Lisbeth Knudsen: Lad os nu få en ærlig sundhedsdebat

KOMMENTAR: Problemerne i sundhedsvæsenet bliver ikke løst ved at havne på sundhedsministerens eller Folketingets bord, hvis regionerne ender med at blive nedlagt.

Rundtomkring i sundhedssektoren, kommunerne, regionerne og blandt alle os danskere, der har haft tæt berøring med sundhedsvæsenet på godt og ondt, ventes der med spænding på regeringens udspil til ny sundhedsreform.

Statsministeren har bebudet, at den vil blive fremlagt i slutningen af oktober. Sundhedsområdet er danskernes højest prioriterede område ved stort set ethvert valg. Så der er meget politisk på spil her, og der har været taget langt tilløb til den bebudede udmelding.

Et tværministerielt regeringsudvalg med tilhørende sekretariat i Finansministeriet under ledelse af statsministeren selv er i gang med at forberede udspillet. Og udspillet er et ud af seks spor i regeringens store sammenhængsreform.

Man bliver næsten på forhånd forpustet af, hvad der måtte komme af 28, 38, 48 eller 58 punkter til en ny sundhedsreform, hvis vi følger stilen fra andre politiske lanceringer fra regeringen her i valgåret.

Forlydenderne fra ministergruppens arbejde tyder på en kæmpestor administrativ omlægning med nedlæggelse af det politiske lag i regionerne, nye administrativt styrede hospitalsenheder og samarbejdende sundhedsklynger på det lokale plan. En reform, det vil tage år at få til at fungere.

Jeg har haft fornøjelsen her på det seneste både at arbejde med udsigterne for fremtidens sundhedsvæsen på fem-ti-års sigt og med den teknologiske udvikling på sundhedsområdet.

Med det udgiftspres, som nye behandlingsmetoder, forventningen til flere behandlingstilbud, længere levetid og en ændret befolkningssammensætning pr. automatik medfører. Jeg har kigget på befolkningens ændrede adfærd på sundhedsområdet, og holdninger til forebyggelse og større ansvar for egen krop.

Jeg har også haft lejlighed til på nærmeste hold at lytte til, hvad mange medarbejderne i sundhedssektoren håber på lige nu. Og de er rent ud sagt tæt på nedsmeltning mange steder. Både når det gælder hospitalerne, hjemmesygeplejen og de praktiserende læger.

Gode og dårlige nyheder
På Mandag Morgen har vi gennem de seneste år lavet store analyser af danskernes oplevelse af sundhedsvæsenet. Derfor en anbefaling til regeringsudvalget om at læse den seneste rapport Sundhedsvæsenet ifølge danskerne. Mandag Morgen for Tryg Fonden. Er der ikke tid til det, så kommer et par hovedpunkter her:

53 procent af danskerne mener, at man som patient er nødt til selv at insistere på at få de rette behandlinger og undersøgelser i sundhedsvæsenet. 45 procent af dem, der har oplevet et forløb, hvor flere dele af sundhedsvæsenet har været involveret, har oplevet manglende koordination eller sammenhæng. 26 procent har oplevet, at vigtige informationer fra patienterne blev overhørt eller glemt.

Den gode nyhed er, at der på verdensplan investeres milliarder i ny teknologi på sundhedsområdet, i udviklingen af ny medicin og i udviklingen af nye behandlinger og behandlingsmetoder.

Techgiganterne Google, Facebook, Microsoft, Apple og IBM satser stort på sundhedssektoren som forretningsområde. Noget tyder på, at sundhedssektoren står overfor at mærke noget af den teknologiske disruption og det opgør med vanetænkningen, som andre områder for længst har været igennem.

Den gode nyhed er også, at kunstig intelligens og indsamlingen af massive datamængder vil bane vejen for tidligere opsporing af sygdomme, bedre diagnosticering og bedre mulighed for helbredelse.

Den gode nyhed er også muligheden for at udskifte flere dele af kroppen med 3D-printede reservedele, de store muligheder i udviklingen af personlig medicin og den fleksibilitet, som mobilt medicinsk udstyr giver i forhold til at få folk hurtigere hjem fra hospitalerne.

Den dårlige nyhed er, at der i de kommende år vil blive en stigning på 21 procent i antallet af multisyge patienter og kronisk syge, og at antallet af psykiatriske patienter også ser ud til at stige.

