelevante opgaver.

Aktuelt er min tid dog også bare fyldt op med ting, som jeg ikke nødvendigvis mener retteligt hører til på mit bord. Jeg får henvendelser fra patienter, hvor arbejdsgiver kræver lægeerklæring på, at de har ligget syge med feber i tre dage. Jeg får henvendelser fra patienter med tandbylder, fordi de nødigt vil til tandlæge, da det koster penge.

Jeg ser patienter, der bliver sendt afsted med en håndskrevet seddel af velmenende socialrådgivere, der mener, at patienten bør få foretaget lige netop dén eller dén undersøgelse. Uagtet, at patienten allerede har været igennem omfattende udredningsforløb. Alle disse henvendelser tager tid. Og de tager tid fra de syge patienter, som jeg kan gøre noget reelt behandlingsmæssigt for.

Risiko for flere fejl
I og med at elastikken er strakt, så stiger risikoen for, at jeg som læge laver en fejl. Og den vil stige eksponentielt, hvis vi får pålagt flere sundhedsopgaver. Vi lever dog også med en nulfejlskultur, og med de seneste klapjagter som Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget, så lurer der i baghovedet ofte en "hvad nu hvis"-tanke.

Aktuelt har jeg da også en klagesag kørende. En sag, som jeg ikke mener, der på nogen måde er hold i, men den vurdering ligger hos andre og er uden for min indflydelse. Og afgørelsen er uden mulighed for anke fra min side.

Jeg ligger dog ikke søvnløs over den klagesag, for lige netop dér mener jeg ikke, at der er sket en fejl fra min side. Men jeg har lavet fejl i andre tilfælde. Og jeg har sandsynligvis lavet flere fejl, end jeg er vidende om.

Heldigvis har jeg med langt de fleste patienter haft en rigtig god dialog med dem bagefter. Fejl er en del af at lave noget, men jeg sparker mig selv bagi, hver gang jeg har overset en sygdom. Jeg ved, at folks liv bliver påvirket af mine beslutninger på både godt og ondt. Jeg bilder mig selv ind, at det langt de fleste gange er på det gode.

"Det, der ikke er svært, skal være nært". For at være helt ærlig, så blev jeg dengang ret stødt over udtalelsen. Den støder mig stadig. Det er en forgrovet, forsimplet og stødende udtalelse om det arbejde, jeg laver. Jeg knokler hver dag på arbejdet. Udtalelsen antyder nærmest, at vi lige så godt kunne sætte en abe til at lave mit arbejde.

De svageste og mest syge bliver ramt
Dette skriv har ligget i mine tanker længe. I går var dråben til at få det skrevet. Jeg skriver ikke for at rette kritik af det sundhedspersonale, som er involveret i de sager, jeg har nævnt. Tværtimod. Jeg ved, at de velsagtens også er svært pressede af deres store arbejdsbyrde og gerne vil gøre deres arbejde bedst muligt. Jeg har også forsøgt så vidt muligt at gøre patienterne så ugenkendelige som muligt. Nogle ting er dog bare vigtige at få beskrevet.

Jeg skriver opslaget primært af to årsager. Første årsag er den knugende fornemmelse, jeg har i maven, de nætter med afbrudt søvn, de glemte aftaler, hovedpinen og det manglende overskud. Jeg elsker mit arbejde, men stress slider.

Den anden årsag er patienterne. Sundhedssystemet er blevet langsomt nedbrudt af talrige spareøvelser og omprioriteringer. Jo mere kontrol og effektivisering, der kan laves, desto bedre, har mantraet nærmest runget de sidste 20 år. Elastikken er på bristepunktet og de, der bliver ramt, er de svageste og mest syge patienter. De, der ikke har ressourcerne til at råbe op. De, der havner mellem to stole.

Det er årsagerne til, at jeg vågnede klokken seks lørdag morgen med tankerne kværnende rundt i hovedet. Det er grunden til, at jeg stod op for at udfærdige dette skriv over de følgende tre timer.

Invitation til politikerne
Hvis forholdene fortsætter, som de står nu, tror jeg desværre også, at en del af de nuværende for få alment praktiserende læger ender med at brænde ud og må stoppe længe før tid.  

Jeg håber, disse tanker og frustrationer fra en alment praktiserende læge bliver taget imod i den ånd, det er tænkt.

Dette skriv skal samtidig ses som et åbent brev og en invitation til de sundhedspolitikere, der skulle være interesserede i en dialog eller et besøg for, at de med egne øjne kan se, hvad der foregår i en almen lægepraksis. En praksis, hvor vi både tager os af det, der er svært, og det, der er ikke-svært.

Forrige artikel K om alkoholudspil: Vi skal begrænse unges forbrug af hård spiritus K om alkoholudspil: Vi skal begrænse unges forbrug af hård spiritus Næste artikel Fagfolk: Bryggeriforeningen bygger påstande på tynd, bryggeribetalt videnskab Fagfolk: Bryggeriforeningen bygger påstande på tynd, bryggeribetalt videnskab
  • Anmeld

    anne mette jørgensen · folkepensionist

    enig. Overbevisninger er en større trussel mod sandheden end løgnenr

    Jeg har netop bugt lang tid på en kommetar, men åbenbart blev den ikke sendt.
    Hvad er fem + to.
    Uanset om jeg skrev 7 i tal eller bogstaver, så sagde systemet. du skal skrive tal. Som skrevet , så gjort. Så fik jeg beskeden igen og igen og til sidst så det ud som om det lykkedes?
    Kan i finde kommentaren?