LVS: Klassisk prioritering er forældet

Af Henrik Ullum
Formand for Lægevidenskabelige Selskaber

Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber lancerede 11. januar et fælles udspil om etablering af et nationalt behandlingsråd med et tilknyttet videnscenter. I den debat, der fulgte lanceringen, har der indsneget sig et par misforståelser. 

Den alvorligste er, at det er et såkaldt tøseforslag, der ikke forholder sig til, at der ikke er ubegrænsede midler til sundhedsvæsenet, og at det derfor er nødvendigt på en helt anden måde både at presse priserne på ny medicin og at lave benhårde cost-benefit-vurderinger.

Men vores fælles forslag er i høj grad rettet imod at etablere et vurderingssystem, der kan være med til at tøjle sundhedsudgifterne. 

Det nationale behandlingsråd skal være et råd for effektiv og rationel behandling i sundhedsvæsenet, og videnscentret skal levere den viden, der gør det muligt at tage fagligt fornuftige beslutninger. 

Fagligheden skal komme først
Et vigtigt aspekt af den faglige fornuft er, om en behandling er pengene værd, deriblandt om et nyt lægemiddel kan indkøbes til en fornuftig pris. Selvfølgelig skal et vurderingssystem medvirke til at presse priser, og naturligvis er der tale om prioritering.

En økonom kan beregne, hvad en behandling koster, men ikke om den er prisen værd. Det er en vurdering, der skal foretages med faglighed og med inddragelse af patienterne.

Henrik Ullum
Formand for Lægevidenskabelige Selskaber

Men vi tror blot ikke, at et klassisk prioriteringssystem som det engelske NICE eller den norske model, hvor man sætter pris på et liv, har nogen gang på jorden – heller ikke politisk. 

Vi mener heller ikke, at det er specielt etisk, fordi det rammer skævt og især risikerer at udelukke patienter med sjældne sygdomme og giver folk med en stor pengepung muligheder, som andre ikke har. Det er et system, der er indrettet for regne-drenge. De kan være nyttige i mange sammenhænge. Men her ønsker vi, at det er faglige og menneskelige hensyn, der er styrende. 

En økonom kan beregne, hvad en behandling koster, men ikke om den er prisen værd. Det er en vurdering, der skal foretages med faglighed og med inddragelse af patienterne. 

Eksisterende systemer bruger desuden gennemsnitsbetragtninger, mens det i stigende grad bliver muligt at gøre behandlinger personlige, og dette aspekt bør inddrages i et fremtidigt vurderingssystem. 

Ekspertise er nøgleordet
Vi mener, at det grundlæggende princip må være, at alle patienter skal tilbydes en behandling, hvis den virker. 

Især den sidste del af sætningen er hjerteblod for LVS, og vi har allerede en række eksempler på, at vi har været i stand til at helbrede mennesker med rimeligt håbløse diagnoser med ny og meget dyr medicin. 

Men et behandlingsråd skal naturligvis ikke bare være et stempelkontor. Det skal have ekspertise og muskler til at afvise nye dyre behandlinger, hvis de ikke er bedre end billige eksisterende behandlinger eller tilbyder så marginale forbedringer til vilde priser, at det ikke giver nogen mening. 

Til gengæld konstaterer vi med glæde, at der synes at være konsensus om, at der skal ske en samling af de mange organer, der for øjeblikket er involveret i vurderingen af nye behandlinger og medicin. 

Det ville være en god start på det nye vurderingssystem, som Danske Patienter og LVS foreslår.