Lektor: Ældre patienter skal kunne fravælge livsforlængende behandling

DEBAT: Ældre patienter kan efter et langt liv ønske, at ingen vil prøve at genoplive dem, hvis de får et hjertestop. Men lovgivningen sikrer ikke muligheden, skriver lektor Hanne Irene Jensen.

Af Hanne Irene Jensen
Lektor og sygeplejerske, Anæstesiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt

Ældre patienter kan efter et langt liv have et stort ønske om, at ingen vil prøve at genoplive dem, hvis de skulle få hjertestop. Men problemet er, at det har patienter med den nuværende lovgivning ikke mulighed for at sikre.

Folketinget og skiftende regeringer har ellers haft stort fokus på, at patienter har ret til selvbestemmelse – også i deres sidste tid. Livstestamentet er blevet erstattet med et behandlingstestamente, og der er i november 2019 udgivet nye retningslinjer for fravalg af genoplivning og livsforlængende behandling.

Men bestemmelser i et behandlingstestamente træder først i kraft, når en læge har vurderet, at patienten er varigt inhabil, og dermed er et behandlingstestamente ikke brugbart i akutte situationer som for eksempel ved et hjertestop.

Forskelsbehandling er meningsløst
I de nye retningslinjer står der, at "almen alderdomssvækkelse alene ikke giver mulighed for at fravælge forsøg på genoplivning".

Beslutninger om fravalg af livsforlængende behandling skal være taget i den aktuelle sygdomssituation. Det er i sagens natur ikke muligt, hvis man har fået hjertestop.

Hvis patienter er så "heldige" (i denne sammenhæng), at de ikke bare har alderdomsskavanker som for eksempel slidgigt og dårlig hørelse, men også har en kronisk hjertelidelse, vil de have ret til på forhånd at fravælge forsøg på genoplivning.

Men hvis patienterne bare er gamle, har de ikke denne ret. Det er en både urimelig og meningsløs forskelsbehandling i vores sundhedsvæsen, som kan føre til overbehandling i direkte modstrid med patienternes ønsker. 

Tag en samtale med patienterne
I en akut sygdomssituation er der ikke megen tid til overvejelser om behandlingsniveau, og er de sundhedsprofessionelle i tvivl, skal de gå i gang med behandling.

For at undgå overbehandling og behandling imod patienternes ønsker er det derfor vigtigt, at der i fredstid bliver taget en samtale med patienterne om, hvad de gør sig af tanker om deres sidste tid, og hvilke ønsker de har til livsforlængende behandling.

For patienter, der ikke længere er habile, kan de pårørende inddrages for at sikre viden om patienternes tidligere udtrykte ønsker og præferencer, inden der tages stilling.

Personale bliver tvunget til genoplivningsforsøg
De nye vejledninger har medført større usikkerhed for sundhedsprofessionelle. For hvornår er ældre og svækkede patienter og borgere syge nok til, at der på forhånd må tages stilling?

I angst for at gøre noget juridisk forkert er det nemmest ikke at tage samtalen med patienten og ikke at tage stilling til behandlingsniveau i fredstid. Dermed er det sundhedsfaglige personale tvunget til at igangsætte genoplivningsforsøg ved hjertestop, også selvom det er i modstrid med patientens ønske, og det medicinsk ikke er meningsfuldt.

Det er uetisk overfor patienten, arbejdsmæssigt belastende for det sundhedsfaglige personale og økonomisk dyrt for samfundet. Derfor må regeringen og Folketinget sikre, at alle har ret til selvbestemmelse vedrørende fravalg af livsforlængende behandling i den sidste tid.

Forrige artikel Jordemødre om tidlig pension: Skiftende arbejdstider og arbejde med mennesker slider også Jordemødre om tidlig pension: Skiftende arbejdstider og arbejde med mennesker slider også Næste artikel Forskere: Sygeplejerskemangel udgør en alvorlig trussel for patientsikkerheden Forskere: Sygeplejerskemangel udgør en alvorlig trussel for patientsikkerheden