Læger, patienter og regioner: Her er vores bud på en styringsmodel

STYRING: Sæt regionerne fri til at styre sundhedsvæsenet inden for en økonomisk ramme i stedet for at indføre nye styringstiltag og økonomiske incitamenter. Sådan lyder det fra Lægeforeningen, Danske Patienter og Danske Regioner i et nyt fælles udspil.

Kort før sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V) lancerer regeringens bud på en ny styringsmodel for sygehusvæsenet, kommer Danske Regioner, Danske Patienter og Lægeforeningen nu med deres.

I et fælles udspil har de tre organisationer formuleret i alt fem principper for styring af sundhedsvæsenet. Og budskabet fra regioner, læger og patienter er klart:

"Der er ikke behov for nogen nye, kreative styringstiltag fra statens side," som formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, siger.

Regeringen har sendt sundhedvæsenet til styringseftersyn for at finde en efterfølger til to procents-produktivitetskravet, som sidste år blev suspenderet for 2018. Resultatet af eftersynet forventes snart sammen med et sundhedsudspil, der også skal vise vejen for udbygningen af det nære sundhedsvæsen.

I Danske Regioner, Lægeforeningen og Danske Patienter mener man dog, at der med patientrettighederne, kvalitetsmål, budgetlov og økonomiaftaler allerede er en tæt styring af sundhedsvæsenet, som ikke har brug for flere økonomiske incitamenter.

"Vi tror på, at man kan nå langt med i højere grad at tænke i rammestyring kombineret med de styringsmål, der allerede er, for eksempel kvalitetsmål og udredningsret," siger Camilla Hersom, formand for Danske Patienter.

Pas på pay for performance
Særligt advarer læger, patienterne og regionerne mod, at man for eksempel opretter "en kvalitetspulje", som knytter finansieringen til kvalitetsmålene, på samme måde som aktivitetspuljen tidligere er blevet koblet sammen med produktiviteten på sygehusene.

"Der bliver ved at dukke ideer op om at koble kvalitetsmål med meget kraftige økonomiske incitamenter. Det kan lyde meget besnærende på den måde at belønne noget, man gerne vil have. Problemet er bare, at det ikke fungerer," siger Andreas Rudkjøbing.

Både Andreas Rudkjøbing og Stephanie Lose peger på, at man internationalt har afprøvet lignende modeller, hvor man kobler finansieringen sammen med kvalitetsmål. Og det, der har været resultatet, har været en skævvridning af incitamenterne, mener Stephanie Lose.

"Med en pay for performance-model er der tendens til, at man for snævert fokuserer på den performance, man bliver betalt for. Og det kan også give nogle helt forkerte incitamenter," siger Stephanie Lose og fortsætter:

"I dag registrerer vi kvalitetstal, simpelthen fordi vi har en oprigtig interesse i at følge kvaliteten og sikre os, at vi fortsat udvikler os. Hvis man binder penge, risikerer vi, at der vil være incitamenter til at skævvride registreringen, så vi ikke får det ud af den, som vi gerne vil, men så det i stedet handler om at opnå finansiering."

Et bredere populationsansvar
De tre organisationer fremhæver regionernes rolle, da det er dem, der har populationsansvaret – altså ansvaret for, at de borgere, der bor i regionen, får den behandling, de har behov. Derfor skal regionerne sættes mere fri til at prioritere midlerne uden aktivitets- eller kvalitetsstyring.

Men det betyder også, at regionernes ansvar for det samlede sundhedsvæsen skal forstås bredere, end det gør i dag, mener Stephanie Lose.

"Hvis vi skal væk fra hele tiden at tale om sygehusvæsen, men i stedet tale om sundhedsvæsen, så er der behov for at tænke i et bredere populationsansvar. Vi skal i regionerne bidrage til, at borgerne ikke når dertil, hvor de har behov for at blive indlagt og være med til at forebygge, at der bliver det træk på sundhedsvæsenet, som der er i dag," siger hun.

Patienter frem for pengekasser
Danske Regioner, Lægeforeningen og Danske Patienter kommer også med deres bud på, hvordan styringen kan understøtte et mere sammenhængende sundhedsvæsen.

"Vi skal have et styringsregime, som sikrer sammenhæng på tværs af specialer og på tværs af regioner og kommuner. Parterne skal kunne tilrettelægge behandlingen i samarbejder med fælles ledelse og fælles økonomi, og hvor der ikke er pengekasser, der gør, at man tænker på kasserne og ikke på det, der er bedst for patienten," siger Camilla Hersom.

Selvom kommunerne spiller en stor rolle i at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen, er KL ikke med i det fælles udspil fra regionerne, lægerne og patienterne.

Formand for KL's sundhedsudvalg, Jette Skive, tager dog godt imod de fem principper.

"Jeg synes sådan set, det er nogle fornuftige principper, som på mange måder flugter med de ting, vi gerne vil i KL. Det er positivt, at alle sundhedsvæsenets parter efterhånden er enige om, at flere opgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen. Vi ser selvfølgelig forskelligt på nogle områder, men langt hen ad vejen så understøtter principperne KL's ambitioner for det nære sundhedsvæsen," skriver Jette Skive i et skriftligt svar til Altinget.

Forrige artikel Lægestuderende føler sig forskelsbehandlede i ny dimensionering Lægestuderende føler sig forskelsbehandlede i ny dimensionering Næste artikel Mange uafklarede spørgsmål i ny dimensionering af medicinstudiet Mange uafklarede spørgsmål i ny dimensionering af medicinstudiet