Lægeforeningen: Glædeligt farvel til produktivitetskravet, men stop nu med ny styring

DEBAT: Den nye økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner giver regionerne et økonomisk løft på en milliard kroner. Men de penge står langt fra mål med det reelle behov, skriver Andreas Rudkjøbing fra Lægeforeningen.

Af Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen

Produktivitetskravet er nu dødt og borte. Det har været til skade i en del år efterhånden, så det var mere end glædeligt, at der blev taget afsked med det, da Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, og finansminister Kristian Jensen (V) skrev under på en ny aftale om regionernes økonomi for 2019.

Men desværre lever produktivitetskravets ånd videre i den nye aftale. Nu hedder det i stedet ”nærhedsfinansiering” og ”teknologibidrag”.

Det er en kendt sag, at vi i Lægeforeningen er principielle modstandere af nye økonomiske styringsmodeller i sundhedsvæsenet. Der er mere end nok af disse i forvejen i form af rammestyring, budgetlov, puljer, øremærkede puljer, produktivitetsopgørelser og DRG.

Ergo er både nærhedsfinansieringen og teknologibidraget mest af alt Finansministeriets kop te.

Intet galt med intentionen
Formålet med ”nærhedsfinansiering” er at skabe et økonomisk incitament til, at flere patienter kan få behandling og pleje tæt på hjemmet. Der er ikke noget galt med intentionen.

Hvis man som patient kan behandles tæt på sine kendte omgivelser, skal man naturligvis det. Det er bare vigtigt at slå fast, at det kun skal ske, hvis det faglige niveau er højt nok, og der er kapacitet til patienten. Det at koble økonomiske incitamenter til kliniske beslutninger er at sætte systemet over patienten.

Det er også værd at bemærke, at man i mange kommuner ikke har de nære tilbud, som gør, at sygehusene kan sende patienterne videre. Der mangler desværre både kapacitet og kompetencer mange steder, og det kan ingen være tjent med.

Endnu har vi dog til gode at få at vide, hvordan regionerne konkret vil føre den nye nærhedsfinansiering ud i livet på afdelingerne. Dermed er der stadig en spinkel mulighed for, at vi kan blive positivt overraskede af det nye tiltag, men intet tyder på det.

Sælger skindet, før bjørnen er skudt
Og så er der ”teknologibidraget”.

Tanken bag er, at indførslen af ny teknologi automatisk betyder, at man sparer penge. Det passer sikkert godt ind i et regneark, men i den kliniske virkelighed holder det ikke vand.

Man kan forbedre arbejdsgange herfra og til evigheden med ny teknologi, men det koster altså penge at investere i, og der vil altid være en indkøringsfase.

Man skal ikke lede ret længe, før man kan finde nylige eksempler fra sundhedsvæsenet, hvor ny teknologi ikke just har levet op til forventningerne. Gevinstrealisering i utide på baggrund af ny teknologi er blot en moderne udgave af at sælge skindet, før bjørnen er skudt.

Sundhedsvæsnet er stadig under pres
Den nye økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner giver dog regionerne et økonomisk løft på en milliard kroner. Det er mere, end vi har oplevet de seneste år, som har været meget magre.

Men de penge står langt fra mål med det reelle behov. Arbejdstilsynet har desværre meget at se til på nogle af landets hospitaler, mange afdelinger kæmper med overbelægning, og it-systemer stjæler tid fra patienterne.

Det er alt sammen tegn på et sundhedsvæsen under pres, og det vil kun tage til i de kommende år.

Der vil komme flere ældre og nye behandlingsmuligheder, og borgerne vil have helt berettigede forventninger om, at sundhedsvæsenet udvikler sig på samme niveau som resten af samfundet. For hvorfor skal vores sundhedsvæsen døje med smalhals og deraf følgende pres i disse år med højkonjunktur?

Hvis befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet skal imødekommes, er det nødvendigt med løft, som er markant større end det, der ligger i den nye økonomiaftale.

Regeringen er simpelthen nødt til at tænke flere ressourcer ind i den sundhedsreform, som de vil præsentere til efteråret.

Forrige artikel Scleroseforeningen: Medicinrådet har vendt sig mod egne principper Scleroseforeningen: Medicinrådet har vendt sig mod egne principper Næste artikel VIVE: Sundhedsvæsenet skal producere mindre, ikke mere VIVE: Sundhedsvæsenet skal producere mindre, ikke mere