Måling: Danskerne er mere bekymrede for demokratiet under coronakrisen end svenskerne

DEMOKRATI: Statslige indgreb i frihedsrettigheder i ly af coronakrisen bekymrer danskerne mere end svenskerne, viser nye tal fra Lunds Universitet. Det er vigtigt at holde fast i tillid og transparens, siger forsker bag undersøgelsen.

Danmark og Sverige gik forskellige veje, da coronaepidemien kom til Skandinavien i marts. Hvor statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde lukkede alt fra frisører til kirker, kunne man i Sverige gå i skole, fitnesscenter eller på buffetrestaurant hele foråret.

I Sverige overlod regeringen i høj grad styringen til sundhedsmyndighederne, personificeret ved den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell, mens den danske regering undervejs i forløbet også har truffet politiske beslutninger, af og til i konflikt med rådgivningen fra de sundhedsfaglige embedsmænd. 

Den danske strategi har nydt større opbakning i befolkningen end den svenske igennem foråret, viser flere undersøgelser.

Men der hører flere nuancer med til billedet af de tilfredse og autoritetstro danskere, fortæller statskundskabslektor Julie Hassing Nielsen.

Hun står bag et projekt under forskningsfeltet komparativ politik fra Lunds Universitet.

Studiet sammenligner løbende den danske og svenske befolknings holdning til Covid-19-håndteringen i de respektive to lande gennem repræsentative surveys. I den nyeste måling ses en signifikant forskel:

”Vi har set en masse målinger, der handler om befolkningens tryghed og tillid til strategien, men der ligger jo også en stor demokratisk dimension i coronahåndteringen. Og denne måling viser altså, at danskerne er bekymrede for indskrænkninger af demokratiske rettigheder under krisen, og de er mere bekymrede end svenskerne,” siger Julie Hassing Nielsen. 

--- Artiklen fortsætter efter figuren ---

Mere transparens
Det er helt naturligt, at man i en sikkerheds- eller sundhedskrise skal afveje, hvor langt man skal eller kan gå i forhold til at gribe ind i fundamentale borgerrettigheder, siger Julie Hassing Nielsen: 

”Der har jo været en enormt stor opbakning til den handlekraft, den danske regering udviste i starten. Men i et demokratisk samfund er det naturligt, at man med tiden stiller spørgsmålstegn ved den strategi, der er valgt, og de omkostninger, den har.” 

Både danskernes og svenskernes opbakning til håndteringen af epidemien er i øvrigt faldet siden marts.

Hvad kan man bruge de her resultater til?

”Det er væsentlig viden, for man skal jo have befolkningen til at lystre. Og hvis befolkningen mister tillid til, at politikerne forvalter deres magt korrekt, kan det gøre dem mindre samarbejdsvillige," siger Julie Hassing Nielsen og tilføjer, at det derudover på et helt overordnet plan er vigtigt, at befolkningen har tillid til politikernes forvaltning af deres magt. 

Hvad kan de danske politikere og myndigheder gøre anderledes?

”Jeg tænker, at det blandt andet er et signal til politikerne om at sørge for mere transparens, for eksempel når man kommunikerer om de her pandemiske nødlove eller andre restriktive tiltag. Min egen vurdering er, at information og transparens måske er endnu vigtigere lige nu end i foråret."

Julie Hassing Nielsen spoler tiden tilbage til de første pressemøder, hvor strategien for epidemihåndteringen blev kommunikeret klart og tydeligt:

"Vi forstod alle sammen den røde og den grønne kurve, og vi kunne forstå, hvorfor det var vigtigt at blive på den grønne. På samme måde skal politikere og myndigheder nu være gode til at begrunde de reguleringer, de kommer med, og helst også huske at fortælle, hvad der skal til, for at de kan rulles tilbage igen,” siger hun.

Skeptiske vælgere 
Forskningsprojektet fra Lund er ikke det eneste, der måler på befolkningernes opbakning til håndteringen af coronakrisen.

Tidligere har en række forskere på et projekt støttet af Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og Danmarks Frie Forskningsfond, publiceret resultater på baggrund af en Epinion-måling foretaget under nedlukningen af Danmark.

Undersøgelsen handlede om befolkningens syn på afvejningen mellem borgerrettigheder og sikkerhed og sundhed.

Ifølge målingen er yngre danskere under 35 markant mere kritisk indstillede over for indskrænkninger i borgerrettigheder end den ældre del af befolkningen.

Politisk er vælgere, der stemte på Enhedslisten, Det Radikale Venstre eller Liberal Alliance ved sidste valg, de mest skeptiske over for statslige indgreb, der begrænser borgerrettigheder.

Forrige artikel Se kortet: Sådan breder coronasmitten sig i Danmark Se kortet: Sådan breder coronasmitten sig i Danmark Næste artikel Tidligere ministerrådgiver skal styrke kommunikationen hos Novo Nordisk Tidligere ministerrådgiver skal styrke kommunikationen hos Novo Nordisk
Covid-19 bremser kampen for at udrydde AIDS

Covid-19 bremser kampen for at udrydde AIDS

VERDENSMÅL: FN forventer, at langt flere vil dø af AIDS i 2020 som følge af fokus på Covid-19-pandemien. Manglende diagnostik og dårligere adgang til behandling svækker håbet om at nå verdensmålet om at udrydde AIDS inden 2030.