Lægeforeningen: Regeringen skal afsætte mindst samme beløb til sundhedsreform som Løkke

Regeringen taler ofte om behovet for nærhed, når vi hører om dens planer for udviklingen af sundhedsvæsenet. Senest har vi hørt om de såkaldte ‘nærhospitaler’, som der er mellem 10 og 20 på vej af.

Men faktum er, at vi i skrivende stund ikke ved, hvad betegnelsen ’nærhospitaler’ præcis dækker over, og hvilke opgaver regeringen forventer, at de skal løse. På baggrund af, hvad vi hidtil har hørt, er de ikke, hvad vi normalt forstår ved hospitaler.

Når vi får præsenteret modellen, vil vi fra lægeside være meget opmærksomme på, om nærhed er prioriteret over kvalitet. Ikke forstået således at vi i Lægeforeningen er imod nærhed. Tværtimod. Alt hvad der kan klares på kvalificeret vis nær borgerens hjem og vante omgivelser, skal naturligvis ske dér. Det giver god mening at kunne få den nødvendige hjælp i et specialiseret sundhedshus tæt på fremfor at skulle rejse langt for at få samme tilbud, hvis kvaliteten er i orden.

Løsninger bør have udgangspunkt i sundhedspolitik

Men alle borgere, også de mest sårbare og de, der bor i tyndt befolkede områder, skal også kunne tilbydes specialiseret lægehjælp og udredning, når de har brug for det, og et nærhospital vil ikke kunne være svar på alle patientens behov.

Der er for få speciallæger, for få sygeplejersker, og for få social- og sundhedsassistenter, men der er også brug for, at de enkelte faggruppers kompetencer bruges til det, de gør bedst. 

Camilla Rathcke
Formand, Lægeforeningen

På den baggrund vil vi gerne i dialog med regeringen og resten af Folketinget om, hvad et nærhospital eller sundhedstilbud meningsfuldt kan tilbyde til gavn for patienterne, og mit håb er, at det kan ske i en form, hvor nært ikke en-til-en sidestilles med noget godt. For det flugter ikke med de faktiske forhold, og det bør være med udgangspunkt i sundhedspolitik – ikke land-by-problematikker – at de holdbare løsninger findes.

Lige nu står vi overfor kolossale udfordringer i sundhedsvæsenet. En af dem er det store pres, som sygehusene er under. Dagligt beskriver medierne, hvordan vi mangler både sengepladser og medarbejdere: Speciallæger, sygeplejersker, social- og sundhedsassister med flere. Der bliver løbet rigtig stærkt. Det kan gå i en periode. Men det kan ikke blive ved, og det er der desværre udsigt til nu.

For i de kommende år får vi flere ældre patienter. Det er dejligt, at borgerne lever længere. Ingen tvivl om det. Men det kræver også, at sundhedsvæsenet er der for dem og kan tilbyde dem de nødvendige behandlinger plus naturligvis pleje og omsorg.

For få hænder og for stor forskel i sundhedstilbud

Derfor har vi brug for svar fra regeringen på, hvordan man på forsvarlig vis kan flytte nogle af opgaverne fra sygehusene til almen praksis, speciallægepraksis og kommuner. Og hvordan vi samtidig sikrer, at vi holder kvaliteten i de sundhedsopgaver, der ikke længere skal varetages på sygehusene.

Det er en meget svær opgave, som kræver et tæt samarbejde på tværs, men også, at der bliver taget effektivt hånd om, at vi mangler sundhedsprofessionelle.

Der er for få speciallæger, for få sygeplejersker, og for få social- og sundhedsassistenter, men der er også brug for, at de enkelte faggruppers kompetencer bruges til det, de gør bedst, og at eksempelvis lægesekretærer, farmakonomer, diætister og andre kollegers vigtige kunnen tænkes ind. Og at hænder og hoveder ikke prioriteres til det, som teknologi kan gøre lige så godt.
 
Samtidig er de sundhedstilbud, som kommunerne tilbyder borgerne, gode nogle steder, men ikke alle, og det går ikke. Man skal kunne regne med, at kvaliteten er i orden alle steder i sundhedsvæsenet.

Man kan blive ret overvældet over opgavernes omfang, og det er ingen tvivl om, at politikerne skal tage nogle vanskelige beslutninger nu og i de kommende år.

Camilla Rathcke
Formand, Lægeforeningen

Det haster med løsninger

Man kan blive ret overvældet over opgavernes omfang, og det er ingen tvivl om, at politikerne skal tage nogle vanskelige beslutninger nu og i de kommende år. Vi har en klar forventning om, at regeringen i en kommende sundhedsreform tager fat i dem, og at den vil prioritere et fagligt stærkt indhold og en lige så stærk økonomi.
 
Derfor foreslår vi, at regeringen afsætter mindst samme beløb, som VLAK-regeringen i 2019 afsatte til sin planlagte reform. Og selvom 8,5 milliarder kroner kan lyde af meget, så er de nødvendige for at sikre, at udfordringerne på sundhedsområdet bliver omsat til de nødvendige løsninger.

Samtidig foreslår vi, at regeringen nedsætter et hurtigt arbejdende ekspertudvalg, der skal udmønte pengene, så vi får sikret nærhed af høj kvalitet – og får gjort det klogt, så der er samspil med de øvrige tilbud i den enkelte region.

Det haster. Vi har brug for rigtige løsninger på dybt alvorlige problemer, som kun bliver større, hvis ikke der handles nu.