Medicinalvirksomheder: Den politiske kræftindsats er i fare for at sejre sig selv ihjel

Både valgkampen og regeringsforhandlingerne har, med rette, haft stort fokus på sundhed. Der er blevet stillet skarpt på de områder, hvor sundhedsvæsenet slår sprækker, og i særdeleshed problemerne med kapacitet og mangel på sundhedspersonale.

I den forbindelse er den usikre fremtid for kræftområdet ikke til at komme uden om. Kræft er dødsårsag nummer ét i Danmark. Hver tredje dansker får konstateret kræft i løbet af livet, og årligt mister næsten 16.000 danskere livet til kræftsygdom.

Det er positivt, at kræft trods alt er nævnt i regeringsgrundlaget, omend både visioner og konkrete initiativer på kræftområdet er helt fraværende.

Nu starter regeringsarbejdet for alvor, og det giver håb for, at regeringen vil prioritere en styrket kræftindsats, der sikrer opsporing i tide, og at kræftpatienterne får den bedst mulige behandling og rehabilitering. Kræft berører så mange patienter, familier og medarbejdere i sundhedsvæsenet, at det bør være et særskilt fokusområde i den strukturkommission, som den nye regering nedsætter.

Kræftplaner har drevet fremgangen

Med andre ord skal de gode ambitioner og reformer på sundhedsområdet, som den nye regering vil stille sig i spidsen for, også komme kræftpatienterne til gavn. Vi risikerer at tabe de store fremskridt, Danmark har gjort, på gulvet, hvis vi ikke fastholder og fornyer indsatsen mod kræft.

Med kendskab til de succesfulde kræftplaner kan nogle måske få det indtryk, at kræftproblemet er løst. Måske er succesen endda blevet en hæmsko

Anders Thelborg, Catherine Williams m.fl. , se afsendere

I løbet af de seneste 20 år er Danmark gået fra en bundplacering til at være på niveau med vores nordiske nabolande, hvad angår overlevelse. Det er ikke sket af sig selv, men kun ved hjælp af skarp politisk prioritering og målrettede indsatser. Grundet den indsats overlever to ud af tre i dag kræft i minimum fem år. Men vi er ikke i mål.

Den store fremgang i overlevelsen skyldes de kræftplaner, som skiftende regeringer har indført. De er hver og en sundhedsmæssige landvindinger, der har reddet tusindvis af liv. Kræftplanerne blev født på et tidspunkt, hvor kampen imod kræft fyldte i mediebilledet og den politiske debat. Den opmærksomhed har gjort det politisk muligt at investere i området.

Men nu er kræftindsatsen i fare for at sejre sig ihjel. For med bredt kendskab til de succesfulde Kræftplaner I, II, III og IV, kan nogle måske få det indtryk, at kræftproblemet er løst. Måske er succesen endda blevet en hæmsko, for sandheden er, at problemerne står i kø.