Lif: Enkelttilskudsordningen skal gås efter i sømmene

REPLIK: Ulykkespatientforeningen beretter, at hvert fjerde medlem ikke altid har råd til at købe den nødvendige medicin. Lav et eftersyn af enkelttilskudsordningen, skriver Lif-fagchef Søren Beicker.

Af Søren Beicker
Fagchef, Lægemiddelindustriforeningen (Lif)

Når vi køber medicin på det lokale apotek, er vi i dag – gennem effektiv konkurrence – sikret nogle af Europas laveste priser.

Hører man til en gruppe af borgere, for eksempel multisyge patienter, der har store udgifter til medicin, træder det offentlige som oftest til og giver et tilskud til behandlingen, der gør regningen overkommelig for de fleste.

Så længe den ordinerede medicin er omfattet af generelt tilskud, skal ingen betale mere end 4.190 kroner årligt til medicin, og apotekernes henstandsordning sikrer, at udgifterne kan udjævnes hen over året, så de maksimalt udgør 350 kroner om måneden.

Men vores pris- og tilskudssystemer er ikke ufejlbarlige. Vi har i den senere tid set flere eksempler på pludselige og uventede prisstigninger, der i visse tilfælde har mangedoblet prisen på et lægemiddel.

Og vi har hørt om borgere, der har medicinudgifter, som langt overstiger de 350 kroner om måneden, og som ikke har råd til at købe den medicin, som lægen har ordineret.

Markedskræfter vil svigte
I et markedsbaseret system, hvor flere tusinde forskellige typer kopimedicin hver 14. dag sættes i udbud, vil markedskræfterne uundgåeligt svigte fra tid til anden. Det medfører i enkelte tilfælde prisstigninger, som forekommer helt urimelige i et etisk perspektiv. 

Det er et alvorligt problem, og det kalder på løsninger. Men løsningen er ikke vidtgående ændringer af et prissystem, der som nævnt sikrer os nogle af Europas laveste medicinpriser.

Vi risikerer, at patienternes udgifter til medicin bliver langt større, hvis vi forsøger at stække markedskræfterne. Løsningen er således ikke at lægge loft over priserne på kopimedicin. Det har man gjort i Norge. Her er priserne på kopimedicin ikke desto mindre gennemsnitligt dobbelt så høje som i Danmark.  

Løsningen er snarere, at vi etablerer effektive systemer, der kan minimere eller helt opveje de økonomiske konsekvenser for den enkelte borger af de markedssvigt, der opstår fra tid til anden.

Undersøg tilskudsordninger
Et godt sted at starte ville være at undersøge, om den enkelttilskudsordning, der skal sikre økonomisk støtte til lægeordineret medicin, reelt også virker efter hensigten.

Enkelttilskudsordningen er som bekendt et sikkerhedsnet, der skal sikre, at ingen patient skal afstå fra nødvendig medicinsk behandling, fordi de ikke har råd til den. Den skal sikre, at patienter har råd til lægemidler, der ikke er omfattet af generelt tilskud.

Men der er huller i sikkerhedsnettet. Det viser de eksempler, hvor borgere har månedlige medicinudgifter, der overstiger det rimelige. Sikkerhedsnettet er heller ikke lige finmasket over hele landet. For eksempel tildeles der i Viborg enkelttilskud til 70 procent af de relevante ordinationer, mens det kun sker i 39 procent af tilfældene på Lolland.

Det kan der være mange, forskellige årsager til, og der er derfor ingen enkeltstående løsninger. Men eksemplerne viser med al tydelighed, at der er brug for at gå enkelttilskudsordningen efter i sømmene, hvis vi ønsker at sikre, at alle – ikke mindst økonomisk trængte grupper – har råd til den lægemiddelbehandling, som lægen har ordineret.

Forrige artikel Regioner: Større forsyningssikkerhed er nøglen til fremtidens epidemiberedskab Regioner: Større forsyningssikkerhed er nøglen til fremtidens epidemiberedskab Næste artikel Læger: Lærebøgernes blinde pletter ind­snævrer lægers normalitetsopfattelse Læger: Lærebøgernes blinde pletter ind­snævrer lægers normalitetsopfattelse
Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

FOKUS: Fem danske EU-parlamentarikere får plads i fem nye underudvalg, der skal have fokus på kræft, kunstig intelligens, skattesnyd og desinformation. Få overblik over de nye danske udvalgsmedlemmer.