Og den dårlige nyhed er, at ingen politikere kan holde til det næsten umættelige udgiftspres, som sundhedsområdet vil give i de kommende år, når vi får bedre, men dyrere behandlingsmuligheder, og vores forventninger til at blive behandlet for hvad som helst, de vil stige.

Jeg tænker lige, om ministerudvalget og embedsmændene et øjeblik løfter næsen fra sporet og kigger fem-ti år frem i forhold til den sundhedsreform, der nu lægges op. Tager den nu højde for alle de her faktorer, eller er den alene en stor øvelse i administrative styringsmodeller?

Fremtiden kommer til at kalde på langt flere politiske valg og prioriteringer, fordi der ikke er råd til det hele. Der bliver basis for langt flere etiske valg og prioriteringer, fordi teknologierne giver os muligheder, som vi ikke har i dag, for eksempel til at forudsige, hvem der bliver ramt af en bestemt type sygdom. Hvem er det, vi overlader disse valg og prioriteringer til i fremtiden?

Jordnære løsninger
Hvis man spørger patienterne, så er det ikke store fine strukturreformer, antallet af regioner eller nedlæggelse af regionerne og alle mulige økonomiske incitamentsstrukturer, de er optaget af.

Patienterne har brug for et system med praktiserende læger, der har tid til deres patienter. Tid til at køre på sygebesøg og tid til at forklare og diskutere muligheder, udviklingsforløb af en sygdom og bivirkninger af medicin.

Men der er bare ikke praktiserende læger nok, og det er ikke attraktivt nok at være det. Lægeuddannelsen inspirerer mere til hospitalsansættelse og forskningsvejen end den private praksis. En administrativ omlægning af sundhedssektorens styring ændrer ikke på det. Der skal noget helt andet til.

Patienterne er optaget af, at hospitalsvæsenet viser sig fra sin allerbedste side, når man bliver indlagt eller kommer til en ambulatorium, så man kan være sikker på at få den rigtige behandling.

Også hvis man ikke lider af en af de sygdomme som kræft, der har fået politikernes særlige penge og opmærksomhed og tak for det. Tag et kig på de medicinske afdelinger eller mave/tarm-afdelingerne på hospitalerne og oplev forskellen.

På det samme hospital kan der være himmelvid forskel i stemning, tid, standard, opmærksomhed, kommunikation og tryghedsfornemmelse som patient. Det ændrer en sundhedsreform ikke på.

Patienterne og deres pårørende har brug for, at sammenhængen mellem hospitalet og hjemsendelseskommunen fungerer, så hjemmesygeplejen og hjemmehjælpen er koordineret og klar til at tage imod den hjemsendte patient. 

De har brug for, at samarbejdet mellem vores stærkt siloopdelte og fagspecialiserede hospitalsafdelinger fungerer, så man har en samlet behandlingsplan og ikke selv skal gøre opmærksom på, hvad man fejler, når man med flere diagnoser drives rundt fra afdeling til afdeling. Det kan en sundhedsreform måske ændre på.

Ærlige prioriteringer
Medarbejderne efterlyser et sundhedsvæsen og nogle politikere, der har det lange lys på og tør være ærlige overfor befolkningen om det fremtidige ressourcebehov og prioriteringerne.

Der er en klar fornemmelse af, at man hopper fra tue til tue med konstant dårlig samvittighed overfor patienterne og uden at komme til bunds i udfordringerne og løsningerne. Nye opfindelser og nye forbedrede teknologier bliver forhåbentlig ved med at komme ind over os, og det skal der også tages højde for.

Der efterlyses ærlighed om det ressourcespild, der ligger i, at ingen tør begå fejl, og ingen vil risikere at blive hængt ud for ikke at tro på fortsættelsen af en udsigtsløs behandling.

Derfor bliver patienter sendt til kontrol hver anden måned på laboratorier og klinikker og ekstrakontrol for en sikkerheds skyld, selv om det måske ikke var strengt nødvendigt og ikke har nogen nytteværdi.

OECD har i en rapport sidste år peget på 15 procents spild af ressourcer i sundhedssektoren, som dækker over alt fra patienter, der påføres en utilsigtet infektion i forbindelse med en operation, til fejloperationer og overflødige undersøgelser.

Medarbejderne kæmper med presset fra stadig mere velforberedte og krævende patienter, der for længst har selvdiagnosticeret sig via dr. Google, inden de kommer ind på klinikken eller hospitalet. De kæmper med tid nok til at tale med de utrygge og bange patienter og tid nok og kompetencer til at lære at bruge alle de nye teknologier.

