Lægelig direktør: Sygehusene skal tættere på borgerne

DEBAT: Vi skal ikke være bange for mindre sygehuse, hvis vi til gengæld kan komme ud til borgerne med mobile sundhedsressourcer, skriver Mads Koch Hansen, lægelig direktør på Sygehus Lillebælt.

Af Mads Koch Hansen
Lægelig direktør, Sygehus Lillebælt

Overalt i sundhedsvæsenet taler man for øjeblikket om ’populationsansvar’, og hvordan vi mon løser det – os der går rundt med ansvaret. Det handler i bund og grund om, hvordan vi på sygehusene fremover bedst kan løfte opgaven med at sikre borgernes sundhed sammen med vores gode samarbejdspartnere i kommunerne og hos de praktiserende læger.

Svaret på spørgsmålet er efter min bedste overbevisning, at vi bliver nødt til at defragmentere sundhedsvæsenet, som vi kender det i dag.

Hvis vi skal lykkes med at sikre – og øge – borgernes sundhed, er vi nødt til at gentænke de gængse konstruktioner og gå ind og gøre op med den centraliseringstendens, der har hersket de senere år. 

Når vi skal løse de udfordringer, vi står overfor, bør vi i fremtiden i langt højere grad lade ydelserne – også de specialiserede sygehusydelser - komme tættere på borgerne.

Mennesker, der er blevet syge, skal have hjælp med det, der betyder noget for dem, og de skal have det, så de ikke skal ligge og køre 50 eller 100 kilometer, hver gang de har behov for hjælp.

Jeg tror, at vi fremover som sygehus vil komme til at levere en del af vores specialiserede ydelser i eksempelvis de kommunale sundhedshuse eller i nye mini-ambulatorier rundt omkring i nærområderne. 

Sygehuse skal være mobile
Som sygehus kan vi bidrage til opgaveløsningen med eksempelvis hurtig diagnosticering og igangsætning af behandling, håndtering af akut sygdom eller ekspertviden og rådgivning til vores kolleger i kommuner og praksis.

På Sygehus Lillebælt er vi allerede godt i gang. Dels har vi oprettet en særlig enhed dedikeret til at sikre overblik og kontinuitet i det tværgående samarbejde: ’Enhed for tværsektorielt samarbejde’, og så har vi igangsat en række konkrete initiativer.

Vi har eksempelvis et udekørende geriatriteam med stuegang i hjemmet, vi har opfølgning på patienter med hoftefraktur og screening for komplikationer, inden det bliver behandlingskrævende, og til januar starter vi op med et udekørende røntgenteam, der tager rundt til plejehjem og bosteder, så svækkede og belastede borgere ikke behøver tage på sygehuset for at blive røntgenfotograferet.

Det samme gælder vores team, der står for opfyldning af Baclofen-pumper hjemme hos svært handicappede patienter. Sidstnævnte er en patientgruppe, der ellers typisk skulle bruge urimeligt mange kræfter og en hel dag for at komme på sygehuset for at få ordnet noget, der reelt kun tager 20 minutter.

Det giver meget bedre mening for den patientgruppe, at vi som sygehus kommer til dem – og bonussen er, at det set i et samfundsøkonomisk perspektiv også er langt mere rentabelt.

Pointen med det hele er, at vi skal bruge de ressourcer, vi allerede har, bedst muligt, så flest mulige borgere får mest mulig sundhed for pengene. Det handler om øget generel sundhed hos borgerne, højere patientoplevet kvalitet og lavere omkostninger per indbygger.

Vi skal samtænke sundhedsressourcer
Jeg tror ikke, at vi skal starte med store omstruktureringer og omorganiseringer som eksempelvis sammenlægning af regioner og kommuner. Det er ikke der, vi er.

Men hvis vi sammentænker alle de ressourcer, vi som sygehuse, kommuner og praktiserende læger har tilsammen, er der efter min mening masser af muligheder for at give borgerne et godt sundhedsvæsen og hjælpe dem med både sygdom og forebyggelse.

Tilsammen har vi faktisk rigtig mange ressourcer til rådighed, og jeg er overbevist om, at vi ved at gentænke sundhedsvæsenet godt kan løse opgaven endnu bedre.

Nogle gange er det sådan, at vi kan løse en opgave godt på sygehuset, men vi kunne måske få det tidobbelte for de samme penge, hvis det i stedet foregik i kommunen, eller det femdobbelte, hvis det foregik hos egen læge. Så måske skulle vi tage at kigge på de løsninger i stedet for, at sygehusene skal blive større. 

Hånden på hjertet, så er jeg ikke spor skræmt af tanken om, at sygehusene måske bliver lidt mindre de kommende år, fordi opgaverne rykker ud, og ressourcerne rykker med.

Vi skal selvfølgelig stadig stå klar til at løse vores del af opgaven – men det handler først og fremmest om patienterne og om at gøre det på en måde, så vi får mest mulig sundhed for pengene.

Forrige artikel Sundhedsstyrelsen svarer på kritik: Unges mentale trivsel er en sag med nuancer Sundhedsstyrelsen svarer på kritik: Unges mentale trivsel er en sag med nuancer Næste artikel LA: Bureaukratiet suger ilten ud af sygehusvæsenet LA: Bureaukratiet suger ilten ud af sygehusvæsenet
Sundhedsministeriets departementschef går på pension

Sundhedsministeriets departementschef går på pension

NAVNE: Regeringen siger farvel til endnu en nøglespiller i kampen mod corona-virus. Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, går på pension. ”Det har intet med corona eller mink at gøre,” siger han til Altinget.