Læger og patienter: Ny digital strategi er ambitiøs og rigtig

DIGITALISERING: Regeringens, KL's og Danske Regioners nye strategi for digital sundhed er både omfattende og ambitiøs, lyder det fra læger og patienter. Dog er strategien for ukonkret, når det kommer til at sikre patienternes data, mener de praktiserende læger i PLO.

Foto: Colourbox
Lise-Lotte Skjoldan

Et flot og ambitiøst udspil, der viser, at digitalisering i det danske sundhedsvæsen virkelig tages alvorligt.

Sådan lyder reaktionen fra læger og patienter til de 27 konkrete initiativer i en ny digital strategi for sundhedsvæsenet, som regeringen i samarbejde med Danske Regioner og KL har offentliggjort mandag.

Den nye strategi, som kommer som en opfølgning på sundhedsminister Ellen Trane Nørbys (V) udspil om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fra december, dækker i alt fem indsatsområder. Især fokuseres der på apps og digitale løsninger, der giver patienter en nemmere indgang til sundhedsvæsenet, men også en bedre it-infrastruktur, hvilket skal sikre bedre patientforløb på tværs af regioner, kommuner og almen praksis.

0:000:00