Vi har med andre ord en rigtig dårlig ophobning af problemer, der slet ikke løses ved at ændre på den overordnede styring af sundhedssektoren, og som aldrig vil blive løst, hvis alle problemerne havner på sundhedsministerens eller Folketingets bord, skulle regionerne ende med at blive nedlagt.

Derfor en appel til, at sundhedsreformen tager udgangspunkt i patienten og finder løsninger på de helt jordnære skavanker og problemer i vores sundhedsvæsen.

Et valg vindes ikke på en sundhedsreform, som skal forstås og opleves oppe fra de højere strukturelle luftlag. Det vindes muligvis på en sundhedsreform, der kan forstås nedefra. Fra patienternes og de pårørendes udkigsposter.

----------

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget og formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. Hun har været koncernchef for Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Før det var hun blandt andet nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en kommentar i Altinget. Indlægget er alene er udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Johanne Dalgaard: Min fars tur på supersygehus var knap så super Johanne Dalgaard: Min fars tur på supersygehus var knap så super Næste artikel Jarl Cordua: Regeringen dropper aftale om sundhedsreform før valget Jarl Cordua: Regeringen dropper aftale om sundhedsreform før valget
  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivvillig datamalkeko for skruppelløse politiker og Life Science kvotekonger.

    Enig og ikke enig....

    Der er ting i indlægget, jeg er enig i, eks. at det sandsynligvis vil skabe et kæmpe kaos i årevis, hvis man nedlægger regionerne. Der er også mange ting, jeg er dybt uenig i, eks. : "Den gode nyhed er også, at kunstig intelligens og indsamlingen af massive datamængder vil bane vejen for tidligere opsporing af sygdomme, bedre diagnosticering og bedre mulighed for helbredelse."

    Vrøvl. Det er ikke nogen god nyhed! For det første er bagsiden af den medalje, at det vil medføre et gennemført BigBrother-samfund, som styres af uigennemskuelige, udemokratiske algoritmer styret af den rigeste promille. For det andet vil det være en lækkerbisken for cyberkriminelle, som vi erfaringsmæssigt er ret forsvarsløse overfor. For det tredje vil den udvikling betyde farvel til menneskerettigheder som retten til privatliv. For det femte vil det åbne for uoverskuelige etiske problemer. For det sjette vil det i langt højere grad være til glæde for medicinal- og medicoindustrien end for patienter og borgere. Det vil nemlig uden tvivl medføre en enorm overdiagnosticering, som blot vil mangedoble problemer, medicinforbrug og dermed udgifter - og føre megen lidelse med sig. Det er jo ikke uden grund, at netop medicinal- og medicoindustrien er voldsomt opsatte på at få politikerne (og journalisterne?) sporet ind på dette spor.

    Jeg tør slet ikke tænke på, hvor travlt lobbyisterne har i øjeblikket, og hvor kæmpestort deres budget er mhp. at få denne udvikling tromlet igennem. Der ryger sikkert mange gode middage og bidrag til kandidat- og partikasser af sted - under radaren. Det er ikke en udvikling, man fra politisk- og brancheside ønsker at involvere befolkningen i debat om. Dette afgøres på lukkede (Bilderberg)møder, fjerne og lukkede konferencer, smarte rejser etc.

    Har Lisbeth Knudsen hørt om risikoen for overdiagnosticering?
    Har Lisbeth Knudsen hørt om cyberkriminalitet?
    Har Lisbeth Knudsen hørt om "Black Box"-problematikken?

    Jeg var til Nordic AI Health Summit i sidste uge. Mange skåltaler om AI's demokratiserende virkning på sundhedsvæsnet. men når der blev spurgt ind til dokumentationen for dette, blev der meget stille - der er ingen dokumentation for, at det bliver resultatet. Det meget relevante spørgsmål om f.eks. risikoen for overdiagnosticering blev fejet af bordet med "Man skal selvfølgelig ikke behandle folk for noget, de ikke fejler". Men det kommer man til at gøre. Og det bliver de rigeste, de yngste, de mest teknologivante og teknologiukritiske, som får gavn af den udvikling. Store befolkningsgrupper vil blive ladt i stikken, og vil blive reducerede til datamalkekøer for LifeScience-branchen.

    Desværre er det de færreste borgere, som er opmærksomme på, at vore politikere er i fuld gang med at sælge hele befolkningen til disse brancher, for det maskeres i skåltaler om "vækst", og "vi skal være verdens bedste til ......" Livsfarlige fraser, når man begynder at kigge på, hvad der faktisk menes med dem.

