Lif: Tag bivirkningsovervågning alvorligt

Af Ida Sofie Jensen 
Koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen

Evidens – det vil sige klinisk dokumenteret effekt og sikkerhed – er det, der adskiller moderne lægemidler fra ammestueråd og såkaldt alternativ medicin – og samtidig det, der adskiller lægevidenskab fra gammeldags kvaksalveri.

Fordi der bare er forskel på at tro og på at vide. Også selv om tro kan flytte bjerge, og effekten af placebo er umiskendelig.

Her på randen af det postfaktuelle samfund hører jeg til blandt dem, der tror på, at evidens trods alt er kommet for at blive. Vi skal vide så meget som muligt, inden vi tilbyder ny medicin til patienterne. Men den videnskabelige tilgang i de kliniske studier kan ikke stå alene, når det kommer til at dokumentere, at effekten overstiger bivirkningerne på den lange bane.

Det kan kun den praktiske brug, og derfor er vores lægemiddelovervågningssystem relevant og vigtigt.

Patientsikkerhed og bivirkningsindberetninger
Men fordi fremtiden bliver mere digitaliseret, vil vi måske se et mere nuanceret godkendelsessystem for os – et godkendelsessystem, der stiller endnu højere krav til den efterfølgende bivirkningsovervågning og de opfølgende studier, der allerede udføres i dag.

Et nyt, hurtigere og stærkere godkendelsessystem, der giver patienterne hurtigere adgang til ny medicin, sikrer, at medicinen bliver brugt optimalt og øger patientsikkerheden.

Ida Sofie Jensen 
Koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen

Muligheden for at behandle store mængder data betyder, at vi får en langt bedre og samtidig hurtigere indsigt i, hvordan et nyt lægemiddel virker, hvad effekten er på forskellige patientgrupper og hvilke bivirkninger, de oplever. Her vil den efterfølgende bivirkningsovervågning fortsat spille en vigtig rolle.

Dokumentationen af et lægemiddels effekt stopper nemlig ikke ved godkendelsen. Der ér forskel på de resultater, man kan fremvise i et klinisk studie, og det man oplever, når medicin bliver taget i brug ude i virkeligheden.

Systematisk opsamling af patienternes reaktion på allerede godkendte lægemidler kan give os afgørende ny viden. Patientsikkerheden er altså afhængig af de bivirkningsindberetninger, der kommer fra patienter og deres læger.

Alle har et ansvar i indberetningssystemet
På kort sigt er der brug for, at de regioner, der halter bagefter, lærer af de regioner, der har rutinerne på plads. Dertil skal både sundhedsprofessionelle og borgere informeres om deres ansvar og rolle i indberetningssystemet.

På langt sigt vil dette forhåbentlig bidrage til et nyt, hurtigere og stærkere godkendelsessystem, der giver patienterne hurtigere adgang til ny medicin, sikrer, at medicinen bliver brugt optimalt og øger patientsikkerheden. Men det kræver, at vi alle tager bivirkningsovervågningen alvorligt.