Debat

Lektor: Ældre patienter skal kunne fravælge livsforlængende behandling

DEBAT: Ældre patienter kan efter et langt liv ønske, at ingen vil prøve at genoplive dem, hvis de får et hjertestop. Men lovgivningen sikrer ikke muligheden, skriver lektor Hanne Irene Jensen.

Ved akut sygdom er der ikke megen tid til overvejelser om behandlingsniveau. Er de professionelle i tvivl, skal de gå i gang med behandling, skriver Hanne Irene Jensen.
Ved akut sygdom er der ikke megen tid til overvejelser om behandlingsniveau. Er de professionelle i tvivl, skal de gå i gang med behandling, skriver Hanne Irene Jensen.Foto: Charlotte Dahl/Sygehus Lillebælt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Irene Jensen
Lektor og sygeplejerske, Anæstesiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt

Ældre patienter kan efter et langt liv have et stort ønske om, at ingen vil prøve at genoplive dem, hvis de skulle få hjertestop. Men problemet er, at det har patienter med den nuværende lovgivning ikke mulighed for at sikre.

Folketinget og skiftende regeringer har ellers haft stort fokus på, at patienter har ret til selvbestemmelse – også i deres sidste tid. Livstestamentet er blevet erstattet med et behandlingstestamente, og der er i november 2019 udgivet nye retningslinjer for fravalg af genoplivning og livsforlængende behandling.

Men bestemmelser i et behandlingstestamente træder først i kraft, når en læge har vurderet, at patienten er varigt inhabil, og dermed er et behandlingstestamente ikke brugbart i akutte situationer som for eksempel ved et hjertestop.

De nye vejledninger har medført større usikkerhed for sundhedsprofessionelle. For hvornår er ældre og svækkede patienter og borgere syge nok til, at der på forhånd må tages stilling?

Hanne Irene Jensen
Lektor og sygeplejerske, Anæstesiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt

Forskelsbehandling er meningsløst
I de nye retningslinjer står der, at "almen alderdomssvækkelse alene ikke giver mulighed for at fravælge forsøg på genoplivning".

Beslutninger om fravalg af livsforlængende behandling skal være taget i den aktuelle sygdomssituation. Det er i sagens natur ikke muligt, hvis man har fået hjertestop.

Hvis patienter er så "heldige" (i denne sammenhæng), at de ikke bare har alderdomsskavanker som for eksempel slidgigt og dårlig hørelse, men også har en kronisk hjertelidelse, vil de have ret til på forhånd at fravælge forsøg på genoplivning.

Men hvis patienterne bare er gamle, har de ikke denne ret. Det er en både urimelig og meningsløs forskelsbehandling i vores sundhedsvæsen, som kan føre til overbehandling i direkte modstrid med patienternes ønsker. 

Tag en samtale med patienterne
I en akut sygdomssituation er der ikke megen tid til overvejelser om behandlingsniveau, og er de sundhedsprofessionelle i tvivl, skal de gå i gang med behandling.

For at undgå overbehandling og behandling imod patienternes ønsker er det derfor vigtigt, at der i fredstid bliver taget en samtale med patienterne om, hvad de gør sig af tanker om deres sidste tid, og hvilke ønsker de har til livsforlængende behandling.

For patienter, der ikke længere er habile, kan de pårørende inddrages for at sikre viden om patienternes tidligere udtrykte ønsker og præferencer, inden der tages stilling.

Læs også

Personale bliver tvunget til genoplivningsforsøg
De nye vejledninger har medført større usikkerhed for sundhedsprofessionelle. For hvornår er ældre og svækkede patienter og borgere syge nok til, at der på forhånd må tages stilling?

I angst for at gøre noget juridisk forkert er det nemmest ikke at tage samtalen med patienten og ikke at tage stilling til behandlingsniveau i fredstid. Dermed er det sundhedsfaglige personale tvunget til at igangsætte genoplivningsforsøg ved hjertestop, også selvom det er i modstrid med patientens ønske, og det medicinsk ikke er meningsfuldt.

Det er uetisk overfor patienten, arbejdsmæssigt belastende for det sundhedsfaglige personale og økonomisk dyrt for samfundet. Derfor må regeringen og Folketinget sikre, at alle har ret til selvbestemmelse vedrørende fravalg af livsforlængende behandling i den sidste tid.

Dokumentation

Temadebat: Overbehandler vi svækkede og døende patienter?

Usikkerhed om etik og sundhedsjura og forskellige normer for behandling af svækkede ældre eller terminale patienter har i mange år fyldt på sygehuse, plejecentre og i den kommunale hjemmepleje.

Politikerne har forsøgt at skabe klarhed om regler og retningslinjer. Først med loven om behandlingstestamente og siden med forslaget om "nej tak til genoplivning" i kølvandet på nye vejledninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Altinget giver ordet til aktører, som i en temadebat vil give deres svar på, om vi har de rette regler og rammer for arbejdet med svækkede patienter.

Behandler og genopliver vi for meget? Er selvbestemmelsen sikret under de nuværende regler? Risikerer politikerne at erstatte etik og faglige skøn med firkantet jura i ønsket om at sikre en værdig død? Hvilke dilemmaer oplever sundhedspersonalet i dag – og kan de overhovedet løses?

Her er aktørerne:
  • Anna Wilroth, seniorkonsulent for sundhed og værdighed, Ældre Sagen
  • Anne Bendix Andersen, formand, Sygeplejeetisk Råd
  • Anne-Marie Axø Gerdes, formand, Etisk Råd
  • Anni Pilgaard, førstenæstformand, Dansk Sygeplejeråd
  • Bolette Friderichsen, næstformand, Dansk Selskab for Almen Medicin
  • Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen
  • Hanne Irene Jensen, lektor og sygeplejerske, Anæstesiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt
  • Helen Bernt Andersen, formand, Kræftens Bekæmpelse
  • Inge Jekes, formand, Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne
  • Karin Friis Bach (R), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden
  • Kristoffer Marså, overlæge i lindrende behandling, Herlev og Gentofte Hospital
  • Lisa Seest Nielsen, funktionsansvarlig overlæge, Intensiv Afdeling, Sygehus Lillebælt, og formand, Klinisk Etisk Udvalg
  • Lotte Blicher Mørk, hospitalspræst, Rigshospitalet
  • Ove Gaardboe, overlæge og ekstern konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed
  • Preben Engelbrekt, direktør, Det Nationale Sorgcenter
  • Rune Lynge Rasmussen, paramediciner og formand, Reddernes Fagforening
  • Solvejg Henneberg Pedersen, specialeansvarlig overlæge, Geriatrisk Sektion, Holbæk Sygehus
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for social- og sundhedssektoren, FOA.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Irene Jensen

Professor, Institut for Regionsal Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, Anæstesiologiske Afdelinger, Sygehus Lillebælt
Sygeplejerske (Silkeborg Sygeplejeskole, 1985), cand.scient.san (Aarhus Uni., 2009), ph.d. (Syddansk Uni., 2012)

0:000:00