    Der er meget rigtigt i Lisbeth Knudsens indlæg - men der er også en næsten total blindhed og ukritiskhed ift. farerne ved de løsninger, som Lisbeth Knudsen ser som vejen frem. De er vejen til helvede.....



  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig datamalkeko for svindelagtige medicinalfirmaer...

    Et groft eksempel på farlig overbehandling...

    ...som viser, hvor farligt det er at lade medicinalindustrien snige sig ind i sundhedsvæsnet:
    https://www.bmj.com/content/362/bmj.k3948

  • Anmeld

    Christian X

    27,5 mia kr om året koster utilsigtede hædelser på danske sygehuse

    https://videnskab.dk/krop-sundhed/fejl-paa-sygehuse-koster-milliarder

    Dertil kommer omkostninger ved fejl og mangler i det øvrige sundhedsvæsen og alvorlige skyggeomkostninger.

    Meget konservative strukturer og sædvanlig politisk polemik uden den nødvendige substantielle forståelse har ikke evnet at løse problemerne. Regioner er ikke svaret, de er en del af problemet.

    Den ny teknologi vil heldigvis revolutionere sundhedsbehandlingen. Der skal helt særlige folk til at implementere denne omstilling og sikre de nødvendige procedurer og rammer. Her har jeg mere tillid til at lægge ansvaret hos en gruppe særligt kompetente overlæger, oversygeplejerske og patientgrupper - før DJØF'ere og andre faggrupper inddrages.

  • Anmeld

    Farmor

    Saml hellere alt der har med helbred ,og behandlinger, at gøre i Regionerne.

    Med Strukturreformen fik de nye kommuner tilført en del opgaver, omhandlende både fysisk- og psykisk - sygdom, og handicap der retteligt hører til i Regionen /sundhedssektoren + pålagt at betale for indlagte borgere.
    Det har gjort mere skade end gavn, og som Lisbeth Knudsen berører, stor usikkerhed hos borgerne, og mangel på praktiserende læger i mange kommuner.

    I stedet for at fjerne nærdemokratiet, og det demokratiske folkestyre, ved at nedlægge Regionerne, og åbne for privatisering med professionelle bestyrelsesmedlemmer på Supersygehusene, og en direktion med fokus på bundlinien, samt indføre kommunernes fulde betaling for indæggelser, når kommunens økonomi styres af de penge STATEN, så burde ALT der har med fysisk- og psykisk- sygdom samt handicap af enhver art, høre under Regionerne, der samtidigt bør få retten til selv at udskrive skat tilbage.!!!!!
    På den måde får borgerne sikkerhed for lige og fri adgang til sundhedssektoren , uafhængig af forsikringer, egenbetaling , en større chance for ens behandling, som ikke er afhængig af tegnebogens størrelse.

    Får Løkke gennemført nedlæggelsen af Regionerne, så får skrækscenariet som Anne-Marie Krogsbøll opridser en lys fremtid, og borgerne et sundhedssystem a la USA.
    Håber virkelig for borgernes skyld, at Løkke-planen mislØkkes.

  • Anmeld

    Lars Erik Hareskov

    Gør dog folk raske

    Når vi i dag behandler syge mennesker, går man efter at dæmpe symptomerne, ikke at helbrede sygdommen. Over 90% af alle kroniske sygdomme kan mildnes eller helbredes, men den løsning ønsker politikerne ikke. Diskussionen om cannabisolie viste med al tydelighed systemets indædte modstand mod naturmedicin. Naturen kan ikke patenteres, derfor er der ingen penge til de store kliniske undersøgelser. Man må alene basere sig på klinisk erfaring. Andre lande tør godt, men det gør Danmark ikke.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Reformforstoppelse, valgflæsk....og måske storhedsvanvid?.

