Lektor: Samfundets digitalisering må ikke styres af it-industriens interesser

Af Marek Treiman
Lektor emeritus, dr.med.

I en stort opsat annonce i Altinget 12. oktober, sponsoreret af it-leverandøren NNIT, argumenterer Jan Kold, som er underdirektør i firmaet, for lempelser i lovgivningen, der i dag regulerer sundhedsvæsenets fagpersoners adgang til patientdata.

Jan Kold vil fjerne de mange begrænsninger, således at "relevante behandlere" nemmere kan udveksle patientdata.

Disse "moderniserede" lovgivningsrammer vil efter hans mening være vejen til en "bedre og mere sammenhængende" behandling på tværs af de mange systemer, der i dag ejes af kommuner, hospitaler, praktiserende læger og andre.

Lobbyisme i smarte klæder
Jan Kolds indlæg er et stykke klassisk lobbyisme, hvis primære formål er at fremme it-industriens interesser.

Det serveres i smarte og moderigtige klæder: Patientens interesser placeres centralt; Danmarks førende digitaliseringsposition trækkes op som baggrund og en indlysende fremadrettet ambition; samarbejdet mellem de forskellige sektorer tegnes som et tvingende behov lige op til det storstilede politiske udspil om lige præcist det samme – sundhedsreformen.

Det, vi mangler i Danmark, er en uafhængig forskningsinstans, som kan oplyse og rådgive samfundet om de yderst komplekse sammenhænge, fordele og ulemper ved store, gennemgribende digitaliseringstiltag.

Marek Treiman
Lektor emeritus, dr.med.

En appel til det offentliges interesse i at beskytte sig mod en konkurrence om data fra udenlandske giganter som Apple bliver heller ikke glemt. 

Tradition er nødlidende
Der er to store problemer med Jan Kolds argumentation.

For det første er der mange eksempler på, at vores "tradition for datasikkerhed" er nødlidende.

Fra de mere spektakulære sager som hacking af politiets registre, mere kulørte sager som udlevering af kreditkortdata om kendisser til pressen, fejludlevering af tusindvis af persondata med personnumre til de kinesiske myndigheder til DAMD-skandalen og de mange mere begrænsede tilfælde, hvor diverse kommunale databaser stod åbne for adgang i en kortere periode, eller hvor data blev indsamlet på trods af forsikringer om det modsatte.

Også regionernes seneste kæmpe it-satsning, Sundhedsplatformen, har en status med hensyn til beskyttelse af patientdata over for den amerikanske leverandør Epic, som der er blevet stillet spørgsmål til, og hvor vi fortsat venter på svarene.

Der er derfor næppe tale om en "solid tradition" inden for datasikkerhed her i landet, og i hvert fald ikke en tradition, der i sig selv kunne pege på, at lovgivningen er unødvendigt stram.

Behov for uafhængig viden
For det andet er det yderst betænkeligt, hvis motoren og motivationen bag ved eventuelle regelændringer skal være it-industriens interesser.

Det, vi mangler i Danmark, er en uafhængig forskningsinstans, som kan oplyse og rådgive samfundet om de yderst komplekse sammenhænge, fordele og ulemper ved store, gennemgribende digitaliseringstiltag, herunder også på sundhedsområdet.

Vi kender modellen fra sektorinstitutter, som i dag leverer viden på områder som landbrug, energi, sociale problemstillinger og mange flere.

Det er ikke nok med spredte forskergrupper på de forskellige universiteter med varierende arbejdsfokus.

Der er brug for en tværfaglig og uafhængig viden fra krydsfeltet af it-systemer, administration, samfundsøkonomi, jura og borgerrettigheder, som vil være i stand til at levere kvalificeret rådgivning til offentligheden og beslutningstagere, inden de store samfundsressourcer dedikeres til nye omfattende tiltag, og nye lovgivningsmæssige rammer med vidtrækkende konsekvenser for borgerne udstikkes på sundhedsområdet.