Lif: Substitutionsregler forvirrer patienter unødigt

Af Ida Sofie Jensen
Koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen (LIF)

Det er smerteligt, hver gang vi konstaterer, at den medicin, der er skabt for at hjælpe mennesker, nu igen har skadet et medmenneske, mere end den har gavnet. 

Heldigvis ser jeg mange gode tiltag, der skal reducere risikoen for, at der sker fejl. Der er lavet lavpraktiske metoder på plejecentrene og andre lokale rutiner. Alt sammen gode eksempler på praktiske værktøjer. 

Men jeg vil gerne holde fast i de helt grundlæggende forudsætninger for, at den rigtige pille ender i den rigtige mund i den rette dosis på det rette tidspunkt.

Det drejer sig grundlæggende om viden om medicin. Det kræver tid og nærhed. Det handler om tid til at dosere, og om tid til at kende borgere og patienter så godt, at man kender vanerne, holdningerne til sygdom og behandlingen – og medicineringen.

Der skal være tid til fagligheden. Til at holde sig fagligt opdateret og kende de vigtigste faldgruber. 

Fire ud af ti sundhedsprofessionelle har aldrig hørt, at nogle lægemidler oftere er involverede i alvorlige fejl end andre, mens resten kan nævne en eller flere af de syv lægemidler i risikosituationsgruppen.

Ida Sofie Jensen
Koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen (LIF)

Substitutionsmodel skaber dilemma
Det er bekymrende, at kendskabet til de syv lægemiddelgrupper med størst risiko for alvorlige fejl er så lavt blandt sundhedspersonalet. 

Faktisk har fire ud af ti sundhedsprofessionelle aldrig hørt, at nogle lægemidler oftere er involverede i alvorlige fejl end andre, mens resten kan nævne en eller flere af de syv lægemidler i risikosituationsgruppen.

Vi vil i lægemiddelindustrien gerne bidrage til at øge sikkerheden omkring medicin.

Vi skaber trods alt produkterne med det formål at hjælpe mennesker. Vi understøtter for eksempel genkendeligheden af de enkelte lægemidler. Pakken skal være let genkendelig for patienterne og sundhedspersonalet. Ingen bør unødigt forvirres.

Forvirringen opstår for eksempel, når patienterne får substitueret deres medicin, altså når patienterne tilbydes en anden pakning med andet produktnavn, men med samme indhold på apoteket. 

Denne substitution skyldes myndighedernes substitutionsmodel, der som bekendt sikrer Danmark nogle af Europas laveste priser på medicin.

Det kan pakkes ind i fine formuleringer, men det er og bliver et myndighedsskabt dilemma mellem patientsikkerhed og økonomi.