Lægeforeningen: Vi holder øje med, at løfterne bliver til virkelighed

DEBAT: I julemåneden er sindet jo stemt mildt – også i Lægeforeningen. Vi vælger at have tillid til, at løfterne fra valget holdes, men vi vil i den kommende valgperiode også holde skarpt øje med, at tingene bliver til noget, skriver Andreas Rudkjøbing.

Af Andreas Rudkjøbing
Formand for Lægeforeningen

Nu er de allerallersidste konstitueringer faldet på plads efter valget til kommuner og regioner.

Slut med underholdende indslag i medierne om utraditionelle alliancer og hektisk kamp om de rigtige poster og start på en ny politisk periode.

Det er opløftende, at et politisk flertal i Region Hovedstaden for første gang siden 2014 udtrykker vilje til at få løst de problemer, som det giver, at 1813-modellen ikke har den nødvendige bemanding af speciallæger i almen medicin. I konstitueringsaftalen står, at man ønsker at ”få løst den nuværende faglige uenighed om organiseringen af akuttelefonen 1813”.

Forhåbentlig er etablering af en tværpolitisk forhandlingsgruppe det første skridt imod en løsning og et farvel til en akutordning, som har været en fejl fra starten.

Også meldingen fra politikere i Region Sjælland om at undersøge overdødeligheden i regionen som følge af hjertestop er værd at bide mærke i. Region Sjælland har siden 2011 været uden lægebiler, og det er oplagt at overveje, om ikke det er på tide at indføre dem igen.

Efteruddannelsen i regionerne
Vi er også glade for, at fire ud af fem regionsråd har aftalt at prioritere psykiatrien. Det er vigtigt i sig selv og et rigtigt signal om, at politikerne anerkender behovet for forbedringer for psykisk syge. Formuleringerne er forskellige fra region til region. For os er det vigtigt, at der bliver tale om ambitiøse og fagligt funderede indsatser.

Et markant emne i valgkampen og tiden efter har været lægers adgang til relevant efteruddannelse.

Flere regioner har haft fokus på, at der kan opstå habilitetsproblemer, når læger, som rådgiver Medicinrådet, er på faglige kongresser betalt af lægemiddelvirksomheder. Det er positivt, at regionerne har tilkendegivet vilje til i højere grad at finansiere efteruddannelse. Også fordi det har sat projektørlys på, at det generelt kniber gevaldigt, når det gælder lægers mulighed for tilstrækkelig og systematisk efteruddannelse.

Bagsiden er, at efteruddannelsen med stor sandsynlighed koster mere, end regionerne er klar til at investere. Vi ser frem til, at de fem regioner finder et fælles fodslag i denne sag, som sikrer læger den nødvendige ajourføring af ny viden og dermed høj kvalitet i den behandling, som tilbydes patienterne.

Mere samfinansiering
Ser man lidt længere frem, står en stor udfordring for både regioner og kommuner og blinker.

Evnen til at samarbejde bliver helt afgørende for, om vi får sammenhængende patientforløb og stærke tilbud tæt på borgerne. Forhåbentlig realiseres de i kommende sundhedsaftaler. Det kræver, at både kommuner og regioner er klar til at rokke ved veletablerede revirer. Et sted at starte er eksempelvis at samfinansiere flere tilbud til patienter i eller tæt på hjemmet.

I julemåneden er sindet jo stemt mildt. Det gælder også i Lægeforeningen. Vi vælger at have tillid til, at løfter holdes, og forbedringer føres ud i livet. Men julen varer som bekendt ikke evigt, og vi vil også i den kommende valgperiode holde skarpt øje med, at tingene bliver til noget.

Til gengæld kan I ude i de nye regionsråd regne med, at Lægeforeningen vil være en konstruktiv medspiller i arbejdet med at løse de ofte vanskelige opgaver, som I står over for.

Forrige artikel Debat: Tvangsindsamling af borger-DNA er et overgreb på retsprincipperne Debat: Tvangsindsamling af borger-DNA er et overgreb på retsprincipperne Næste artikel Psykiatrisk Selskab til de nyvalgte: Hav øjnene rettet mod sektorovergangene Psykiatrisk Selskab til de nyvalgte: Hav øjnene rettet mod sektorovergangene