Medicinalchef: Patienernes udbytte er vigtigst

DEBAT: Vi viser gode resultater i det danske sundhedsystem inden for både kræft- og hjertebehandling, skriver landechef for medicinalvirksomheden Amgen Mads Tang Dalsgaard. Men vi må ikke lade produktivitetsfremgangen gøre os blinde over for patienternes reelle resultater. For udbyttet er det vigtigste.

Af Mads Tang Dalsgaard
Landechef for Amgen AB

Mest værdi for patienterne.

Alle andre målsætninger for det danske sundhedsvæsen er underordnede.

Patientresultatet og dermed den nytte, som patienterne får med de ressourcer, der er til rådighed, skal maksimeres. 

Derfor betaler vi skat til sundhedsvæsenet. Og derfor skal vi have evidens for, at patienterne får adgang til den bedste behandling og den bedste medicin, der giver længere og bedre liv til de givne omkostninger.

Det princip gælder for hele sundhedssystemet. Og det er ved at se på værdien for patienten i hele systemet, at vi kan få styr på omkostningerne.

Løsningen er ikke at minimere prisen eller reducere brugen og rekommandationen af ny og signifikant bedre medicin, som Regionerne bliver ved med at tordne.

Der er en (usund) verden til forskel på at minimere omkostningerne fremfor at maksimere værdien af patientresultatet.

Vi er på rette vej
Vi er kommet langt i Danmark i behandlingen af de to største sygdomsområder. Vi ser, at bedre hjertebehandling redder liv, og at færre kræftpatienter dør af deres sygdom.

Kæmpe skridt i den rigtige retning.

Mange patienter kan opleve, at en ellers sikker ’dødsdom’ ændres til et liv med en alvorlig ’kronisk’ sygdom. Og det liv skal selvfølgeligt være så godt som muligt.

Det er det sundhedsresultat, der tæller.

Men ved vi egentlig, hvor, hvordan og til hvem det mest værdifulde patientresultat opnås? Styrer vi efter disse mål i sundhedsvæsenet? Deler vi den viden om bedste kvalitet på tværs af landet?

Alle vores dygtige læger, sygeplejersker og sundhedspersonale gør helt sikkert på patient-individniveau i deres travle hverdag på deres afdeling. Men vi måler ikke systematisk på patientresultatet i hele processen, heller ikke når patienten kommer hjem og lever det ’rigtige’ liv.

Hvem måler efter?
Tag patienter med prostatacancer og hjertepatienter som eksempler:

Overlevelse med diagnosen prostatacancer er forbedret og måles. Ja, men hvad med patientens problemer med inkontinens, nedsat sexual-funktion og smerter knyttet til komplikationerne, når patienten er kommet hjem og lever sit liv?

Hjertepatienten overlever lykkeligvis oftere blodproppen, men hvad med angst og risiko for gentagne hjertetilfælde, den nedsatte fysiske formåen, genindlæggelserne, senkomplikationerne og den nedsatte arbejdsduelighed ved de forskellige behandlinger?

Hvem måler og styrer efter disse helt centrale resultater for patienten?

Reelle resultater glemmes i produktivitetsfremgangen
Vil man vide noget om resultater og udbytte i sundhedsvæsenet, så skal man hellere spørge til procesmål, input og aktiviteter. Det er tydeligt i de seneste tal fra Danske Regioner, der viser en produktivitetsfremgang på 3,2 % fra 2012-2013.

Og patienterne er tilfredse.

Det er selvfølgelig rigtig godt, men hvad med patientens reelle resultat? Det bliver nemt glemt i iveren efter at vise produktivitetsfremgang.

Vi skal væk fra produktions- og kassetænkningsprincipperne og helt ind til kernen, nemlig patientens udbytte af behandlingen.

Og selvfølgelig kan vi skabe et system, der måler på udbytte og ikke kun input. Et system, som honorerer efter patientens resultat og ikke produktionsresultatet.

Vi skal have evidens for det, vi gør, og de dygtigste skal lære fra sig, så patientresultatet hver gang har samme høje standard. Og det er uanset, hvor meget produktion der er lagt i resultatet.

Vi skal i gang nu, så vi betaler for de rigtige aktiviteter og for den bedste behandling i sundhedsvæsenet.

Forrige artikel Lægemiddelindustrien: Åbenhed om data giver patienterne værdi Lægemiddelindustrien: Åbenhed om data giver patienterne værdi Næste artikel Danske Regioner: Dataindsamling er livsnødvendigt Danske Regioner: Dataindsamling er livsnødvendigt
Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

NAVNE: Topchef i Novozymes Peder Holk Nielsen har meddelt, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør primo 2020. Det sker efter en række nedjusteringer inden for de seneste år.