Manglende viden om demens er en trussel mod patientsikkerheden

Af Nis Peter Nissen
Direktør i Alzheimerforeningen 

I dag kommer du ikke på plejehjem, blot fordi du er blevet gammel, men fordi du lider af demens eller anden alvorlig sygdom. Det skønnes således, at 60-80 procent af alle plejehjemsbeboere lider af en fremskreden demenssygdom - en lidelse, som kræver stor sundhedsfaglig ekspertise blandt personalet.

Desværre halter personalets viden om demenssygdomme på de danske plejehjem, og alt for ofte mangler der medarbejdere med tilstrækkelige sundhedsfaglige kompetencer.

Hverken normeringer eller kompetencer er fulgt med udviklingen
Ser man f.eks. på den reviderede uddannelse til social- og sundhedshjælper, er der kun én uges undervisning i demens. Kurset er ikke obligatorisk, men frivilligt. Ser man samtidig på statistikken over bemandingen på de danske plejehjem, er der i gennemsnit ansat én sygeplejerske pr. plejehjem. Det er vel at mærke én sygeplejerske til hele døgnet - 365 dage om året. Dermed vil der i sagens natur være tidspunkter på døgnet, hvor sygeplejersker ikke er til stede til f.eks. at håndtere pludselig opstået sygdom og andre akutte situationer. Udfordringerne forstærkes af, at personalet stilles over for stadigt mere komplekse behandlings- og plejeopgaver, f.eks. i forbindelse med færdigbehandling efter udskrivning fra sygehus, uden at hverken normeringerne eller kompetencerne er fulgt med udviklingen.

I Alzheimerforeningen hører vi jævnligt om problemer med normeringer. Pårørende og medarbejderne fortæller os, at der ofte kun er en eller to medarbejdere til at passe indtil flere afdelinger på et plejehjem. På de skæve tider er det samtidig oftest de dårligst uddannede med den laveste anciennitet eller helt uuddannede vikarer, der er på arbejde. I nogle tilfælde hører vi, at ydervagterne udelukkende bemandes af uuddannet personale.

Går ud over patientsikkerhed
Konsekvenserne kan ud over forværring af sygdommen og dårlig trivsel for både medarbejdere og beboere også føre til hospitalsindlæggelser, genindlæggelser og i yderste konsekvens dødsfald, som kunne være undgået. For eksempel fremgår det af embedslægernes seneste tilsynsrapporter, at der på 7-8 procent af de plejehjem, hvor der blev lavet stikprøver, blev fundet så alvorlige fejl og mangler, at de ifølge Sundhedsstyrelsen udgjorde en risiko for patientsikkerheden, f.eks. fordi ordineret behandling ikke er blevet udført. Det vidner om, at der mangler kompetencer og hænder på plejehjemmene.

Der skal uddannelse til
Ved årsskiftet kommer der nye regler hos vores svenske naboer. Ifølge de nye regler stilles der krav om, at personalet i plejeboliger til demente har en teoretisk viden om demens samt evnen til at omsætte demensviden i det praktiske arbejde. Der indføres samtidig regler for bemanding på plejehjem for at sikre, at der altid - og uden unødig forsinkelse - kan gives kvalificeret behandling og pleje til demente. Med 85.000 danskere som lider af demens og en voldsom vækst i antallet de kommende år, vil det være oplagt at stille samme krav i Danmark.