Lægeformand om valgkamp på sundhedsområdet: "Det er jo ikke ligegyldigt, hvad de foreslår"

INTERVIEW: Ambitiøse udspil og udmeldinger på sundhedsområdet risikerer at fjerne fokus fra mere jordnære problemer. Det mener Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, der samtidig advarer mod at tvinge læger ud at arbejde i almen praksis.

Fredag har Socialdemokratiet indkaldt til pressemøde for at præsentere et samlet udspil på sundhedsområdet.

Det kommer i kølvandet på en sommer, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) stort set ikke har vist sig offentligt uden at tale om sundhed. Regeringen har lanceret det ene udspil med fokus på sundhedsområdet efter det andet - fra afbureaukratisering til psykiatriudspil og en åbningstale, der tog hul på den omfattende reform, der kommer på den anden side af efterårsferien. 

Iagttagere vurderer, at der er gået valgkamp i sundhed. Og det må jo være en drømmesituation for sundhedsvæsenets aktører - eller hvad? Både og, ifølge Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing. 

- Der er noget, der tyder på, at I får let ved at fange politikernes opmærksomhed i dette valgår. Det er I vel glade for?
”Jeg er selvfølgelig glad for, at politikerne er interesserede i sundhed. Men det er jo ikke ligegyldigt, hvad de foreslår.”

- Hvad ville du ønske, at de foreslog? 
”Jeg håber, vi kan få drejet fokus væk fra strukturer, som har fyldt meget, og over på nogle af de konkrete, meget påtrængende problemer, som for eksempel overbelægning, sygeplejerskemangel og lægedækning.”

1000 sygeplejersker
- Så må du være glad for Socialdemokratiets forslag om at ansætte 1000 sygeplejersker?
”Det er i hvert fald et godt bllede på, at S ønsker at øge udgifterne i sundhedsvæsenet med cirka en halv milliard, og at de har blik for, at bemandingen er udfordret. På den enkelte afdeling kan det så være, at man i højere grad mangler sosu-assistenter eller lægesekretærer, så det er selvfølgelig en lidt firkantet udmelding. Jeg synes, man skal lade det være op til den enkelte afdeling at finde ud af, hvor ressourcerne skal bruges. Men jeg vil godt kvittere for det, for det er det, vi efterspørger – at der er fokus på bemandingen.”

- Hvordan forholder I jer i den forbindelse til, at sygeplejersker er en begrænset ressource?
”Det er rigtigt, at behovet for at ruste sundhedsvæsenet ikke kun ligger på hospitalerne. Og der er stor efterspørgsel efter sygeplejersker, også i almen praksis og kommunerne. Så jeg er ikke sikker på, at der kan findes 1000 ledige sygeplejersker til sygehusene.”

Tvang er ikke vejen frem
- For nu at tage et af regeringens mere konkrete udspil, psykiatrihandlingsplanen. Hvad mener I om den?
”Vi har et brændende ønske om, at man får løftet investeringerne i psykiatrien, og lige nu har vi en bekymring for, at regeringen med psykiatrihandlingsplanen har vinget den af på to-do-listen. For i virkeligheden synes jeg ikke, man har løst opgaven med det forslag, der foreligger, for de fleste af pengene er jo satspuljemidler.”

- Hvad skal politikerne fokusere på at styrke - sygehusene eller det nære sundhedsområde?
”Historisk set over årtier er hovedparten af nye ressourcer tilfaldet hospitalsområdet. Det er blandt andet det forhold, der gjorde, at vi for nogle år siden var med til at sætte det nære sundhedsvæsen på dagsordenen. Skal man have det bedste ud af satsningen på specialiserede sygehuse, er vi nemlig dybt afhængige af, at almen praksis og kommunerne fungerer. Men det er ikke et spørgsmål om enten-eller. Både sygehuse og det nære sundhedsvæsen har brug for ressourcer.”

- Hvad siger I til Socialdemokratiets forslag om at tvinge unge læger til at arbejde et halvt år i almen praksis?
”Vejen frem er ikke tvang. Yngre læger skal i forvejen i almen praksis et halvt år i deres KBU. Forslaget lægger ikke op til at øge den uddannelsesmæssige gevinst og det er yderst tvivlsomt, om det løser nogen problemer. Det er ikke en god løsning for patienterne, hvis unge læger, som brænder for andre specialer, skal sidde – måske alene -  i en praksis, hvor man ikke har kunnet tiltrække en praktiserende læge.”

Vækstrater på under 1 procent
- Regeringen gør opmærksom på, at der er blevet ansat en del flere læger på sygehusene. Det er vel positivt?
”Vi er glade for, at der er kommet flere læger, men når vi kigger på de budgetår, den nuværende regering har haft ansvar for, så er der kun kommet de her fire famøse ekstra medarbejdere." (Lægeforeningen har regnet sig frem til, at der, hvis man tæller alle sundhedsfaglige personalegrupper på sygehusene med, i de seneste to år kun er ansat fire ekstra medarbejdere, red.)

- Sundhedsvæsenet sluger en meget stor del af pengene i hele samfundet, og det ser ud til, at politikerne står i kø for at komme området endnu mere i møde. Hvorfor er I ikke tilfredse?
”Det kan lyde af meget, når vi taler om budgetter i sundhedsvæsenet. Men efter finanskrisen har vi haft vækstrater på under 1 procent, og det er langt mindre end udviklingen i efterspørgslen. Hvis vi ikke kommer tilbage til noget, som minder om 00’ernes vækstrater, vil patienterne opleve en gradvis forringelse. Økonomien er ikke vokset i takt med behovet.” 

- Hvorfor stiger behovet?
"På grund af demografi og stigende udgifter til medicin. Antallet af ældre, som har behov for mere behandling og mere pleje, er stærkt stigende i de næste mange år, og samtidig bliver der udviklet nye, dyre behandlinger."

Forrige artikel Regeringen har dobbelt så mange penge til sundhedsreform Regeringen har dobbelt så mange penge til sundhedsreform Næste artikel S vil flytte børneundersøgelse fra almen praksis til sundhedsplejersken S vil flytte børneundersøgelse fra almen praksis til sundhedsplejersken