Måling: Danskerne er mere bekymrede for demokratiet under coronakrisen end svenskerne

DEMOKRATI: Statslige indgreb i frihedsrettigheder i ly af coronakrisen bekymrer danskerne mere end svenskerne, viser nye tal fra Lunds Universitet. Det er vigtigt at holde fast i tillid og transparens, siger forsker bag undersøgelsen.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Danmark og Sverige gik forskellige veje, da coronaepidemien kom til Skandinavien i marts. Hvor statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde lukkede alt fra frisører til kirker, kunne man i Sverige gå i skole, fitnesscenter eller på buffetrestaurant hele foråret.

I Sverige overlod regeringen i høj grad styringen til sundhedsmyndighederne, personificeret ved den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell, mens den danske regering undervejs i forløbet også har truffet politiske beslutninger, af og til i konflikt med rådgivningen fra de sundhedsfaglige embedsmænd. 

Den danske strategi har nydt større opbakning i befolkningen end den svenske igennem foråret, viser flere undersøgelser.

Men der hører flere nuancer med til billedet af de tilfredse og autoritetstro danskere, fortæller statskundskabslektor Julie Hassing Nielsen.

Hun står bag et projekt under forskningsfeltet komparativ politik fra Lunds Universitet.

Studiet sammenligner løbende den danske og svenske befolknings holdning til Covid-19-håndteringen i de respektive to lande gennem repræsentative surveys. I den nyeste måling ses en signifikant forskel:

”Vi har set en masse målinger, der handler om befolkningens tryghed og tillid til strategien, men der ligger jo også en stor demokratisk dimension i coronahåndteringen. Og denne måling viser altså, at danskerne er bekymrede for indskrænkninger af demokratiske rettigheder under krisen, og de er mere bekymrede end svenskerne,” siger Julie Hassing Nielsen. 

--- Artiklen fortsætter efter figuren ---

Mere transparens
Det er helt naturligt, at man i en sikkerheds- eller sundhedskrise skal afveje, hvor langt man skal eller kan gå i forhold til at gribe ind i fundamentale borgerrettigheder, siger Julie Hassing Nielsen: 

”Der har jo været en enormt stor opbakning til den handlekraft, den danske regering udviste i starten. Men i et demokratisk samfund er det naturligt, at man med tiden stiller spørgsmålstegn ved den strategi, der er valgt, og de omkostninger, den har.” 

Både danskernes og svenskernes opbakning til håndteringen af epidemien er i øvrigt faldet siden marts.

Hvad kan man bruge de her resultater til?

”Det er væsentlig viden, for man skal jo have befolkningen til at lystre. Og hvis befolkningen mister tillid til, at politikerne forvalter deres magt korrekt, kan det gøre dem mindre samarbejdsvillige," siger Julie Hassing Nielsen og tilføjer, at det derudover på et helt overordnet plan er vigtigt, at befolkningen har tillid til politikernes forvaltning af deres magt. 

Hvad kan de danske politikere og myndigheder gøre anderledes?

”Jeg tænker, at det blandt andet er et signal til politikerne om at sørge for mere transparens, for eksempel når man kommunikerer om de her pandemiske nødlove eller andre restriktive tiltag. Min egen vurdering er, at information og transparens måske er endnu vigtigere lige nu end i foråret."

Julie Hassing Nielsen spoler tiden tilbage til de første pressemøder, hvor strategien for epidemihåndteringen blev kommunikeret klart og tydeligt:

"Vi forstod alle sammen den røde og den grønne kurve, og vi kunne forstå, hvorfor det var vigtigt at blive på den grønne. På samme måde skal politikere og myndigheder nu være gode til at begrunde de reguleringer, de kommer med, og helst også huske at fortælle, hvad der skal til, for at de kan rulles tilbage igen,” siger hun.

Læs også

Skeptiske vælgere 
Forskningsprojektet fra Lund er ikke det eneste, der måler på befolkningernes opbakning til håndteringen af coronakrisen.

Tidligere har en række forskere på et projekt støttet af Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og Danmarks Frie Forskningsfond, publiceret resultater på baggrund af en Epinion-måling foretaget under nedlukningen af Danmark.

Undersøgelsen handlede om befolkningens syn på afvejningen mellem borgerrettigheder og sikkerhed og sundhed.

Ifølge målingen er yngre danskere under 35 markant mere kritisk indstillede over for indskrænkninger i borgerrettigheder end den ældre del af befolkningen.

Politisk er vælgere, der stemte på Enhedslisten, Det Radikale Venstre eller Liberal Alliance ved sidste valg, de mest skeptiske over for statslige indgreb, der begrænser borgerrettigheder.

Dokumentation

Sådan har forskerne spurgt:
Den nye måling, der omtales i artiklen, er en del af projektet ”We are in this together? Comparing popular attitudes to government pandemic responses in Denmark and Sweden during the COVID-19 pandemic 2020.”

Projektet er finansieret af Department of Political Science, Lund University.

Forskerne har spurgt til demokrati og Covid-19 i Danmark og Sverige på følgende måde:

”Covid-19-pandemien har betydet, at grundlæggende friheder – herunder forsamlings- og bevægelsesfriheden – er blevet mindsket. Herudover har regeringen fået større magtbeføjelser, for eksempel ved hastelovgivning af epidemiloven under pandemien.

Hvor placerer du dig på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at du er meget urolig over regeringens nye magtbeføjelser og de begrænsede forsamlings- og bevægelsesfriheder og 10 betyder, at du overhovedet ikke er urolig?"


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Julie Hassing Nielsen

Lektor i statskundskab, Lund Universitet
MPhil (Uni. of Cambridge. 2007), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (The European University Institute, Firenze. 2012)

0:000:00