Læger og patienter roser sundhedsaftale

Regeringen fik finansieret sit sundhedsudspil til fem milliarder kroner over de næste fire år. Enhedslisten og SF fik oven i fingeraftryk for 1,5 milliarder kroner på sundhedsområdet i samme periode. Det er status efter at regeringen, Enhedslisten og SF har indgået en delaftale på sundhedsområdet i finanslovsforhandlingerne for 2015. I alt er der nu afsat 6,5 milliarder kroner til sundhedsområdet over de næste fire år.

LÆS: OVERBLIK OVER SUNDHEDAFTALEN FOR FINANSLOV 2015

"Med den her aftale kan vi realisere den mest ambitiøse plan for Danmarks sundhedsvæsen i mange år. Vi sætter 6,5 milliarder kroner af for blandt andet at sikre, at kræftsyge og patienter med diabetes, KOL og andre kroniske sygdomme kan få en god og effektiv behandling," siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S) om aftalen.

Sundhedsministeren er dog ikke alene med glæden over aftalen. Både Lægeforeningen og Danske Patienter er ude med ros.  

Hos Lægeforeningen er man positiv overfor regeringens sundhedsudspil, jo før jo bedre, som blev lanceret i august måned.

Ros fra Lægeforeningen
Et udspil, hvor hovedparten af et fireårigt løft på i alt fem milliarder kroner gik til kræft, forbedret kronikerbehandling, kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet, og penge til nye og større lægepraksis. 

Men formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, mener, at den endelige aftale med Enhedslisten og SF har sikret ekstra penge til de rigtige områder.

"Det er positivt, at der er afsat yderligere midler, og at det i sidste øjeblik er lykkedes at tilgodese en række grupper, som ikke er omfattet af sundhedsplanen," siger Mads Koch Hansen.

Lægeforeningen roser blandt andet, at kronikere fremover ikke skal søge om at få ekstra tilskud til deres medicinudgifter. I 2013 var der godt 32.000 personer, som var berettiget til tilskuddet, men som ikke fik det. Fremover får de tilskuddet automatisk, når de køber medicinen.

Formand: Brug kun penge på tiltag, der virker
Lægeforeningen roser også, at regeringen og forligspartierne afsætter ekstra penge til forebyggelse. Blandt andet er der afsat 249 millioner kroner til forebyggelse i kommunerne primært rettet mod livsstil faktorerne: Kost, rygning, alkohol og motion.

"Det er et vigtigt område, og forhåbentlig går pengene til veldokumenterede indsatser, som har effekt på den voksende ulighed i sundhed," siger Mads Koch Hansen.

Det største enkeltbeløb i SF og Enhedslistens fingeraftryk går med 725 millioner kroner til at forbedre indsatsen overfor de ældre medicinske patienter. Herunder den meget omtalte overbelægning, som finder sted på en del af de medicinske afdelinger.

Både Danske Patienter og Lægeforeningen kritiserede regeringens sundhedsudspil fra august for ikke at tage fat på at bekæmpe problemerne med overbelægning på de medicinske afdelinger.

Danske Patienters formand, Lars Engberg, vurderer, at man med sommerens psykiatriforlig, regeringens eget sundhedsudspil, og nu sundhedsaftalen generelt, har løftet de områder, der trængte mest.

”Vi har selv efterlyst, at man fik forbedret forholdene for de ældre medicinske patienter. I forhold til overbelægningen må det dog siges, at være symbolsk, når man starter ud med kun 50 millioner ekstra i 2015. Men hvis udgangspunktet var nul ekstra kroner, så vil vi ikke klage,” siger Lars Engberg.

Danske Patienter: Penge kunne stoppe tab af sengepladser
Han havde gerne set, at der var afsat flere penge til bekæmpelse af overbelægning allerede i 2015.

”Så kunne man i regionerne undgå nogle af de planlagte nedlæggelser af sengepladser, som ligger i budgetterne for 2015,” siger Lars Engberg, der dog finder det fornuftigt, at regeringen bruger en del af pengene på, at man i kommunerne kan forbedre plejen af denne patientgruppe.

KL roser da også denne del af sundhedsaftalen, samt pengene afsat til forebyggelse på kort og langt sigt.

”Set i det lys er det positivt, at man afsætter midler til at styrke den forebyggende indsats, som kommunerne har ansvaret for, både generelt, og specielt i forhold til de ældre medicinske patienter. Det er også fornuftigt, at man afsætter penge til styrkede indsatser på fødeafdelingerne og en styrket sundhedspleje for sårbare grupper,” siger KL’s formand Martin Damm (R).

Han ærgrer sig dog over, at kommunerne først får de fleste af deres midler i 2016, og at politikerne uddeler en del af pengene i puljer, ligesom at han gerne havde set, at regeringen havde givet tilsagn om de ekstra penge ved forårets økonomiforhandlinger.

Psykiatrien fyldte ganske lidt i sundhedsaftalen. En del af initiativerne i aftalen kommer dog indirekte psykiatrien til gavn, vurderer generalsekretær i Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard.

”Jeg skal dog ikke lægge skjul på, at Bedre Psykiatri er ked af, at forligspartierne ikke mere håndfast har fulgt op på forårets aftale om psykiatrien i sundhedsaftalen. Jeg kan være bange for, at politikerne på den måde ikke kender deres besøgelsestid i forhold til at sikre bedre behandling for Danmarks mange psykisk syge og ordentlige vilkår for deres pårørende, ” siger Thorstein Theilgaard.

V: Hvor er kræfthandlingsplanen?
Venstres Sundhedsordfører, Sophie Løhde, savner et større fokus på kræft og penge i 2015. Venstre er kommet med et sundhedsudspil på 1 milliard i 2015. Regeringen, SF og Enhedslistens aftale er over fire år.

”Venstre er enig i, at sundhedsområdet skal styrkes. Det er også derfor, at vi afsætter 1 mia. ekstra til sundhedsområdet i 2015, hvor regeringen og støttepartierne nu er enige om at afsætte 600 millioner,” siger Sophie Løhde om de penge i aftalen, som skal bruges i 2015.

”Der er et par udmærkede initiativer i aftalen, men jeg er meget bekymret over, at der ikke er større fokus på kræftområdet. Det er skuffende, at partierne ikke er villige til at lave en Kræftplan IV, som vi har foreslået i Venstre."