Medicinalvirksomheder: Den politiske kræftindsats er i fare for at sejre sig selv ihjel

Det er lovende med en regering, der ikke er tilfreds med status quo, men i reformiveren må vi ikke glemme et vedvarende fokus på kræftområdet, for her er udviklingen desværre bekymrende, skriver fem aktører i medicinalindustrien.

Den nye reformglade regering må ikke tabe fremskridtet på kræftområdet på gulvet, advarer fem medicinalvirksomheder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Både valgkampen og regeringsforhandlingerne har, med rette, haft stort fokus på sundhed. Der er blevet stillet skarpt på de områder, hvor sundhedsvæsenet slår sprækker, og i særdeleshed problemerne med kapacitet og mangel på sundhedspersonale.

I den forbindelse er den usikre fremtid for kræftområdet ikke til at komme uden om. Kræft er dødsårsag nummer ét i Danmark. Hver tredje dansker får konstateret kræft i løbet af livet, og årligt mister næsten 16.000 danskere livet til kræftsygdom.

Det er positivt, at kræft trods alt er nævnt i regeringsgrundlaget, omend både visioner og konkrete initiativer på kræftområdet er helt fraværende.

Nu starter regeringsarbejdet for alvor, og det giver håb for, at regeringen vil prioritere en styrket kræftindsats, der sikrer opsporing i tide, og at kræftpatienterne får den bedst mulige behandling og rehabilitering. Kræft berører så mange patienter, familier og medarbejdere i sundhedsvæsenet, at det bør være et særskilt fokusområde i den strukturkommission, som den nye regering nedsætter.

Kræftplaner har drevet fremgangen

Med andre ord skal de gode ambitioner og reformer på sundhedsområdet, som den nye regering vil stille sig i spidsen for, også komme kræftpatienterne til gavn. Vi risikerer at tabe de store fremskridt, Danmark har gjort, på gulvet, hvis vi ikke fastholder og fornyer indsatsen mod kræft.

Med kendskab til de succesfulde kræftplaner kan nogle måske få det indtryk, at kræftproblemet er løst. Måske er succesen endda blevet en hæmsko
Anders Thelborg, Catherine Williams m.fl. , se afsendere

I løbet af de seneste 20 år er Danmark gået fra en bundplacering til at være på niveau med vores nordiske nabolande, hvad angår overlevelse. Det er ikke sket af sig selv, men kun ved hjælp af skarp politisk prioritering og målrettede indsatser. Grundet den indsats overlever to ud af tre i dag kræft i minimum fem år. Men vi er ikke i mål.

Den store fremgang i overlevelsen skyldes de kræftplaner, som skiftende regeringer har indført. De er hver og en sundhedsmæssige landvindinger, der har reddet tusindvis af liv. Kræftplanerne blev født på et tidspunkt, hvor kampen imod kræft fyldte i mediebilledet og den politiske debat. Den opmærksomhed har gjort det politisk muligt at investere i området.

Men nu er kræftindsatsen i fare for at sejre sig ihjel. For med bredt kendskab til de succesfulde Kræftplaner I, II, III og IV, kan nogle måske få det indtryk, at kræftproblemet er løst. Måske er succesen endda blevet en hæmsko, for sandheden er, at problemerne står i kø.

Læs også

Tidligere ansatte i Medicinrådet: Rådet er ikke bedre end de rammer og mandater, det bliver givet

Debat

Et landkort over kræftindsatsen

Meget tyder på, at den positive udvikling på kræftområdet er stagneret. Fra 2015 til 2020 steg overlevelsen samlet set med nul procent. I Danmark er fem-års overlevelsen for leverkræft 8,7 og 7,7 procentpoints lavere end i henholdsvis Norge og Sverige.

I 2020 levede 360.000 danskere med kræft; det er flere end nogensinde. Ventetiderne er ikke bragt ned siden 2014, og man kan endda ane en tendens til, at de nationale standarder for ventetid overholdes i lidt ringere grad i dag.

Der er stor og stigende ulighed indenfor næsten alle kræftformer,
Anders Thelborg, Catherine Williams m.fl., se afsendere

Der er stor og stigende ulighed indenfor næsten alle kræftformer, både i hvem der rammes af kræft, og hvordan de opspores og behandles. Hvis vi udlignede de sociale forskelle, kunne 3500 mennesker reddes årligt, og derfor er det prisværdigt, at social ulighed nævnes i regeringsgrundlaget.

Både Kræftens Bekæmpelse og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper har udtrykt bekymring og efterlyser handling fra politisk hånd, for eksempel initiativer indenfor opsporing og innovative behandlinger såsom medicin skræddersyet dit DNA. Vi er meget enige. Vores klare opfordring til den nye regering er derfor at prioritere en styrket politisk indsats på kræftområdet.

Sundhedsstyrelsens seneste status på kræftplanerne er fra 2021, og der er ikke lagt op til en ny evaluering. Første punkt bør derfor være at tegne et opdateret landkort for kræftområdet; hvor er vi i mål og hvor halter det?

Regeringen inviterer i sit grundlag til en bred offentlig debat om sundhedsvæsnet. Den debat ser vi frem til at deltage i, og dette kan betragtes som vores første bidrag. Alt imens håber vi, at den nye regering vil arbejde for, at vi ikke sætter to årtiers fremgang for kræftpatienterne over styr.