Lif: Globale svar på dilemma om sundhedsdata

Af Ida Sofie Jensen
Koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen 

Det er slået fast mange gange. Danske sundhedsdata – registre og biobanker – er i den absolutte internationale top.

Vi har i Danmark et unikt udgangspunkt for at foretage nyttig og anvendelsesorienteret sundhedsforskning. Og danske sundhedsdata bliver brugt, det er godt.

Spørgsmålet er dog, om vi bruger vores sundhedsdata godt nok. Udnytter vi det fulde potentiale? Får vi ved hjælp af sundhedsdata løftet kvaliteten af den enkelte patients møde med sundhedsvæsenet? Får vi skabt bedre og mere effektive behandlinger og udviklet bedre lægemidler? Ja, et langt stykke hen ad vejen. Men vi kan gøre det endnu bedre. Det værste, der kan ske for en biobank, er nemlig, at den ikke bliver brugt!

Alle er enige om, at potentialet skal udnyttes, samtidig med at hensyn til selvbestemmelse, fortrolighed og sikkerhed skal respekteres. Nemt at sige, men hvordan gøres det i praksis?

Hent inspiration i udlandet 
Når lægemiddelvirksomheder udvikler lægemidler, sker det i internationale miljøer og i samarbejde med de fremmeste forskere og bedste universiteter og hospitaler i verden. Ved at hente inspiration og kompetencer globalt skabes de bedste resultater. Hvis vi i debatten om sundhedsdata glemmer det internationale perspektiv, risikerer vi at blive overhalet. De udfordringer og dilemmaer, som vi lige nu diskuterer i Danmark, de diskuteres også andre steder i verden. Og nogle steder har de måske også udviklet konkrete løsninger, som vi med fordel kan anvende – eller i det mindste udvikle videre ud fra.

Hvis vi i debatten om sundhedsdata glemmer det internationale perspektiv, risikerer vi at blive overhalet.

Ida Sofie Jensen
Koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen

I både Finland og England er der inden for de seneste år gennemført ny lovgivning målrettet indsamling og brug af humant biologisk materiale og etablering af biobanker. Det har skabt øget klarhed omkring de lovgivningsmæssige rammer, hvilket også er særdeles tiltrængt i Danmark. Der er fuld klarhed og åbenhed omkring, hvordan samtykke indhentes, hvordan data deles, og hvordan biobankerne skal være administreret.

International harmonisering 
I arbejdet med danske løsninger er det også vigtigt, at der skæves til, at der lige nu pågår en international harmonisering af sundhedsdataområdet. Verdenslægeforeningen (WMA) arbejder i disse måneder på et tillæg til Helsinki-deklarationen, der uddyber etiske principper i forhold til sundhedsregistre og biobanker.

Ligeledes har Europarådet (der står bag den Europæiske Menneskerettighedskonvention) sendt forslag til anbefalinger om forskning i humant biologisk materiale i høring i efteråret 2015. Og når det kommer til kvaliteten af indsamlet biologisk materiale, så arbejdes der også på at udforme internationale standarder, der sikrer, at forskning med afsæt i biobanker altid er af høj kvalitet. Alt sammen er det forhold, som vi bør forholde os aktivt til.

I det hele taget er den internationale dimension vigtig, da både offentlige forskere og private virksomheder har behov for at kunne koble sig på den internationale forskningsinfrastruktur.

Specifikt arbejdes der for eksempel lige nu på optimering af den europæiske biobankinfrastruktur (i regi af organisationen BBMRI-ERIC) – men Danmark deltager desværre ikke i det arbejde. Ved at udvikle nye samarbejdsmodeller med afsæt i international ”best practice”, ved at tage højde for nye internationale standarder og ved at stille ensartede krav til for eksempel samtykke og deling af data, bidrager vi til, at danske forskere let kan samarbejde internationalt – samtidig med at de bedste løsninger til sikring af data og beskyttelse af patienternes selvbestemmelse og fortrolighed bliver taget i brug.