LVS og Danske Patienter: Nyt råd skal ikke kopiere Medicinrådets tankegang

DEBAT: Statsministeren har bebudet, at der skal etableres et behandlingsråd for det danske sundhedsvæsen. Det er vigtigt, at behandlingsrådet ikke blot bliver en opgradering af det eksisterende medicinråd, mener LVS og Danske Patienter.

Statsministeren vil etablere et behandlingsråd for sundhedsvæsenet, og dermed får vi en institution, der arbejder bredere med at vurdere effekten af behandling, mener to sundhedsaktører.Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Ullum og Morten Freil
Formand, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), og direktør, Danske Patienter

Læger og patienter hilser det velkomment, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu bebuder etableringen af et behandlingsråd for det danske sundhedsvæsen.

Det åbner op for, at vi kan få etableret en institution i Danmark, der arbejder bredere med vurderingen af effekten af de behandlinger, der tilbydes danske patienter.

Det ligger også i kortene at give et behandlingsråd et bredere mandat, så rådet ikke blot ser på nye tilbud om behandling, men også på mange af de eksisterende tilbud, for at vurdere om de giver mening eller er pengene værd.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det vil derfor være oplagt at inkludere det 'Vælg klogt'-initiativ, som Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Danske Patienter arbejder på at få etableret.

Det sigter netop på at identificere behandlinger eller procedurer, der gør mere skade end gavn på patienterne, og hvor ressourcerne med fordel kan flyttes til andre behandlinger, der giver mere sundhed for pengene.

Vi skal ikke blot kopiere Medicinrådets tankegang.
Henrik Ullum og Morten Freil
Formand, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), og direktør, Danske Patienter

Projekt passer ualmindeligt godt til råd
'Vælg klogt' er inspireret af de såkaldte Choosing Wisely-projekter, der er etableret i over 20 lande rundt om i verden.

Vi ved fra disse projekter, at mellem 20 og 30 procent af sundhedsbudgetterne går til ting, der enten er overflødige eller gør mere skade end gavn på patienterne.

Der er så stort et potentiale, at det virker oplagt at gøre det til en del af det arbejde, der skal foregå under et dansk behandlingsråd.

LVS og Danske Patienter er gået sammen om en dansk model for 'Vælg klogt'.

Lægerne og patienterne vil i fællesskab gå ind og finde det, der er overflødigt, og sikre, at det, der hverken har faglig værdi eller skaber anden form for værdi for patienterne, skæres fra, så pengene bliver brugt mere fornuftigt.

For eksempel til det voksende antal ældre, som sundhedsvæsenet har stigende problemer med at give en ordentlig behandling.

Det passer ualmindeligt godt til arbejdet i et kommende behandlingsråd.

Læs også

Danske Patienter vil have større politisk fokus på lægemangel

Råd skal bestå af forskellige folk
Det er vigtigt for LVS og Danske Patienter, at et kommende behandlingsråd ikke blot bliver en opgradering af det eksisterende medicinråd.

Medicinrådet, der blev etableret 1. januar 2017, har været en træningsbane for en ny institution, og vi skal tage læringen fra de første år med ind i en ny og forbedret model, men vi skal ikke blot kopiere Medicinrådets tankegang.

Vi foreslår, at et nyt behandlingsråd sammensættes af folk med forskellige faglige kompetencer.

Deres opgave skal være at skabe et solidt beslutningsgrundlag for politikerne, eksempelvis i vurderingen af, om ny kostbar teknologi har øget effekt sammenlignet med eksisterende behandlinger.

Men selve beslutningen om, hvorvidt en behandling eller teknologi skal tages i brug, skal være op til beslutningstagerne.

Behov for at se kritisk på medicoområdet
Dyr sygehusmedicin er kun en del af den pakke, der tilbydes danske patienter, og der har længe været behov for et kritisk øje på hele medicoområdet og på alle de nye behandlinger, som ikke er medicin.

Dertil kommer alle de behandlinger, der foregår af gammel vane og med de bedste hensigter.

Det vurderes, at der kun findes egentlig solid videnskabelig evidens for 25 til 30 procent af det, der foregår i sundhedsvæsenet.

Resten foregår på basis af bedste praksis og det, der erfaringsmæssigt har vist sig at virke bedst.

Men udenlandske erfaringer har også vist, at meget foregår på basis af, hvad det plejer at gøre.

Med øget omtanke fra både behandler og patient kan meget gøres overflødigt, og det er lige fra dobbelt prøvetagning og gentagne skanninger til unødvendig kirurgi, som blot øger risikoen for patienten.

Politik har aldrig været vigtigere