    Tak, Lisbeth Knudsen, fordi du igen griber pennen og på saglig og ærlig måde griber til orde.
    ....
    En almindelig menneskelig forstoppelse kan sædvanligvis mildnes med amerikansk olie. Fri os for amerikanske sundhedstilstande !
    ....
    Folketing og Regering er i deres selvpromoverende attitude og handlemønstre blevet fuldstændigt paralyseret af "reformer". Der er simpelthen opstået reformforstoppelse. Det bedste middel imod den slags forstoppelse er viden og indsigt i, hvordan tingene fungerer i virkelighedens verden.
    Hvordan i alverden forestiller man sig, at man kan planlægge og gennemføre et reformforløb, når man indledningsvis og efterfølgende helt grundlæggende nægter at søge viden og indsigt via et tæt samarbejde med de erfarne, veluddannede og fagligt vidende mennesker, der til dagligt arbejder med tingene?
    Hvorfor bliver man ikke klog af skade?
    Hvorfor tør man ikke drøfte tingene grundigt med den store vidensbank, vi har i Danmark.
    **Hvorfor i alverden kalder man nedskæring for reformer?**
    Det er da falsk reklame.
    "Reformen" i SKAT taler for sig selv
    "Reformen" (nedskæringen af nærpolitiet) taler sit tydelige sprog
    Folkeskole"reformen" trækker sine triste, dyre spor
    Udflytningsreformen er totalt uoverskuelig og særdeles omkostningsfuld, videnstømmende og slet, slet ikke tilendebragt. Man fjerner rådgivningsfunktionerne fra Slotsholmen og kalder det en "reform".!
    "Reformen" af sygehussektoren, hvor man nedlagde nærhospitalerne og etablerede hospitalsSLOTTE,... trækker sine kedelige nedsparingsspor. Nu savner man de små sygehuse og vil reformativt kalde det Helsecenter/Sundhedscentre.
    osv
    **Vi borgere bliver i den grad nedsparet og nærsamfundene "reformeres" til ukendelighed..
    ****Man ønsker at fremstå som "Reformatorer" uden at vise evnen til rent sagligt at ville sætte sig ind i, hvad det er, man "planlægger" at ville reformere.****
    ....
    Som borger og vælger:
    Kære ledende, ansvarlige politikere:
    INDEN I reformerer/nedsparer mere og får reformforstoppelse, så husk, at midlet til forhindring af "reformforstoppelse" er viden og indsigt i, hvad der fungere, hvad der ikke fungerer, hvorfor....og HVAD DER SKAL TIL for at få det til at fungere. Ganske almindelige evalueringsprocesser. En ganske almindelig ledelsesmæssig, ansvarlig adfærd og handleform, der er velkendt for de fleste danskere.
    ...Og kald så tingene ved deres rette navn.
    Hvis I politikere indenfor murene på Slotsholmen forestiller Jer, at I kan bluffe os borgere med flotte ord som "reform", "innovation", "disruption" og "task force", så agerer I som Erasmus Montanus og er gået helt galt i byen.
    ....
    Man nedlagde amterne og dryssede og spredte den opsamlede viden og kompetencerne ud over det ganske land. Regionerne har næsten lige haft 10 års fødselsdag og er ved at komme godt på benene og har fået genetableret den nødvendige viden, samarbejdsformer og indsigt.
    **Så vil man på snedig vis "nedlægge" det politiske lag i regionerne. Man vil REFORMERE/ nedspare og FRATAGE os borgere muligheden for indflydelse på, hvem vi mener, der politisk bedst kan forvalte og tage ansvaret i regionerne.
    Mener man, at det vil blive bedre med en central, politisk styring af hele sundhedsvæsnet fra Slotsholmen, hvorfra man er i færd med at udflytte Styrelserne?**
    Har regeringen i sin angst for at miste taburetterne etableret en tro på, at "De alene ved og vil styre alt"? Har man fået storhedsvanvid?
    DET er bekymrende....!


  • Anmeld

    Nanna Bock

    Ændringer i sundhedssektoren

    Om nogle er det det administrative hold i regionerne, der har sat prop i
    flowet ved fx at misinformerer politikere ift it udviklingen, ressourcer etc. tilgengæld har deltagelse i oversøiske kurser vlret i høj kurs ..
    Behold regionerne, fjern overhobning af administratorer - find en fælles
    it platform til at begynde med.
    Sundhedssektoren reddes ikke på en, men over flere gange og man kan passende begynde med at kikke nærmere på RS og RH ift deres overmåde
    forbrug af embedsmænd, nedskæringer på alt undtagen, en kuldsjlet it-platform og borger, der helst ikke vil indlægges...
    Indrag lægerne i udviklingen af en ny praktiklægeordning.
    Erstat her 1813, der kun tjener som hjælp til egendiagnosticering.
    Dette er ikke nyt, den politiske elite har vidst dette i flere år.
    Desværre uden synligt resultat ud over diverse ministres og gruppeformænds ugentlige turnus som varme hænder.