Lægeformand stopper før tid

NAVNE: Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, vælger et år før tid at træde tilbage som formand. Det sker som følge af sygdom i familien.

Mads Koch Hansen har været formand for Lægeforeningen siden 2010.
Mads Koch Hansen har været formand for Lægeforeningen siden 2010.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Efter fem år på posten melder Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, nu, at han stopper som formand. Det sker, et år før hans valgperiode udløber.

”Det har ikke været en nem beslutning, og den er taget efter nogen tids overvejelse. Men på grund af sygdom i familien er det nødvendigt for mig at prioritere min tid anderledes,” siger Mads Koch Hansen i en pressemeddelelse.

Mads Koch Hansen har været formand for Lægeforeningen siden 2010. Ved siden af formandskabet er han overlæge ved Hospitalsenheden Horsens. Han er uddannet speciallæge i anæstesi og var Danmarks yngste, da han fik overlægestillingen. Han fortsætter i denne stilling.

Den ny formand for Lægeforeningen vælges på foreningens repræsentantskabsmøde i København 24. og 25. april. Indtil valget af den nye formand fortsætter Mads Koch Hansen på posten.

Både blandt medlemmerne i Lægeforeningen, men også blandt de andre aktører på sundhedsområdet har Mads Koch Hansen været relativt populær. Han har været anerkendt som en saglig debattør og forhandler. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Koch Hansen

Bestyrelsesformand Det Nationale Sorgcenter, seniorrådgiver, Rud Pedersen,
speciallæge i anæstesiologi

0:000:00